Jærnbeton i Teori og Praksis

39 2 I ved Stødene overdække hinanden paa en Længde lig Forankringslængden (§42) ogsaa f. Eks. i Hjørnet mellem to Vægge. Armeringen af et saadant Hjørne bør udføres som Fig. 58 viser; mindre fuldkommen er Armeringen i Fig. 59. Angaaende Brandmure af Jærnheton hen- vises til nedenstaaende Note x). -----—-— 64. Bygværkets Tilstand efter en Ilds-----------.1—L vaade afhænger naturligvis af Tempera- turens Højde og af Konstruktionens Karak- ter; i nogle Tilfælde har en fuldstændig Nybygning været nødvendig, i andre har man kun behøvet at forny Pudsen. Søjle- Fig. 58 . og Bjælkehjørner er meget tilbøjelige til Fig. 59. at springe af, og undertiden følger hele det dækkende Betonlag udenfor Jærnet efter, hvilket ogsaa gælder for Plader2). Af Betydning for Brandsikkerheden er Betonens Alder, idet ung Belon, der endnu indeholder meget ubundet Vand let kan revne og skalle som Følge af den stærke Dampdannelse. Brand under en Konstruktion, der endnu staar i Forskallingen, kan saaledes virke stærkt ødelæggende. 65. For at en Jærnbetonkonstruktion skal være brandsikker, maa der være mindst 1 cm Beton udenfor Jærnet; dertil kommer saa ofte et Puds- lag. Fra visse Sider3) kræves en samlet Tykkelse af 2,5 cm for Plader og 5 cni for Bjælker og Søjler, paa hvilke Ilden jo virker fra henholdsvis 3 og 4 Sider, men hvor Brandfaren ikke er meget stor, er der næppe Grund til at gaa saa vidt. Ved Gary’s ovenfor nævnte Forsøg viste det sig uden Be tydning, om Dæklaget var 1/2 eller 2 cm tykt. 66. Konstruktionens ydre Form er ikke uden Indflydelse paa Brand- sikkerheden; et plant Loft er al foretrække for et Bjælkeloft, en massiv Konstruktion for en spinkel. Naar en Bygning er inddelt i mindre Rum, er det langt lettere at loka- lisere Ilden, end naar alle Skillevægge mangler. En delvis Erstatning for Væggene kan faas ved Anbringelse af Jærnbetongardiner, lodrette Plader, der støbes sammen med Loftet og hænger 1 m ned under delle. Da det navnlig er oppe under Loftet, at Heden forplanter sig, vil slige Gardiner, anbragt i passende Afstande, hæmme Ildens Udbredelse. I Bygninger, der skal være særlig brandsikre, bør man ikke have Slidlag af Træ paa Gulvene, navnlig er et Bræddegulv paa Strøer uheldigt, da der her er Luft under Brædderne; et Stavgulv lagt i Asfalt er bedre. I Rum, hvor der spildes brandfarlige Vædsker, er porøse Slidlag uheldige, da de opsuger Vædsken og afgiver brændbare Dampe under en Brand. Et fortræffeligt Be- lægningsmateriale er Linoleum, ogsaa fordi det er vandtæt og saaledes for- hindrer Slukningsvand i al beskadige det underliggende Loft. 67. Hvad Brandforsikringsselskabernes Stilling til Jærnbetonen angaar skal eksempelvis nævnes, at Dagmarieatret i aarlig Forsikringspræmie betaler ll°/n0 for Bygningen og 18°/00 for ’) 1 Dansk Ingeniørforenings Husbygningsnormers Tillæg 1916, Stykke 3 foreskrives: Brand- mure af Jærnheton maa ikke være tyndere end 15 cm (foruden de mulige Pudslag) og skal kryds- armeres i begge Sider med mindst 7 Stk. 7 mm Rundjærn pr. m i begge Retninger i hvert Net. Maskevidden maa ikke forøges, selv om der bruges sværere Jærn, og Jærnmængden maa ikke forringes, selv om der bruges spinklere Jærn. Alle Jærn skal kroges i Enden og skal sammen- bindes i alle Krydsningspunkter med Jærntraad. Indlæggelse af et Traadvæv (Hønsenæt) saa nær Overfladen som muligt vilde sandsynligvis hjave en gavnlig Virkning (§ 71). ») Se H. f. E. 1913, VIII, S. 15 og 21.