Jærnbeton i Teori og Praksis

46 B. Sandet. 83. Ved Sand forstaas her de Stenkorn, der kan passere et cirkulært Hul med 5mm Diameter. Jo grovere Sandet er, des større bliver Mørtelens Tryk- styrke og des mindre svinder den. Sandet kan vanskeligt blive for groft, selv om Kornstørrelsen er ensartet1). Vægtmængden af fine Korn (<|mm) bør saa- vidt muligt være mindre end Vægtmængden af grove Korn (5—2inm), og af disse maa der helst være over 20 Vægtprocent2). 84. I Praksis kan man som Regel ikke faa groft Sand uden at det inde- holder en Del Smaasten op til 10 —15nim Størrelse, og denne Vare, der benæv- nes Betongrus, leveres baade som Strandgrus, der er graablaat og hoved- sagelig bestaar af Kvarts, og som Bakkegrus, der er rødligt og foruden Kvarts indeholder Feldspat, Kalk og noget Ler. Lerfrit Grus er det bedste, stærkt lerholdigt Grus bør ikke bruges3). Ved store Arbejder betaler del sig at ofre rigeligt af baade Tid og Penge paa Valg og Kontrolering af Sandet. Betonens Pris paavirkes ikke nævne- værdigt, selv om Sandprisen fordobles 4). C. Stenene. 85. Stenene bør alle kunne passere en cirkulær Ring med 3cm Lysvidde, dels af Hensyn til Betonens Homogenitet og Plasticitet, dels for at Jærnene ikke skal virke som en Rist, der tilbageholder Stenene og lader Mørtelen gaa igennem. Om Størrelsen er ensartet eller uensartet er af underordnet Betyd- ning (Byggematerialer 1911, § 1064). Runde Sten, altsaa Nøddesten og Ærtesten eller en Blanding, er at fore- trække for Skærver, da de giver en mere plastisk Beton, der let lader sig sammenstampe til en uhullet Masse. Navnlig Søstenene er fortræffelige, gan- ske rene og udelukkende besinnende af Kvarts og lignende stærke og uporøse Stenarter. Sten fra Grusgrav er altid mer eller mindre forurenede af Sand og *) I en fed Mørtel som i 1 : 2 vil Korn større end 5 mm kun være at foretrække for mindre Korn, naar Vandtilsætningen er ringe (10 %), og selv i dette Tilfælde vil Korn paa 2—5mm give omtrent den samme Trykstyrke, mens Korn paa 1 — 2 mm virker langt daarligere. Til fed Mørtel er Kornstørrelsen 2 - 5 mm derfor den bedste, kun naar Vandtilsætningen bliver meget stor (15 %), er Kornstørrelsen 1—2 mm lige saa god. Se E. Suenson-, Kornstørrelsens Indflydelse paa Mørtel- sands Egenskaber, Ingeniøren 1913, S. 229. 2) De schweiziske Jærnbetonnormer (1909) kræver, at Sandet efter at have passeret en Sigte med 5 mm Huller højst maa indeholde 10 % Korn, der er mindre end mm; denne Regel ude- lukker imidlertid en Mængde fortræffelige Sandsorter uden at udelukke alle de daarlige. Se des- angaaende E. Suenson: Strandsand som Mørtelmateriale, Ingeniøren, 1914, S. 573. 8) Ved en Slæmmeprøve bør Lerlagets Højde ikke overstige 6 % af Sandlagets. Mens Ler, som bekendt, kan forøge magre Mørtlers Styrke ved at forringe Porøsiteten, gør det Skade i de fede Mørtler, der bruges til Jærnbeton. Ved Støbning af Jærnbetonkonstruktioner paa Christians- borg (plastisk Beton 1:2:3) med Kalvebodgrus, der ved en Slæmmeprøve viste sig stærkt ler- holdigt, kom der gabende Svindrevner i Betonen et Par Timer efter Udstøbningen, men kun naar der brugtes Aalborg Cement; med Kongsdal Cement, der plejer at være grovere malet, var der intet nævneværdigt at bemærke. Denne Iagttagelse tyder paa, at Leret kan forøge Svindet, men i Følge Forholdenes Natur kan jeg ikke med Sikkerhed sige, om andre, mig ubekendte Faktorer, har spillet en Rolle. Overingeniør Irminger har gjort mig bekendt med en Del ameri- kanske Trækforsøg, der er refererede i F. Taylor & S. Thompson. A Treatise on Concrete 1906, og hvorefter en Lertilsætning forringer Trækstyrken af Mørtler 1 :2, mens Styrken af Mørtler 1 : 3 forøges noget. Rohland mener, at Cementens Kalk forener sig med Leret omend meget langsomt (B. u. E. 1912, S. 19). Sand fremstillet ved Knusning af Sten (Stenknus) giver i Henhold til tyske Forsøg stor Trækstyrke og ringe Trykstyrke (/. Jf.’s Kongresforhandlinger 1912, Bd. II, S. 28). 4) I København kostede inden Krigen det almindelige Strandgrus 1,80 Kr/m3 ved Bolværk, mens de grove Kvaliteter (»Køgegrus«) kostede 2,70; kun disse bør benyttes til Jærnbeton. Kørsel til den indre By kostede ca. 1,50 Kr/m3.