Jærnbeton i Teori og Praksis
Forfatter: E. Suenson
År: 1918
Serie: 1ste del
Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel
Sted: København
Udgave: Anden udgave
Sider: 299
Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
47
Ler og indeholder en Del Kalk. Skærver kræver mere Mørtel end runde Sten
og omhyggeligere Stampning, men giver til Gengæld en stærkere Beton.
I udendørs Konstruktioner skal man vogte sig for porøse Kalk- og Sand-
sten, der, hvis de kommer til at ligge i Nærheden af Betonens Overflade, kan
mætte sig med Vand og sprænges af Frosten. Det samme gælder i alle Til-
fælde, naar der støbes med Frosten for Døren.
Hvis man tilstræber særlig brandsikre Konstruktioner, bør man undgaa
Kalksten, da disse, udsat for Ilden, bliver til brændt Kalk, der ved Paasprøjt-
ning af Vand læsker sig og sprænger Betonen x).
løvrigt henvises til Byggematerialer 1911, § 1061—-70, hvor ogsaa Brugen af
Slagger2) er omtalt.
D. Vandet.
86. Vandet skal være rent, se desangaaende Byggematerialer 1911, § 1080.
Havvand bør som Regel undgaas, da det indeholder hygroskopiske Salte, der
holder Betonen fugtig og kan blomstre ud. Hvorvidt Havvandet i nogen væ-
sentlig Grad befordrer Rustdannelsen faar staa hen (§ 14). I Ymuidens Havn
har Jærnet holdt sig rustfrit i 10—12 Aar, endskønt Betonen laa under Vand
og var tilberedt med Havvand.
Vandmængden skal være saa rigelig, at man faar en lind Beton, der let
trænger ind i alle Hulrum og fuldstændig omgiver Jærnet. Navnlig er det
vigtigt, at det underste Lag Beton, der omgiver Jærnet, er fuldstændig plastisk;
i Oversiden af Plader og Bjælker og i Søjler bør man bruge en mindre vand-
rig Beton af Hensyn til dennes større Knusningsstyrke. Den fra Amerika
kendte Brug af helt flydende Beton har der været Tale om at knæsætte i de
tyske Normer, men Forsøg viste, at Styrken blev altfor ringe3). '
E. Betonens Blandingsforhold.
87. Betonen skal ikke blot være stærk, men ogsaa saa tæt, at den beskytter
Jærnet mod Rust. Man skal derfor være varsom med at bruge magrere Mørt-
ler end 1 Maal Cement: 2 Maal Sand, navnlig til udendørs Konstruktioner.
Ved Sand forstaas her som overalt i denne Bog Stenkorn, der kan passere
et Sold med 5mni cirkulære Huller. Indeholder Sandet smaa Sien, skal disse
ikke regnes med til Sandet. Dette er Tilfældet med det almindelige køben
havnske Betongrus (Strandgrus eller Bakkegrus), for hvilket 1 : 2 å 1 : 3 vil
være et passende Blandingsforhold efter Kvaliteten.
88. Betongrus alene bruges kun til meget spinkle Konstruktioner, under
normale Forhold sættes ogsaa Sten til Betonen, som derved bliver baade bil-
ligere, stærkere og mindre svindende. Der maa dog altid være tilstrækkelig
Mørtel til fuldstændig at omgive baade Jærn og Sten, og Sandmængden tages
derfor som Regel mindst lig Halvdelen af Stenmængden og ofte større indtil
1:1, sandrigere Blandinger bruges sjældent.
I Almindelighed vil et Blandingsforhold af 1 Maal Sand til P/2 å 2 Maal
Sten være passende; bruges Skærver, bør man holde sig til 1 : l1/^
Skærvebeton er muligvis mere brandsikker end Grusbeton (§ 62).
*) I Tyskland maa Slagger ikke bruges til Jærnbeton (B. u. E. 1908, S. 156). Efter min
Mening vil man uden Fare kunne bruge gode Slagger tii Husbygningskonstruktioner, der ikke
kommer i Berøring med Vand; de aggressive Stoffer vil formentlig neutraliseres af det alkaliske
Mørtelvand, og i alt Fald vil der i den tørre Beton næppe danne sig Rust.
») I). Å. f. E., Heft 29.