Jærnbeton i Teori og Praksis
Forfatter: E. Suenson
År: 1918
Serie: 1ste del
Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel
Sted: København
Udgave: Anden udgave
Sider: 299
Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
259
væsentlig Grad Konstruktionen, men kan ikke undværes, med mindre Betonen
udlægges saa tør, al dens Styrke og Tæthed lider derunder. Porøsiteten viser
sig tydeligt, naar der kommer Vand paa slige Pladers Overside, idet Vandet
siver igennem og udskiller Kalciumkarbonat paa Undersiden.
Ved Forskalling af Tøndehvælvinger lægges Forskallingsbrædderne paa
Rideplanker, der er tilskaarne efter Hvælvingsformen, og som benævnes Bue-
stillinger1). Har Hvælvingen Stikkapper, lader man gerne Hvælvingsforskal-
lingen være gennemgaaende og anbringer Kappeforskallingen ovenpaa.
3. Bjælkeforskalling.
482. Er der Bjælker i Etageadskillelsen, kan Opstillingen være, som Fig.
417 viser, med en Stolperække under hver Bjælke. Bjælkekassen dannes af
Fig. 417.
et Bundbrædt af Bjælkens Bredde og to Sideflager dannede af Brædder sam-
menholdt med Revler; hægge Dele hviler paa en Plankestump paa Enden af
Stolpen, og Sideflagerne fastsømmes til Bundbrædtet. Sideflagernes Højde af-
passes ved, at man bruger ulige brede Brædder, eventuelt maa der udklinkes
i dem for Plankestumpen. Paa Siden af Revlerne slaas Bærebrædder, paa
hvilke Rideplankerne hviler.
Ligger Bjælkerne tæt ved hverandre, kan det ikke betale sig at sætte
en Stolperække under hver, og Konstruktionen i Fig. 418 finder da Anvendelse.
Grunden til, at man ikke lægger Forskallingsbrædderne paa tværs af Bjælkerne
og sparer de øvre Ridebrædder, er, at man ikke vil skære Forskallingsbræd-
derne i Smaastykker, der er uden Værdi for et senere Arbejde.
’) Er Hvælvingen cylindrisk med saa lille Pil-
højde, at Cirklen ikke kan tegnes ved Hjælp af
Centrum, laver Tømrerne en Skabelon abc (Fig. 416)
af en saadan Form, at Siden bc er parallel med Kor-
den AC, naar Siden ab ligger i Korden AB. Der slaas
Søm i A og B, og Skabelonen føres nu saaledes, at
den stadig berører hægge Søm, hvorved et Blyant,
holdt ved b, vil beskrive den ønskede Cirkel, efter-
som alle de paa Korden AB staaende Periferivinkler
skal være lig med abc. Fremgangsmaaden er navn-
lig bekvem, naar Pilhøjden er saa lille, at Skabelonen
kan fremstilles af et enkelt Brædt. j j
17*