Jærnbeton i Teori og Praksis
Forfatter: E. Suenson
År: 1918
Serie: 1ste del
Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel
Sted: København
Udgave: Anden udgave
Sider: 299
Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
45
V. BETONENS RAASTOFFER OG BLANDINGS-
FORHOLD.
A. Cementen.
81. Cementen bør være Portlandcement af prima Kvalitet og mindst svare
til de danske Cementnormer1).
Den bør først og fremmest være volumenbestandig, og man bør derfor
underkaste den le Chateliers Prøve og ikke bruge Cement, der udvider sig
niere end 5mm ved denne. Det har nemlig vist sig, at i Cement, dei.hæidnei
i Luften, vil Kalkhydratets Vand efterhaanden erstattes af Kulsyreanhydrid,
hvorved ’ visse Cementer smuldrer. Slige Cementer sikrer man sig imod ved
at foreskrive en Kogeprøve2).
Dernæst bør Cementen være langsomt størkende; ved S o ni merarbejder
bør Størkningstiden ikke være under 6 Timer. Naar nemlig Størkningen fore-
gaar langsomt, faar Luft og Vand Tid til at stige tilvejrs, saa at de faste Dele
lejrer sig tættere; det viser sig ved, at Betonen sætter sig, o: synker sammen
i Formen Endvidere er det af Betydning, navnlig ved Støbning af tynde
Etageadskillelser, at kunne gøre et større Areal færdigt, inden Størkningen be-
gynder, da man ellers risikerer, at Rystelserne fra Stampningen forplanter sig
hen til den Beton, der er i Færd med at størkne, og beskadiger denne.
Skønt de danske Cementers Trykstyrke kun undtagelsesvis er under 300at
og som Regel ligger oppe ved 400at, holder det haardt at faa garanteret en
større Styrke end Cementnormernes 200at. Dette er beklageligt, thi den sam-
vittighedsfulde Ingeniør maa fastsætle den tilladelige Spænding efter den garan-
terede Minimumsstyrke og kommer derved til Konstruktioner, der er urimeligt
svære i Forhold til den Styrke, som Cementen normalt har. Kan man faa
den garanterede Styrke sat 50 % op, vil man tilnærmelsesvis kunne spare
50% Beton og dermed en Mængde Forskalling og død Vægt, saa det er ind-
lysende, at man staar sig ved at bruge en stærk Cement, selv om man skal
betale en Overpris for den.
82. Man bør absolut lade Cementen undersøge inden Brugen, og desuden
burde det gøres til en Pligt for den Arbejder, der passer Blandemaskinen, hver
Morgen at kontrolere Cementen ved at udrøre en Haandfuld med Vand og
udstøbe den paa en Glasplade, Jærnplade, Tallerken eller lignende; ved fra
Tid til anden at stikke i den, kan man følge Størkningens Forløb, og i de
paafølgende Dage vil en eventuel Tilbøjelighed til Udbulning vise sig; efter 3
Døgns Forløb kan man brække Kagen mellem Fingrene og derved danne sig
et Begreb om Styrken.
Man kun ogsoo sikre sis^ mod daarlig Cement ved ot lagre Cementen paa
Arbejdspladsen og først tage den i Brug, naar Resultatet af de normerede 1 lø-
ver foreligger. Men ved længere Tids Lagring i Sække om Vinteien bli\ei
den let stenløben, med mindre man vender Sækkene hvei 6. Uge.
') I Tyskland bruges ogsaa Jærnportlandcement {Byggematerialer 1911 § 1178).
« Fra tysk Side hævdes at Kogeprøven er for streng, og at en Cement er fuldtud brugbar i
Praksis, naar blot den har bestaaet Koldtvandsprøven, men F. Schule hai fra 1893 til 190- i
Fortsættelse af Tetmajers Arbejde gemt Kager af alle de 2200 Port andcementer der 1 det paa-
gældende Tidsløb har passeret hans Laboratorium, og af hvilke 9 ikke havde bestaaet Koldtvands-
prøven og 193 ikke Kogeprøven, og det har derved vist sig, at af de 193 Kager der var frem-
stillede af de tvivlsomme Cementer, var i 1908 67 % stærkt beskadigede eller helt ødelagte som
Følge af Udbulning (/. M.’s Kongres i New York 1913, Xl\ 3).