Jærnbeton i Teori og Praksis
Forfatter: E. Suenson
År: 1918
Serie: 1ste del
Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel
Sted: København
Udgave: Anden udgave
Sider: 299
Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
af den for-
Profiljærn.
Fig. 47.
51. Selv om man ikke bruger Cementmellemlag, men tilstræber en ren
metallisk Forbindelse, maa Brugen af Kontramøtrikker (Fig. 44) anbefales, da
man uden disse vanskeligt kan sikre sig, at alle Møtrikker ligger til, og at
Pladen ikke forskyder sig, naar der stampes.
52. Fig. 45 viser Brugen af Ankerplader i et Sprængværks Knudepunkt.
Den spinkle skraa Stang skal hindre Sprængværket i at trække sig skævt ved
usymmetrisk Belastning; Brugen af Ankerplade her er udelukkende motiveret
ved, atJærnene skulde stikkes ned fra oven og derfor ikke kunde have Kroge.
Den svære Hængestang er ført et Stykke op over Sprængværkets Hoved, for
at der kunde blive Plads til dens Ankerplade; paa det yderste Jærn til højre
vil man kunne se et paabundet Stykke 7mm Rj., som tjener til at holde Pladen
paa Plads i Mangel af en Kontramøtrik. Jævnføringen i de to trykkede Stæn-
ger er ikke ideel, begrundet i, at Jærnene blev leveret for korte, saa de endte
lige i Knudepunktet, og ekstra Stødjærn maatte indlægges indenfor.
53. Undertiden kan det være umuligt at skaffe Ankerplader
fra Lager, og man kan da erstatte dem med
Fig. 46 viser Forankringen af Jærnene (9 Rj.
33mm) i Foden af en stor Gitterdrager i Det
nye Theater. De tre Jærn, der ligger i samme
lodrette Plan, er fastboltede mellem to U-Jærn,
og tre saadanne Grupper er lagte ved Siden af
hinanden; U-Jærnene maa naturligvis staa lod-
ret, saa at Mellemrummene mellem dem kan
fyldes. Fig. 47 viser en anden Konstruktion,
der blev brugt til de vandrette Trækbaand i
Teatrets Buetag; ogsaa her er de store U-Jærn
paa Tryksiden stillet lodret, saa at intet hin-
drer en tæt Støbning, mens de vandrette U-Jærn
er lagt om paa Bagsiden, hvor Støbningens
Godhed er af underordnet Betydning.
54. Medens man som Regel uden Vanske-
lighed vil kunne give lodret stillede Ankerpla-
der en for Støbningen gunstig Form, er det
ikke saa let for de vandrette Pladers Vedkom-
mende. En Plade, der vender Tryksiden ned-
ad, som den øverst paa Fig. 45, gaar det ikke
an at indstøbe paa almindelig
vaade Beton vil sætte sig, saa
under Pladen; man maa kun
og saa senere stampe jordfugtig Mørtel ind i Mellemrummet;
man støbe helt op under den og senere hæve den, lægge Mør-
skrue den tæt til, samtidig med at man lægger Cementgrød
Vender Pladen Tryksiden opad, som naar den ligger i
Maade, thi den
der bliver tomt
støbe op indtil
2cm under den
eller ogsaa kan
tel under den og
under Møtrikkerne.
Undersiden af en Bjælke, der bæres af en Hængesøjle, kræver Hensynet til
Konstruktionens Styrke ingen særlige Forholdsregler, men det er vanskeligt at
faa en tæt Støbning paa Undersiden.
I det hele taget strider disse massive Ankerplader, der gennemskærer Beto-
nen, mod Jærnbetonkonstruktionernes Natur; en Rist af Profiljærn, der ikke
helt afbryder Betonen, er principielt at foretrække.