Jærnbeton i Teori og Praksis

12 a. Udtrækningsdiagrammer. 19. Er Stangen absolut glat og prismatisk, vil den kun fastholdes som Følge af Cementens Vedhængning og som Følge af Friktionen; naar Trækket har naaet en vis Størrelse, glider Jærnet ud af Betonen efterladende et Hul med ubeskadigede Vægge. Fig. 5 viser Udtrækningsdiagram- mer1), hvor Trækket er afsat som Ordinat og Variationen af x (se Fig. 2) som Abscisse. Inden Maksimallasten er naaet, er Be- vægelsen formentlig elastisk; un- der Maksimallasten ophæves Ad- hæsionen, og Jærnet begynder at glide, kun hæmmel af Friktionen, der hurtigt formindskes2). Dia- grammet tilhøjre paa Figuren, af hvilket kun Toppen er gengivet, er oplaget paa tilsvarende Maade, men paa hvert enkelt Belastningstrin ventedes saa længe, at Stangen kom i fuldstændig Ro; Maksimallasten blev saaledes holdt i 50 Minutter, hvorved Stangen fik Tid til at glide. Hurtige Forsøg giver altsaa noget for høje Værdier 3). b. Indstøbningslængdens Indflydelse. 20. Adhæsionsspændingens Brudværdi, Glidespændingen, SbJ, bestemmes som ovenfor nævnt ved at dividere Trækkraften i Stangen med dennes ind- støbte, prismatiske Overflade, forudsættes altsaa ensformig fordelt. Forholdene er grafisk fremstillede i Fig. 6, hvor Adhæsionsspændingen er afsat vandret ud til venstre fra Stangen og den tilsvarende Trækspænding i Stangen vandret *) Optagne af Bach (Mitteilungen über Forschungsarbeiten, Heft 22, S. 11 og 22. 2) Glat afdrejede Stænger kan undertiden blive saa ru under Glidningen, at Friktionen efter- haanden vokser, endog op over den oprindelige Glidespænding (Mitt. ü. F. Heft 22, S. 37). ®) De to Diagrammer kan dog ikke direkte sammenlignes, da Betonen var noget forskellig.