Jærnbeton i Teori og Praksis

36 Sammenlignet med Teglsten har Betonen en betydelig Varmeledningsevne, og den egner sig derfor mindre godt til Ydermure om Boliger og Stalde; den bortleder Varmen for hurtigt, og Væggene dugger. Denne Dugdannelse kan ogsaa finde Sted paa Jærnbetonlofter over Stalde, naar Ydertemperaturen er lav, og der ikke er Hø i Loftsrummet. Til Skure og lign , hvis Indertempe- ratur ingen Rolle spiller, kan man derimod godt bruge Ydervægge af Jærn- beton* * * * * * x). 2. Varmeudvidelse. 59. Jærnbeton udvider sig ved Opvarmning ligesom andre Stoffer, men samtidig vil der foregaa en Udtørring, der — omend først i Løbet af nogen Tid — bringer Betonen til at svinde. Varmeudvidelseskoefficienten er for blødt Staal °S for ßetoniööÖÖO^ Staalet udvider sig altsaa noget mere end Betonen og har Tendens til al sprænge denne ved en Temperaturstigning. Forskellen i Udvidelse er imid- lertid saa ringe, at de almindeligt forekommende Temperaturvariationer ingen Spændinger af Betydning fremkalder. I lidebrandstilfælde vil de dog kunne naa en betydelig Værdi, men da Betonen udvider sig mindre end Jævnet, vil den blive strakt og Jævnet trykket, hvorved i det hele og store de fra Belastningen hidrørende Bøjningsspændinger formindskes. De Spændinger, der opstaar i et Jærnbetonprisme ved Opvarmning, svarer ganske til de Spændinger, Betonens Svind fremkalder. Da Forskellen mellem vendig og atter afkølet. Derved blev Vandet drevet ud, og denne Cylinder var ved de Tempera- turmaalinger, af hvilke de ovenstaaende Middeltal er dannet, stadig omtrent 1 Time forud fol- den anden, da der ikke brugtes Varme til Vandfordampning. Lignende Resultater er Prof. Woolson kommen til (H. f. E. 1913, VIII, S. 12). Om Varmeledningskoefficienter til Brug ved Beregning af Opvarmningsanlæg se Beton ti. Eisen 1907, Side 40, 1910, S. 48. x) Om Transformatorhuse se Ingeniøren 1912, S. 322. Haardt Staal udvider sig noget mindre, Svejsejærn noget mere (se E. Snenson: Byggemate- rialer 1911, § 224). 8) Denne Værdi fandtes for Grusbeton 1 : 3 uden Hensyn til om Hærdningen var foregaaet i Luft eller Vand (D. A. f. E. Heft 23, S. 46). For andre Betonsorter er Udvidelsen lige saa stor, f. Eks. fandtes Varmeudvidelsen for 100 m Længde ved 1° Opvarmning at være for: Beton af 1 C : 2 S : 4 Si: 0,972 mm » » lC:2S:4Sk: 0,990 » Skærvematerialet i denne Beton 0,972 » Ved Forsøg i Berlin med 3 Betonsorter (Pimpstensbeton) fandtes: Beton A: 0,94 mm; armeret med 2x/4 °/() Jærn: 1,01 mni t> B: 1,09 j> ; » » » » » : 1,15 » » C: 1,11»; » » » » > : 1,17 » ses at have forlænget Den armerede Beton 3 sig ()’06 = 0,0634 mm mere end den 3 0,0634 uarmerecle. Jærnet har altsaa paatvunget Betonen en Forlængelse pr. Længdeenhed af 1()0()()() 0 0<J34 svarende til en Trækspænding <? = . 140000 = 0,089 at, naar Betonens Trækelasticitetskoeffi- c 973/ cient er 140000 at. Til Gengæld har Jærnet faaet en Trykspænding nj == 0,089- * = 3,86 at-