Jærnbeton i Teori og Praksis
Forfatter: E. Suenson
År: 1918
Serie: 1ste del
Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel
Sted: København
Udgave: Anden udgave
Sider: 299
Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
27
43. Trækkraftens Overførelse fra det ene Jærn til det andel maa ske
gennem det punkterede Snit abed paa Fig. 36, og da man ikke tør regne med
Betonens Trækstyrke, har man kun Forskydningsstyrken i Fladen be at stole
paa. For at faa et Begreb om Spændingen her, vil vi antage, at den forsky-
dende Kraft fordeler sig jævnt over et Rektangel af Længde / og Højde 7d;
hvoraf
man har da:
lTTt/20-, = l-ld-Tb = ~ d-ld-Vb,
4 7 Sb
_ 7t _ Sb
Tb - S9'
Fig. 36.
paa denne Maade i en Spærbuk
hvilket er en meget passende Værdi.
Fotografiet Fig. 37 viser Jærn, der er stødt
paa Christiansborg.
Betingelsen for, at man kan støde paa den nævnte Maade, er, at der er
tilstrækkelig Belon omkring Jærnene, til at Betonen ikke sprænges som Følge
Fig. 38.
af det ekscentriske Træk. I Plader kan Stødet udføres uden særlige Forholds-
regler i Bjælker bør man derimod kun støde en Brøkdel af Jærnene paa
samme Sted, og er Bjælken smal i Forhold til Tykkelsen og Antallet af de
Jærn, der skal stødes, bør man indlægge saa mange Bøjler paa tværs af Fladen
bc (Fig. 36), at disse alene kan optage den forskydende Kraft. Bøjlerne kan
f. Eks. indlægges i Overensstemmelse med Fig. 32. En god Ordning ei del al
dreie Krogene mod hinanden ind gennem Forskydningsfladen, saa de kommet
til al ligge over Kors og direkte overfører Kraften. Fotografiet Fig. 38 viser
en Stødforbindelse af denne Art fra Tagkonstruktionen paa Christiansborg; de