Jærnbeton i Teori og Praksis
Forfatter: E. Suenson
År: 1918
Serie: 1ste del
Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel
Sted: København
Udgave: Anden udgave
Sider: 299
Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
33
d. Øjestænger.
55. Naar flere over hinanden liggende Etageadskillelser skal ophænges i
Tagværket ved Hjælp af Hængesøjler, er det ofte bekvemt nt støde Hængt-
søjlens Jærn over hver Etageadskillelse. Til slige
Stød har jeg hidtil været betænkelig ved alene at
bruge de Considéreske Kroge, med mindre Jærnene
er meget spinkle, og jeg har foretrukket de fra
Jærnkonstruktioner kendte Øjestænger (Fig. 48). Bol-
tene fremstilles billigst af komprimeret Akselstaal,
der er haardt og ikke behøver at afdrejes. Øj ernes
Inderflade maa afdrejes paa den Halvdel, der tryk-
ker mod Bolten, og den afdrejede Cylinderflades Akse
skal staa nøjagtig vinkelret paa Stangens Akse, saa
at hele Fladen kominer i Berøring med Bolten. Det
uundgaaelige Slør er paa Fig. 48 ophævet ved at
presse Øjerne mod Bolten ved Hjælp af smaa Styk-
ker Rundjærn, der er banket paa Plads. Søjlens
Hjørne- og Tværarmering skal dels gøre Søjlen
brugelig som trykket Søjle under Bygningens Op-
førelse, inden den bærende Tagkonstruktion er støbt,
dels skal den i al Almindelighed holde sammen paa
Betonen og sikre Jærnenes Stilling. Vægten af den
paa Billedet synlige Etageadskillelse, og hvad der
ligger under denne, føres af de fire Øjestænger direkte
op til Ankerpladen i Tagværket (se f. Eks. Fig. 45),
mens den Etageadskillelse, der yderligere kommer til,
er hægtet paa ved Hjælp af fire nye Jærn, hvis Kroge
ses midt i og øverst paa Billedet.
Fig. 48. Jærnindlæg i en Hæn-
gesøjle paa Christiansborg.
patenterede
med Frem-
4. Specialjærn.
56. Der eksisterer forskellige Slags
Betonjærn, der ved Udvalsningen forsynes
spring og Fordybninger, der forøger Glidemodstanden,
samtidig med al Tværsnitsarealet saavidt muligt holdes
konstant. De fremstilles gerne af haardt Staal med
højtliggende Flydegrænse. Disse Jærn, af hvilke de
vigtigste er vist i Fig. 49—56, kan ikke glide; ved
Udtrækningsforsøg springer de udenfor Betonen eller
ogsaa sprænger de denne efter Længden i 3 ellei
flere Stykker. Jo sværere Blokken er, des vanske-
ligere sprænges den x).
De viste Jærn er omtrent jævnbyrdige, bortset
fra Bølgejærn og Thacher Jærn, der er daarligere,
fordi de har svagt hældende Flader, dei letteie spiæn-
ger Betonen end Flader, der staar vinkelret paa Trækkets Retning’).
1 .11, c«ra>ntfnineen ved at lægge en skruevunden Armering af f.
*) Man kan ogsaa modarbejde Sprængningen no °
Eks 5 mm Rj. omkring Jævnet.
* ) Samtlige Jærn med Undtagelse af de i
(Mitt. ü. Forschungsarbeiten, Heft 72 — 74).
Fig. 50 °g 54 viste er undersøgte af Bach og Graf