Jærnbeton i Teori og Praksis

Forfatter: E. Suenson

År: 1918

Serie: 1ste del

Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel

Sted: København

Udgave: Anden udgave

Sider: 299

Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 318 Forrige Næste
af den for- Profiljærn. Fig. 47. 51. Selv om man ikke bruger Cementmellemlag, men tilstræber en ren metallisk Forbindelse, maa Brugen af Kontramøtrikker (Fig. 44) anbefales, da man uden disse vanskeligt kan sikre sig, at alle Møtrikker ligger til, og at Pladen ikke forskyder sig, naar der stampes. 52. Fig. 45 viser Brugen af Ankerplader i et Sprængværks Knudepunkt. Den spinkle skraa Stang skal hindre Sprængværket i at trække sig skævt ved usymmetrisk Belastning; Brugen af Ankerplade her er udelukkende motiveret ved, atJærnene skulde stikkes ned fra oven og derfor ikke kunde have Kroge. Den svære Hængestang er ført et Stykke op over Sprængværkets Hoved, for at der kunde blive Plads til dens Ankerplade; paa det yderste Jærn til højre vil man kunne se et paabundet Stykke 7mm Rj., som tjener til at holde Pladen paa Plads i Mangel af en Kontramøtrik. Jævnføringen i de to trykkede Stæn- ger er ikke ideel, begrundet i, at Jærnene blev leveret for korte, saa de endte lige i Knudepunktet, og ekstra Stødjærn maatte indlægges indenfor. 53. Undertiden kan det være umuligt at skaffe Ankerplader fra Lager, og man kan da erstatte dem med Fig. 46 viser Forankringen af Jærnene (9 Rj. 33mm) i Foden af en stor Gitterdrager i Det nye Theater. De tre Jærn, der ligger i samme lodrette Plan, er fastboltede mellem to U-Jærn, og tre saadanne Grupper er lagte ved Siden af hinanden; U-Jærnene maa naturligvis staa lod- ret, saa at Mellemrummene mellem dem kan fyldes. Fig. 47 viser en anden Konstruktion, der blev brugt til de vandrette Trækbaand i Teatrets Buetag; ogsaa her er de store U-Jærn paa Tryksiden stillet lodret, saa at intet hin- drer en tæt Støbning, mens de vandrette U-Jærn er lagt om paa Bagsiden, hvor Støbningens Godhed er af underordnet Betydning. 54. Medens man som Regel uden Vanske- lighed vil kunne give lodret stillede Ankerpla- der en for Støbningen gunstig Form, er det ikke saa let for de vandrette Pladers Vedkom- mende. En Plade, der vender Tryksiden ned- ad, som den øverst paa Fig. 45, gaar det ikke an at indstøbe paa almindelig vaade Beton vil sætte sig, saa under Pladen; man maa kun og saa senere stampe jordfugtig Mørtel ind i Mellemrummet; man støbe helt op under den og senere hæve den, lægge Mør- skrue den tæt til, samtidig med at man lægger Cementgrød Vender Pladen Tryksiden opad, som naar den ligger i Maade, thi den der bliver tomt støbe op indtil 2cm under den eller ogsaa kan tel under den og under Møtrikkerne. Undersiden af en Bjælke, der bæres af en Hængesøjle, kræver Hensynet til Konstruktionens Styrke ingen særlige Forholdsregler, men det er vanskeligt at faa en tæt Støbning paa Undersiden. I det hele taget strider disse massive Ankerplader, der gennemskærer Beto- nen, mod Jærnbetonkonstruktionernes Natur; en Rist af Profiljærn, der ikke helt afbryder Betonen, er principielt at foretrække.