Jærnbeton i Teori og Praksis

28 to Afstivningsstænger, der mødes over Søjlen, er armerede som Søjler, og Hjørnejærnenes Kroge er drejede ind i Diagonalplanerne, mens de fire Stød- jærn har deres Kroge liggende i lodrette Planer. 44. Ved Bøjningsforsøg med Bjælker har det undertiden vist sigjatj den store Trækkraft, som gennem Krogen pludselig overføres til den iforvejen strakte Beton, kan give Anledning til Revnedannelse ved Krogen paa et for- Fig. 39. holdsvis tidligt Belastningsstadium. Dette undgaar man bedst ved at forankre Jærnet i Tryksiden, som Fig. 39 viser. Længden l skal være den af (4) bestemte med Fradrag af Krogenes Diameter. 45. Ved de i § 42 nævnte Forsøg prøvedes det ogsaa at kroge Jærnene direkte sammen, men det gav en meget slet Forbindelse, thi i saa Fald har man ikke Betonen til at overføre Kraften, og Jærnforbindelsen er for primitiv til at kunne gøre det uden store Deformationer. Enten maa man lave en re- gulær Jærnforbindelse eller ogsaa maa man bruge den store Stødlængde. I denne Forbindelse maa jeg advare mod Brugen af Sløj- fer (Fig. 40) paa de Steder, hvor Jærnet skal forandre Ret- ning. Kraftoverføringen kan her tænkes at foregaa paa een af to Maader. Enten bliver Trækkraften i Jærnet og gennem- løber Sløjfen, idet Betonen indenfor denne trykkes fra alle Sider i Analogi med Fig. 23; i saa Fald vil Adhæsionen op- hæves, thi en Del af Sløjfen ligger i Betonens Trykside og kan følgelig ikke have Trækspændinger uden at have løsnet sig Ira Betonen; alene af den Grund er Konstruktionen uhel- dig; men dertil kommer saa yderligere de meget store Trykspændinger paa Betonen indenfor Sløjfen, som man slet ikke ved, om Betonen kan taale, og endelig ligger de to Jærngrene i forskellige Planer, saa der kommer store For- skydningsspændinger i Betonkærnen. Den anden Mulighed er, at Kraften i den ene Jærngren overføres til den anden gennem Betonen ved Træk- og For- skydningsspændinger, saa at Sløjfen virker som to Kroge, der løber over i hinanden, men i saa Fald er Stødlængden meget for kort. c. Ankerplader. 46. I visse Tilfælde kan Jærnene være saa svære, Stødlængden saa kort eller Pladsen saa kneben, at de Considéreske Kroge ikke egner sig til al bru- ges, f. Eks. naar svære Trækbaand skal forankres i en Bues eller et Spræng- værks Fod. I saa Fald gaar man over til at bruge Ankerplader af Staal eller Støbejærn og skrueskære Jærnenes Ender, efter at de først er opstukkede saa meget, at Skrueskæringen ikke svækker dem (Fig. 41). Man har da kun at sørge for, at Pladens Tryk paa Betonen ikke overstiger den tilladelige Værdi, og at Pladen har fornøden Bøjningsstyrke. e(l Bestemmelsen af Ankerpladens Størrelse kan man regne med samme tilladelige Iryk paa Betonen som ved Bøjning (§ 94). Tykkelsen bestemmes af den tilladelige Bøjnings-