Jærnbeton i Teori og Praksis

Forfatter: E. Suenson

År: 1918

Serie: 1ste del

Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel

Sted: København

Udgave: Anden udgave

Sider: 299

Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 318 Forrige Næste
__________ ________ ______________ _________________________ 37 Udvidelseskoefficienterne er R1?nn~Ä' vil 1° Temperaturstigning have samme . , 1 mm i\ Virkning, som naar Betonen svinder Pr- m /• 60. Skorstene og Røgkanaler vil, naar de efter at være hærdnede ud- sættes for den høje Temperatur, udvide og forlænge sig, hvorfor man ikke maa sammenstøbe dem med kolde Dele Til Kedelindmuring har Jærnbeton vist sig at være særlig godt egnet, da den ikke revner saa stærkt som almindeligt Murværk, hvilket navnlig er en Fordel, hvor der bruges kunstig Træk3). 3. Varmes Indflydelse paa Trykstyrken. 61. Betons Trykstyrke paavirkes kun i ringe Grad af en Opvarmning, naar denne ikke overstiger ca. 300°, og for saavidt kan man rolig bruge Beton til Varmtvandsbeholdere, Skorstene, Bogkanaler og lign., men slige Konstruktioner er stærkt udsatte for Revner fra Temperaturspændinger, naar Temperaturen varierer4). Oberstløjtnant Grut har opvarmet Mørteltærninger 1:3 til lorskellige Temperaturer og senere knust dem, hvorved han fandt de nedenfor angivne Styrketal5). Tærningernes Kantlængde var 5,2cm, Alderen 3 Maaneder (8 Dage i Vand, ellers i Luft). Forsøgenes Antal. ... 5 5 Opvarmet til........ 20° 100° Sc i at.............. 373,9 370,1 5 150° 425,3 5 200° 424,2 9 2 2 3 300° 500° 700° 1000° 379,2 304,6 171,3 47,1 Styrken stiger altsaa i Begyndelsen og synker derpaa, men en Opvarm- ning til 300° vil endnu forøge Styrken. Lignende Forsøg har Professor Woolson udført*’): ________________ *) Vi kan følgelig bruge Formlerne (73) og (74) i § 185, og sættes t. Eks. <p — 1 °/0 giver de 1 c 6150Ö0 2100000 ~ 2100000 1 ' ’° °g 100 Tioööo loo + Disse Spændinger skulde altsaa fremkomme ved 1° Opvarmning af et Jærnbetonprisme med 1 o? Jærn. °2') Ved Opførelsen af Gymnastikbygningen i Fælledparken i København blev Skorstenen paa Trods af denne Regel støbt sammen med Etageadskillelserne, da de derved opnaaede Fordele ansaas for saa store, at man vilde løbe Risikoen. Nogle (meget overfladiske) Iagttagelser af denne Skorstens videre Forhold skal derfor meddeles; den var indvendig udforet med ildfaste Sten indtil 10 m over Kældergulvet, og Foret, der var V, Sten tykt, stod ca. 2 /cnl f™ Beh>n en. ei nt dpn h-ivfle veret nocen Tid i Brug, maaltes Temperaturen paa dens Oveiflade ved at tijkke a J del me<1 biødt Papir og Aviser o8 aflæse efter ca. 5 Minutters Der kv™ Kærnen hørte op. fandies 39,5« C og oppe paa 4. Sal hvor Væggen var tyndere, fandtes 42,5°. Konduktøren skønnede, at der heroppe (ca. 23 >» over Kældergulvet) var sket en HæV.H>8erPbarUC«s:'enm hul Mur dannet af lo Vægge med 10 - Luft mellemrum; Væggene gøres 13—20 tykke hver, og krydsarmeres med f. Eks 8 Rj. 10™"' pr m i bææe Retninger; Inder- siden maa fores med ildfaste Sten. Se l.vrigl Teknisk Forenings Tidsskrift, Afdeling for Jrern- beton 1913 S 16- li u. E. 1914, S. 207; Ingeniøren 1915, S. 397. <) Paa Grund af Svovlsyren maa Jærnet i Skorsten gemmes dybt i I konen, og dennes Over- nåde eventuelt beskyttes nu,I »ærlige Midler M.n har i et vist T.IMde’ ■ndhjtrt <*£ lige Erfaringer med en Røgkanal af Jærnbeton (B. u. E. 1914, S. 265) men denne Kanal inentlig vieret fremstillet analogt med Rabitzvægge, thi Væggene var kun 4 em tykke. 5) Teknisk Forenings Tidsskrift, 27. Aarg., Side 206. «) H. f. E. 1913, VIII, S. 11.