Jærnbeton i Teori og Praksis
Forfatter: E. Suenson
År: 1918
Serie: 1ste del
Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel
Sted: København
Udgave: Anden udgave
Sider: 299
Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
__________ ________
______________ _________________________
37
Udvidelseskoefficienterne er R1?nn~Ä' vil 1° Temperaturstigning have samme
. , 1 mm i\
Virkning, som naar Betonen svinder Pr- m /•
60. Skorstene og Røgkanaler vil, naar de efter at være hærdnede ud-
sættes for den høje Temperatur, udvide og forlænge sig, hvorfor man ikke
maa sammenstøbe dem med kolde Dele
Til Kedelindmuring har Jærnbeton vist sig at være særlig godt egnet, da
den ikke revner saa stærkt som almindeligt Murværk, hvilket navnlig er en
Fordel, hvor der bruges kunstig Træk3).
3. Varmes Indflydelse paa Trykstyrken.
61. Betons Trykstyrke paavirkes kun i ringe Grad af en Opvarmning,
naar denne ikke overstiger ca. 300°, og for saavidt kan man rolig bruge
Beton til Varmtvandsbeholdere, Skorstene, Bogkanaler og lign., men slige
Konstruktioner er stærkt udsatte for Revner fra Temperaturspændinger, naar
Temperaturen varierer4).
Oberstløjtnant Grut har opvarmet Mørteltærninger 1:3 til lorskellige
Temperaturer og senere knust dem, hvorved han fandt de nedenfor angivne
Styrketal5). Tærningernes Kantlængde var 5,2cm, Alderen 3 Maaneder
(8 Dage i Vand, ellers i Luft).
Forsøgenes Antal. ... 5 5
Opvarmet til........ 20° 100°
Sc i at.............. 373,9 370,1
5
150°
425,3
5
200°
424,2
9 2 2 3
300° 500° 700° 1000°
379,2 304,6 171,3 47,1
Styrken stiger altsaa i Begyndelsen og synker derpaa, men en Opvarm-
ning til 300° vil endnu forøge Styrken.
Lignende Forsøg har Professor Woolson udført*’):
________________
*) Vi kan følgelig bruge Formlerne (73) og (74) i § 185, og sættes t. Eks. <p — 1 °/0 giver de
1
c 6150Ö0 2100000
~ 2100000 1 ' ’° °g 100
Tioööo loo +
Disse Spændinger skulde altsaa fremkomme ved 1° Opvarmning af et Jærnbetonprisme med
1 o? Jærn.
°2') Ved Opførelsen af Gymnastikbygningen i Fælledparken i København blev Skorstenen paa
Trods af denne Regel støbt sammen med Etageadskillelserne, da de derved opnaaede Fordele
ansaas for saa store, at man vilde løbe Risikoen. Nogle (meget overfladiske) Iagttagelser af denne
Skorstens videre Forhold skal derfor meddeles; den var indvendig udforet med ildfaste Sten
indtil 10 m over Kældergulvet, og Foret, der var V, Sten tykt, stod ca. 2 /cnl f™ Beh>n en. ei
nt dpn h-ivfle veret nocen Tid i Brug, maaltes Temperaturen paa dens Oveiflade ved at tijkke
a J del me<1 biødt Papir og Aviser o8 aflæse efter ca. 5 Minutters
Der kv™ Kærnen hørte op. fandies 39,5« C og oppe paa 4. Sal hvor Væggen var tyndere,
fandtes 42,5°. Konduktøren skønnede, at der heroppe (ca. 23 >» over Kældergulvet) var sket en
HæV.H>8erPbarUC«s:'enm hul Mur dannet af lo Vægge med 10 - Luft mellemrum; Væggene gøres
13—20 tykke hver, og krydsarmeres med f. Eks 8 Rj. 10™"' pr m i bææe Retninger; Inder-
siden maa fores med ildfaste Sten. Se l.vrigl Teknisk Forenings Tidsskrift, Afdeling for Jrern-
beton 1913 S 16- li u. E. 1914, S. 207; Ingeniøren 1915, S. 397.
<) Paa Grund af Svovlsyren maa Jærnet i Skorsten gemmes dybt i I konen, og dennes Over-
nåde eventuelt beskyttes nu,I »ærlige Midler M.n har i et vist T.IMde’ ■ndhjtrt <*£
lige Erfaringer med en Røgkanal af Jærnbeton (B. u. E. 1914, S. 265) men denne Kanal
inentlig vieret fremstillet analogt med Rabitzvægge, thi Væggene var kun 4 em tykke.
5) Teknisk Forenings Tidsskrift, 27. Aarg., Side 206.
«) H. f. E. 1913, VIII, S. 11.