Jærnbeton i Teori og Praksis

42 Bygningskommissionen bestemmer i hvert enkelt Tilfælde, hvilke bærende Jærndele der skal henføres under foranførte Bestemmelser; ganske i Almindelighed gælder disse dog for alle Dragere og Søjler. VI. JÆRNET OG DETS EGENSKABER. A. Blødt Staal. 74) Af de Jærnsorter, der kan være Tale om at anvende, nemlig Svejse- jærn, blødt Staal og haardt Staal, foretrækkes i Reglen det bløde Staal. Det er nemlig stærkere end Svejsejærnet, og godt Staal er billigere end godt Svejsejærn. Man bør derfor udtrykkelig forlange blødt Staal; bestiller man »Monier- < jævn«, risikerer man, at de smaa Dimensioner (5—9mm) leveres i belgisk Svej- sejærn Nr. 2, der til Tider er billigere end det tyske, bløde Staal, men ogsaa langt daarligere. Tysk Svejsejærn er dyrere end tysk blødt Staal. Det bløde Staals Elasticitetskoefficient er ca. 2 100 000at, Proportionalitets- grænsen ligger ved ca. 2200, Flydegrænsen ved ca. 2800 og Brudgrænsen ved ca. 4000atl). Forholdet mellem Flyde- og Brudgrænse er altsaa ca. 0,72). 75) Blødt Staal kan købes efter de Leveringsbetingelser, som findes i Byggematerialer 1911, § 275—277, idet man dog i Henhold lil efterfølgende § 77 ikke bør foreskrive en øvre Brudgrænse3). De vigtigste Fordringer er følgende: Jærnet skal være fejlfrit Staal med en Trækstyrke af mindst 3700kg/cma og en Brudforlængelse af mindst 20 pCt. (paa Maalelængden 11,3 ]'F, hvor F betyder Tværsnitsarealet); af Jærn tyndere end 7mm kræves dog kun en Brud- forlængelse af 18pCt. Det skal efter en Udglødning med paafølgende Neddyp- ning i Vand af 28° C. kunne bøjes 180° om en Dorn, hvis Diameter er lig Prøvestykkets Tykkelse, uden derved at faa Revner paa den strakte Side. Det vilde være ønskeligt at faa garanteret en Minimumsværdi for Flyde- grænsen, men Værkerne indlader sig ikke paa det4). Ved Jærnets Modtagelse bør i all Fald Trækstyrken undersøges5). *) Dette er dog kun Gennemsnitstal, i Virkeligheden varierer disse Grænser med Jærnets Bearbejdelse o: 1 ned Stangens Diameter. Ved nogle Forsøg af Oswald Meyer (Baumaterialenkunde 1905, Side 358) med Rundjærn af een og samme Charge Thomasstaal fandtes følgende Middel- værdier: Diam. FG* Sf • FG‘Sl d 5 mm 3120 4270 0,73 31,9 % 10 - 2750 4120 0,67 31,9 - 15 - 2990 4150 0,72 33,0 - 20 - 2830 4030 0,70 34,2 - 25 - 2670 3930 0,68 34,1 - For samme Staalstang kan Flydegrænsen godt afvige indtil 2O°/o’af Middelværdien og for flere Stænger af samme Charge indtil 25°/0. Brudgrænsen varierer mindre, nemlig henholdsvis 14 og 17%. •2) For 5 mm Rj. kan Forholdet stige til 0,85. Disse Tal gælder for Leveringstilstanden; for tysk, blødt Staal i udglødet Tilstand findes gerne 0,65. :|) I Tyskland bruges nu de Leveringsbetingelser, som Foreningen af tyske Jærnværksfolk i 1911 har opstillet for Jærn til Byggebrug, men de afviger ikke væsentlig fra de nævnte. For Rundjærnets Tværmaal tillader de følgende Afvigelser: + 0,5 mm for d = 5 til d — 25 mm, + 0,75 - - d > 25 - d = 50 - + 1,0 - - d> 50 - d = 100 - 4) I Hamburg forlanges S1 > 3800 og FG( = 2600 å 3000 at. 5) Naar Rundjærnets Diameter er d cæ, skal Prøvestængernes Længde være 12 d 4- 23 cm.