Jærnbeton i Teori og Praksis

29 Fig. 41. Nedre Knudepunkt i et Sprængværk i Tagkonstruktionen over Landstingssalen paa Christiansborg. spænding for Jærnet (1000-1200 at). Er der 4 Jævn vil det være økonomisk at bruge en kvadratisk Plade (Fig. 42) og lægge Jærnene saaledes, at Pladens Spænding bliver ens i Snittene og B—B. Kaldes Momenterne pr. Ib. cm af disse Snit mA og M (kgcm), og regnes der med et jævnt fordelt I ryk af pa[, findes. ' .ion_____•) 4 pac2 a — 2d hvor d er Hullernes Diameter, - opstukkcde Rundjærns Diameter. Sættes MA = ipal^-Jpa^- aiB ~ a • der bør være 2 mm større end det - • ” ’Tß, faas: cs a — 2d b* = 8(a — d) ' 48. Man maa paase, at Møtrikkerne liggei fuld- stændig tæt paa Pladen. Hvis Møtrikken kun rører Pladen i et enkelt Punkt, vil der komme Bøjnings- spændinger i Bolten, og Faren for et Brud i den skrue- skaarne Del er da nærliggende. Man kunde naturligvis