Jærnbeton i Teori og Praksis

250 Fig. 406. Naar vi derfor dimensionerer Tværsnittet efter M, med de tilladelige Spæn- dinger Sb og s. og ændrer det fundne 4 til f=f. — N:s., vil det saaledes be- stemte Tværsnit under Paavirkning af den ekscenlriske Normalkraft faa Spæn- dingerne Sb Og Sj x). Er N en Trækkraft indføres den med negativt Fortegn i Formlerne. Fremgangsmaaden ved Dimensioneringen belyses bedst ved nogle Eksempler. Rektangulært Tværsnit med given Bredde. f=0. 461. Eksempel. En Søjle er paavirket som vist i Fig. 406 med N = 20000kg og L = 0,5m. Bestem Dimensionerne uden Hensyn til mulig Udbøjningsfare. = 40, sj = 1000. Vi skønner ej = 0,48m, alt- saa Mi = 20 000-0,48 = 9600 k*m. Hvis Bredden er lig 0,5m, faas 3/100 = 9600 : 0,5 = 19200 k«m, h = 0,39-fl 9 200 = 54 cm, Z=0,292-119200-0,5=20,2cm2> ^=20,2 —20000 : 1000=0,2cmS. Havde N været en Trækkraft, virkende 0,48,n tilvenstre for Jævnet i Fig. 406, var Beregningen bleven den samme, kun havde man fundet /'= 20,220,0 = 40,2 cm\ Er Bredden kun 0,25m, faas: 3/100 = 9600 : 0,25 = 38400 h = 0,39-(38400 = 76,4 cm, /;= 0,292-1'38 400 0,25 = 14,3cm2, f = 14,3 - 20000 : 1000 = — 5,7 cma. At Jærnarealet bliver negativt viser, at Jærnspændingen med den valgte Søjlebredde ikke kan komme op paa 1000at. Skal Bredden bibeholdes, maa man prøve sig frem med mindre Jævnspændinger. Sættes s, = 300, faas: /i = 0,310 • }'38 400 = 60,6, f. = 1,39 • (38 400 • 0,25 = 68, /* = 68 — 20000 : 300 = 68 — 66,7 = l,3cmS. Prøves med endnu lavere Jærnspændinger, findes følgende sammenhørende Værdier: s. - 200 100 50 0 h = 58,4 56,0 54,9 53,6 I — 9,8 40 10G ubestemt. Løsningen med sj = 300 er uabenbart den mest økonomiske af de under- søgte, men der er ogsaa den Mulighed at gøre Højden saa stor, at Kraftens Ekscentricitet bliver saa lille, at der ingen Trækspændinger opstaar. I dette Tilfælde — som dog er uden praktisk Betydning, da man altid vil indlægge noget Jærn — kan Metoden ikke bruges. Ligger Søjlens Bagside fast, kommer man altsaa nogenlunde direkte til Dimensionerne. 462. Ligger Søjlens Midtlinie fast, vil variere med /i, som er ube- kendt. Man maa derfor skønne ej, dimensionere som ovenfor og derefter begynde forfra med det fundne e, og fortsætte saaledes, til der er blevet Over- ensstefnmelse. Det er imidlertid nemmere at bruge (390) til Bestemmelse af a og derefter gaa frem som ovenfor. ’) Dette blev først paavist af Wiiczkowski (B. it. E. af Docent Frandsen (Ing. 1913. S. 297). Beviset ovenfor 1911, S. 202), senere er dog originalt. niere almengyldigt