Jærnbeton i Teori og Praksis

at 38 t°c. . . 0 100 200 300 400 500 600 700’ 800 900 1000 1100 1200 Basalt beton: 136 136 136 134 128 120 113 103 92 82 71 57 39 100 100 100 99 94 88 83 76 68 60 52 42 *29 Kalkstens beton: 128 110 99 90 81 75 68 63 56 52 100 86 77 70 63 59 53 49 44 41 det er dels dels s' i {• * I /o Naar Trykstyrken forringes efter en meget stærk Opvarmning, paa Grund al kemiske Forandringer (Cementens Hydratvand uddrives) paa Grund af Sprængninger fra uensartet Varmeudvidelse. En passende Grad af Porøsitet er gavnlig, da de enkelte Bestanddele da har Plads til at udvide sig; meget fed og meget mager Belon staar sig daarligere end Mellem- kvaliteter. Ogsaa Tilslagsstoffernes Karakter spiller en Rolle; bedst er Slagger, Pimpsten og Murstensskærver, daarligst Kalksten. 4. Brandsikkerhed. 62. Ved en Konstruktions Brandsikkerhed forstaar man dens Evne til at udholde en Ildebrand. F. Eks. skelner British Fire Prevention Committee mellem midlertidig, delvis og fuldkommen Brandsikkerhed, eftersom Konstruk- tionen kan modstaa en stærk Ildpaavirkning i henholdsvis mindst P/2 og 273 Time1). De ovenfor omtalte Laboratorieforsøg viser, at Cementmørtel ikke er en ild- fast Mørtel, men om dens Modstandsevne ved Ildsvaader giver de kun et daar- ligt Begreb. En fuldstændig Gennemglødning i timevis, som Laboratorierne anvender, vil der sjældent være Tale om ved en almindelig Ildebrand, hvor Betonen er til Stede i store Dimensioner og kun paavirkes fra een Side; Overfladen kan blive beskadiget, men til det Indre naar Ilden ikke paa Grund af Mørtelens forholdsvis ringe Varmeledningsevne. Det er en Kendsgerning, bekræftet ved talrige Brandprøver og virkelige Ildebrande, at Betonens Brandsikkerhed langt overgaar Jærns, Stens og Træs. Man bruger endog Jærnbeton til brandsikre Døre2). Trapper af Granit og Kalksten styrter sammen efter en kortvarig Ildpaa- virkning, medens Betonlrapper staar sig langt bedre. Specielt frembyder Jærn- betonkonstruktioner baade som Trapper og Etageadskillelser en Sikkerhed ved Ildsvaader, der ikke overgaas af nogen anden Konstruktion3). Brandforsøg af Professor Gary i et dertil støbt Forsøgshus har vist, at selv ved en Temperatur af 1100° vil en Jærnbetonkonstruktion kunne bære sin Nyttelast og mer uden at styrte sammen 4). En kun 8 cm tyk Væg eller Loftsplade vil som Regel være tilstrækkelig til at forhindre Ildens Udbredelse fra et Rum til et andet, man vil under Branden kunne færdes i Naborummene, og brændbare Stoller dér antændes ikke. 63. En omhyggelig Armering er af stor Betydning for Brandsikkerheden. Skal denne være saa stor som mulig, bør alle Jærnene kroges i Enden og *) Se desangaaende f. Eks. H. f. E. 1913, VIII, S. 7. 5) Slige Døre er dog lovlig tunge og ikke altid modstandsdygtige overfor de mekaniske Paa- virkninger fra voldsom Lukning. 6) Bedre end Granit- og Marmortrapper og ubeskyttede Jærntrapper er Trætrapper med vel- pudsede Undersider 7) En stærk Beton viste sig bedre end en svag (D. A. f. E. Heft 11, S. 30). Beton af Kalk- stensskærver viste sig bedre end Grusbeton; den ledede Varmen daarligere, og det Jærnet dæk- kende Betonlag sprang mindre let af.