Jærnbeton i Teori og Praksis

249 og Spændingerne bliver (se § 442) med /i=10,8cm: 07, = 43,5at, oj = 816at. Havde N været 25 000kg, vilde man have fundet a=15,8cm, f — l,13cmS og med h = 15 c,n: ab = 42,4at, er, = 165 at. Man vil se, al øb bliver lidt større end tilstræbt; dette kan man sikre sig imod ved i Formel (390) al indføre 0,9 sb i Stedet for sb. Del tiltalende ved denne Metode er, sig frem, faar et fornuftigt Tværsnit, sulfatet ved en tode (§ 460). 459. For det Ekscentriciteten er paa ab, da »/. i dette Tilfælde er meget lille. I slige Tilfælde er det fundne Jærnareal imid- lertid i Forvejen saa lille, at der sædvanligvis ikke er Grund til at formindske det yderligere. Er Ekscentriciteten stor, har Jærnmængden derimod en betydelig Indflydelse paa Dette fremgaar tydeligt af efterfølgende Tabel, der indeholder Spændingerne i forskellige medens N dels er 25000 kg, dels 1000 kg. at man straks, uden at maatte prøve Man gør dog bedst i at kontrolere Spændingsbesteminelse (§ 442—45) eller ved den eksakte Re- Me- naar Tilfældes Skyld, at man vil ændre paa Tværsnittet, bemærkes, at man, lille, ofte vil kunne formindske Jærnarealet betydeligt, uden at det mærkes Tværsnit, der alle har b = 100 cm og Af = 100000 kgcm( Man ser, at for e = 4 cm og a = 14 cm vil en Tredobling af .lærnindlægget ikke paavirke ob synderligt, derimod vil en Forøgelse af Højden fra 14 om til 15,8 cm, medens Jærnarealet holdes omtrent konstant (1ste og 3die Linie), reducere Spændingerne betydeligt. I fjerde Linie er a — 20,1 cin, altsaa lidt større end 5e, saa Jævnet skulde være trykket; naar der alligevel er fundet en lille Trækspænding, skyldes det, at h er sat lig 18,6 og ikke lig 0,9a = 18,1. Med a = 20 cm og h = 18 cm findes <rb = 27,8at og <r. = 0 uafhængig af Jærnind- læggets Størrelse. Den gunstigste Højde maa derfor ligge mellem 15,8 cm og 20 cm. De to sidste Linier i Tabellen vLer, hvor stor en Indflydelse Jærnmængden har paa naar Ekscentriciteten er stor, idet Jærnarealets Forøgelse fra 4 til 9 C|>’5 formindsker ff, fra 54 til 32. O e a h b at at cm cm cm cm cm 4 14 13 9,3 0,91 53,9 322 4 14 13 9,9 3,12 52,0 244 4 15,8 15 11,9 18,2 1,13 42,4 165 4 20,1 18,6 (5,13 27,6 9 100 1*2,4 10,8 4,8 11,58 43,5 81G 100 14,2 13,0 3,6 4,00 54,4 2130 100 14,2 12,6 4,9 9,06 32,1 766 y. Dimensionering paa Grundlag af et tænkt Moment uden Normalkraft. 460. Uden Hensyn til, om Tværsnittet er rektangulært eller T-formet bg forsynet med Trykarmering eller ej, har man, naar Summen af Trykspændin- gerne kaldes C (Fig. 404); C=N+f-ffj, (394)(395) Den paagældende Spændingstilstand er eentydig bestemt ved Randspændin- gerne 07, og o} og maa derfor ved et passende Valg af g> (o: ved at ændre f til en passende Værdi /i) kunne frem- bringes af et tænkt bøjende Moment M, uden Normalkraft I (Fig. 405) faas: iV. = C - in = f.-a- in, i 'i j ’ f Fig. 404. delle Tilfælde Fig. 405. der kombinerede med de to Og første Ligninger giver: (396) (397) fr^ eller: ~ + f eller: N = () . J (398) (399) (400) og: Mi = (N + = N’mN-ej —N-m = N-ej. (401) Naar vi ombytter det sande Jærnareal f med /’, faar vi altsaa el Tværsnit, der under Paavirkning af Momentet M, uden Normalkraft faar samme Spæn- dinger, som det sande Tværsnit faar under Paavirkning af den ekscentriske Normalkraft.