Jærnbeton i Teori og Praksis

221 lidt udefter, saa de foroven løber ind lodret over 1' og 4', mens 5' og 6' paa tilsvarende Maade drejes indefter (se Snit b—b). 423,4. Vi gaar nu over til at beregne Forskydningen. Med Last i bægge Fag (Fig. 215) findes = 3/8 • 14080 == 5280 kg og Transversalkraften ved Midler- muren: x/2 • 17600=8800 kg. Er bægge Fag ubelastede, findes/?0 = 3/8-4480= 1680 kg og Transversalkraften ved Midtermuren: 4480 — 1680 = 2800 kg. Er Nabolaget ubelastet (Fig. 216) findes Ro = 5880 kg og Transversalkraften ved Midtermuren: 14080 — 5880 = 8200 Er selve Faget ubelastet, findes (Fig. 216): 1?o = 1/i6- (74480 — 14080)=1/16-17320 = 1080 og ved Midtermuren: 4480 — 1080=3400 k«. I Fig. 370 er Transversalkraftkurverne for de 4 Belastningstilstande punk- terede, og de to tangerende Parabler, der repræsenterer Qmaks (se Fig. 354) er indlagtex). Ved at dividere Qmak» med m faas den nedenunder tegnede Kurve, der an- giver den maksimale forskydende Kraft pr. Længdeenhed af Bjælken; da der ved Bestemmelsen af Jærnindlægget stadig er regnet med ni = 0,872 h (den til Spændingerne 5O/i2oo svarende Værdi), er denne Værdi ogsaa brugt ved Divi- sionen, for at der kan blive fuld Overensstemmelse. Bjælken er derefter ind- delt i Analogi med Fig. 365 i Stykker paa 0,9 • 40,5 = 36,4 ~ 35 cn‘, de paa- gældende Arealer er udmaalt, og Værdierne, der angiver den forskydende Kraft i Feltel i kg er indskrevet. Ved Division med 960 (= 0,8 s,) faas det nødvendige Bøjleareal, der er indført i efterfølgende Tabels næstnederste Linie. Da der ingen Anledning er til at bryde Symmetrien om Bjælkens Længde- akse, bliver der Tale om at bøje enten 2 eller 4 Jærn op i Bjælkens fri Ende. Vi nøjes med 2, eftersom 4 gør de Bøjler, vi i alle Tilfælde vil sætte, over- flødige og desuden tvinger det første Opbøjningspunkt nærmere ind til Lejet end ønskeligt. I Felt 1 sættes 10cm fra Muren 4 Bøjler 20* 1,5mm (2,4cm’), og 2 Jærn bøjes op (1,77-2-3,14 = 11,1cm2). Der bliver da (se Tabellen) et Overskud paa 3,6 cm\ der overføres til Nabofeltet. I Opbøjningspunktet sættes atter 4 Bøjler, der henregnes til Felt 2, saa Overskuddet i dette bliver 1,7 cm\ i de 4 følgende Felter sættes ligeledes 4 Bøjler. Dermed er vi naaede til Felt 6, hvor ()mOkS skifter Fortegn, og vi begynder derefter ved Bjælkens anden Ende. Midt i Muren sættes 4 Bøjler 30-2 mm, der henregnes til Felt 17; i de følgende Felter sættes ligeledes 4 Bøjler. Vi kunde ogsaa have holdtos til Dimensionen 20-lr/2 og sat Grupperne dobbelt saa tæt, men da det viser sig, at vi i hele den øvrige Del af Bjælken kan gennemføre en konstant Gruppeafstand, foretrækker vi at skifte Bøjler. Skraajærnene i Felt 14 regner vi ikke virksomme, fordi de kun i ringe Grad naar ned i Bjælkens Trykzone; havde Tb været mindre end 5, vilde der ingen Fare have været for Brud i Bjælkekroppen, men kun i Støbe- skellet, og her kunde vi da have regnet Skraajærnene virksomme, men i Over- gangen mellem Felt 13 og 14 er o, — 137,5 : 20 = 6,88, og der er følgelig Fare for Brud i Bjælkekroppen f. Eks. langs en vandret Linie udgaaende fra Kon- sollens Endepunkt og et saadant Brud kan Skraajærnene ikke hindre. Hidtil *) Man kan godt indskrænke sig til at sammenstykke Qmaks -Kurven af de 4 punkterede Linier (eller rettere 3, da den for Egenvægt i bægge Fag er uden Betydning), men da Moment- kurverne gælder for den absolut farligste Laststilling, er det naturligt at tegne Qmaks~ Kurven under samme Forudsætning. Det er ikke helt rigtigt at tegne Qma/.s-Kurven som en Parabel, naar Bjælken er kontinuerlig, thi det er den kun ved simpel Understøtning, men Fejlen er uden Betydning ise Ostenfeld: Teknisk Statik II, 1913, S. 61).