Jærnbeton i Teori og Praksis

35 57. Johnsons Knudejærn (Fig. 49; er de eneste, der forhandles herhjemme, men de har ogsaa vist sig at høre til de bedste. Det er kvadratiske Jærn, der er forsynede med Fremspring og Fordybninger, enten saaledes som Jærnet tilhøjre, hvis Tværsnit afvekslende er et staaende og et liggende Rektangel, eller saaledes som Jærnet tilvenstre, hvis Tværsnit varierer mere jævnt, idet Knuderne overdækker hinanden. Jeg har foretaget nogle Adhæsionsforsøg med 1/4" Knudejærn og sammenlignet dem med 7 og 8 mm Rundjærn, der henholdsvis har samme Tværsnitsareal og Overfladeareal som Knudejær- net'). .Jærnets Kvalitet fremgaar af følgende Tal: FG* 7 mm Rj............. 2820 1/4" .............. 4215 S' FGl:Sl cT113 3998 0,71 24,3 6183 0,69 19,1 Provelegemerne havde den i Fig. 3 viste Form, med et Jærn indstøbt i hver Ende, saaledes at Jærnene mødtes i Midten. De indstøbte Jærnender var 16,5 cm lange. Ved den af andre brugte Forsøgsanordning (Fig. 2) er den Mangel, at paa det Sted, hvor Jærnet træder ud af Betonen, er Jærnet mest strakt, medens Betonen er stærkest sammentrykket. Man maa derfor formode, at Sammenhænget ophæves hurtigere her, end Tilfældet er i Praksis, hvor bægge Materialer gerne er strakte samtidig som i Fig. 3. Betonens Blfh. var 1:2: 4, den hærdnede i Luften og var ca. 6 Maaneder gammel ved Prøvningen. Forsøgene gav til Resultat, at Knudc- jærnene blev trukket over paa det fri Stykke uden at glide, skønt Adhæsions- spændingen i eet Tilfælde var oppe paa 65,2 at. Flydningen kunde nemlig ikke forplante sig ind i Betonen paa Grund af Knuderne; kun lige ved Overfladen havde disse Magt til at afsprænge en lille Betonkegle (Fig. 57), der fulgte med Jærnet under dets Flydning, de følgende Knuder skulde afsprænge en langt større Kegle for at frigøre sig, og det formaaede de ikke. Alle Rundjærnene gled derimod ved Spændinger, der varierede fra 26 til 41 og den største Træk- spænding var 3360 at, altsaa 19°/0 over Flydegrænsen. Forsøgene viser, at naar Indstøbningslængden er tilstrækkelig stor, kan Knudejærnene belastes indtil Brudgrænsen, Rund- jærnene derimod kun til noget over Flydegrænsen. Er Indstøbningslængden for kort i Forhold til henholdsvis Flyde- og Brudgrænse (hvad den ikke bør være i en rationel Konstruktion), bliver Knudejærnenes Overlegenhed endnu større. Ved Bøjningsforsøg fandt Bach'1), at Knudejærnets Glidespænding var ca. 50 °/0 større end almindeligt Rundjærns, men derimod kun i ringe Grad større end rustent Rundjærns8). For- holdet mellem Bjælkens Bæreevne og Jærnets Vægt var 72 °/0 større ved Knudejærnet end ved det ikke rustne Rundjærn. D. Jærnbetonens Forhold i Varme og Ild. 1. Varmeledningsevne. 58. Betons Varmeledningsevne vokser med dens Tæthed og Vandindhold, men er dog altid ringe i Forhold til Jærns, og indstøbt Jærn er derfor godt beskyttet mod Temperaturforandringer. I høje Temperaturer vil Cementen udskille Hydratvand, hvilket virker forringende paa Ledeevnen, da meget af Varmen bindes4). ’) Ingeniøren 1908, S. 127. 2) Mitt. ü. Forschungsarbeiten, Heft 72 — 74. s) Dette burde dog retfærdigvis sammenlignes med rustent Knudejærn. <) Varmeledningsevnen er eksperimentelt undersøgt af Oberstløjtnant Grut ved Hjælp af 2 hule Betoncylindre med 34 cm udvendig Diameter og 10 em Vægtykkelse, Højden var 51 cm, Mate- rialet var Grusbeton, og Blandingsforholdet henholdsvis 1 : l‘/s : l’/2 og 1:2:3. Se iøvrigt Den tekniske Forenings Tidsskrift 1903, Side 206. Cylindrens Hulrum blev opvarmet til 1000° ved Hjælp af en elektrisk Strøm, og Væggens Temperatur i 1, 2, 3, 5, 7 og 9 cm Afstand fra Inder- siden blev aflæst hver halve Time paa le Chateliers Platin-Rhodium-Pyrometer. I Løbet af 7—8 Timer blev Ligevægtstilstanden naaet, nemlig: Afstand fra Indersiden: 0 1 2 3 5 7 9 em Temperatur: 1004 834 679 600 449 348 264° C. Tallene er Middelværdier for bægge Cylindre. Som man ser, synker Temperaturen hurtigt udefter, og ved en Ildløs, hvor Betonen kun paavirkes fra een Side, er det kun de yderste ca. 5 cm, der beskadiges. Er det en Etageadskillelse af Jærnbeton, der opvarmes fra neden, vil Jær- net omtrent være under de samme Betingelser som det Pyrometer, dei befandt sig 2 <n’ fia Cy- lindrens Indervæg. I dette Punkt var Temperaturen som Middelværdi for bægge Cylindre efter 1 2 3 4'5 6 7 Timer 259 424 537 601 637 659 675° C. Cylindrene var 3 Maaneder gamle, men den fede blev før Forsøget opvarmet til 1000° ind- 3*