Jærnbeton i Teori og Praksis

er tegnet under Momentkurven, og ved at dele dens Ordinat i 3 lige store Dele faas de to andre vandrette Linier, hvis Skæringspunkter med Moment- kurven svarer til de Punkter i Bjælken, hvor henholdsvis 4 og 2 Jærn i Un- dersiden forslaar til Optagelse af Momentet. Paa den negative Side af Grund- linien ligger de tilvarende Linier i samme Afstand fra denne. Armeringen i Bjælkens Overside kan nu bestemmes. Jærnene 5' og 6' fra Nabofaget føres saa langt ind i det betragtede Fag, som Momentkurven kræver. Disse to Jærn er tilstrækkelige indtil et Punkt, der ligger lidt udenfor at de savnes i Bjælkens Underside. Dermed er Armeringen i Orden, og det er ikke nødvendigt at bøje flere Jærn op. Da der imidlertid er saa rigeligt med Jærn i Undersiden, hvor de in- gen Nytte gør, og da det vides, at de negative Momenter som Følge af Konsollens Anbringelse i Virkeligheden er større end forudsat, er yder- ligere Jærnene 2+3 bøjet op og ført For- ankringslængden ind i Nabofaget, saaledes at der er 8 Jærn i det Konsollen. I dette Punkt er det lige netop muligt at faa Jærnene 5 + 6 op, uden /OSO /tso Transoersa/Xrc^/rr /cmociSOOoAf Momtnter lem eeo 3000Af m 32X0' 5SS0 Ti/aersn/A /:3O <Sn/'/ a.-a Sn/7 b - b <300 0080 3500 454 35 ^30 XSOO S200 3400 2X00 0200 \5O7O'^tOO Lcsnfäemaa/es/o/r /73 l/Oencevn/f Ofaa//cm Fig. 370. farligste Tværsnit. Da'der er Symmetri om Midtermuren for Paavirkningernes Vedkommende, er det mest tiltalende ogsaa at holde Armeringen symmetrisk, hvilket, som det vil ses, er opnaaet; kun skal Skraajærnene 2' og 3' drejes