Jærnbeton i Teori og Praksis

Forfatter: E. Suenson

År: 1918

Serie: 1ste del

Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel

Sted: København

Udgave: Anden udgave

Sider: 299

Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 318 Forrige Næste
47 Ler og indeholder en Del Kalk. Skærver kræver mere Mørtel end runde Sten og omhyggeligere Stampning, men giver til Gengæld en stærkere Beton. I udendørs Konstruktioner skal man vogte sig for porøse Kalk- og Sand- sten, der, hvis de kommer til at ligge i Nærheden af Betonens Overflade, kan mætte sig med Vand og sprænges af Frosten. Det samme gælder i alle Til- fælde, naar der støbes med Frosten for Døren. Hvis man tilstræber særlig brandsikre Konstruktioner, bør man undgaa Kalksten, da disse, udsat for Ilden, bliver til brændt Kalk, der ved Paasprøjt- ning af Vand læsker sig og sprænger Betonen x). løvrigt henvises til Byggematerialer 1911, § 1061—-70, hvor ogsaa Brugen af Slagger2) er omtalt. D. Vandet. 86. Vandet skal være rent, se desangaaende Byggematerialer 1911, § 1080. Havvand bør som Regel undgaas, da det indeholder hygroskopiske Salte, der holder Betonen fugtig og kan blomstre ud. Hvorvidt Havvandet i nogen væ- sentlig Grad befordrer Rustdannelsen faar staa hen (§ 14). I Ymuidens Havn har Jærnet holdt sig rustfrit i 10—12 Aar, endskønt Betonen laa under Vand og var tilberedt med Havvand. Vandmængden skal være saa rigelig, at man faar en lind Beton, der let trænger ind i alle Hulrum og fuldstændig omgiver Jærnet. Navnlig er det vigtigt, at det underste Lag Beton, der omgiver Jærnet, er fuldstændig plastisk; i Oversiden af Plader og Bjælker og i Søjler bør man bruge en mindre vand- rig Beton af Hensyn til dennes større Knusningsstyrke. Den fra Amerika kendte Brug af helt flydende Beton har der været Tale om at knæsætte i de tyske Normer, men Forsøg viste, at Styrken blev altfor ringe3). ' E. Betonens Blandingsforhold. 87. Betonen skal ikke blot være stærk, men ogsaa saa tæt, at den beskytter Jærnet mod Rust. Man skal derfor være varsom med at bruge magrere Mørt- ler end 1 Maal Cement: 2 Maal Sand, navnlig til udendørs Konstruktioner. Ved Sand forstaas her som overalt i denne Bog Stenkorn, der kan passere et Sold med 5mni cirkulære Huller. Indeholder Sandet smaa Sien, skal disse ikke regnes med til Sandet. Dette er Tilfældet med det almindelige køben havnske Betongrus (Strandgrus eller Bakkegrus), for hvilket 1 : 2 å 1 : 3 vil være et passende Blandingsforhold efter Kvaliteten. 88. Betongrus alene bruges kun til meget spinkle Konstruktioner, under normale Forhold sættes ogsaa Sten til Betonen, som derved bliver baade bil- ligere, stærkere og mindre svindende. Der maa dog altid være tilstrækkelig Mørtel til fuldstændig at omgive baade Jærn og Sten, og Sandmængden tages derfor som Regel mindst lig Halvdelen af Stenmængden og ofte større indtil 1:1, sandrigere Blandinger bruges sjældent. I Almindelighed vil et Blandingsforhold af 1 Maal Sand til P/2 å 2 Maal Sten være passende; bruges Skærver, bør man holde sig til 1 : l1/^ Skærvebeton er muligvis mere brandsikker end Grusbeton (§ 62). *) I Tyskland maa Slagger ikke bruges til Jærnbeton (B. u. E. 1908, S. 156). Efter min Mening vil man uden Fare kunne bruge gode Slagger tii Husbygningskonstruktioner, der ikke kommer i Berøring med Vand; de aggressive Stoffer vil formentlig neutraliseres af det alkaliske Mørtelvand, og i alt Fald vil der i den tørre Beton næppe danne sig Rust. ») I). Å. f. E., Heft 29.