Jærnbeton i Teori og Praksis
Forfatter: E. Suenson
År: 1918
Serie: 1ste del
Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel
Sted: København
Udgave: Anden udgave
Sider: 299
Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
44
C. Specialjærn.
79. Af de i § 56 omtalte Specialjærn forhandles kun Knude-
jærnene i Danmark. De fremstilles af haardt Staal’), hvis Brud-
og Flydegrænse ligger ca. 50 °/0 højere end det blødes (§ 57). Flyde-
grænsen er lidet udpræget, og Bruddet sker uden synlig Indsnøring.
I øvrigt henvises til § 57.
Der garanteres = 6000 at, Jjj 3 =10 °/0< FGl — 0,57 S*, alt for
ubearbejdede Stænger, hvilket bør skrives i Leveringsbetingelserne.
For afdrejede Stænger garanteres (Jn 3 > 12,5 °/0. Da Tværsnittet ikke
kan maales nøjagtigt, bør man opgive og FGL i kg for hele 1 vær-
snittet. Mod Overpris leveres Jærnet med Sf = 7000at, <'n,3 = ^^—20°/o
og FGl = ca. 3800 at.
Det udvalses med følgende Sidelinier: 6,35, 8,47, 12, 16, 18, 20,
25 og 30mn’. Areal og Vægt (Tolerance: + 5 °/0) er som for almindelig
kvadratisk Jærn. Normallængden er 7,6 største Længde 18,3 æ.
Fig. 64.
Kahnjærn leveres med de i Fig. 63 viste 4 Profiler. Materialet
er haardt Staal med FG‘= 30-3500 at, S' = 45-5500 at og dmin=20°/o.
Ved Jærnets Ender bliver de tlade Ribber skaarne delvis løse og
bøjede op under 45° (Fig. 64), saa at de danner en Slags skraa Bøjler,
Eig. 63.
der er i fast Forbindelse med
Armeringsjærnet paa et kort
Stykke og derfor er langt virk-
sommere end løse Bøjler, da
de forhindrer en Glidning af
Jærnet i Betonen. Se iøvrigt
Ingeniøren 1910, S. 214.
Profil Nr.
i n ili Tv
Tværsnit i cm2:
2,55 5,10 8,95 12,75
Vægt i kg,m:
2,0 4,0 7,0 10,0
Vortejærn er Rundjærn,
der er udvalset med smaa
fremspringende Vorter, spredt
over hele Overfladen. Det har
samme Pris som almindeligt
Rundjærn.
80. Til Specialjærnene
maa ogsaa henregnes de Jor-
dahlske Forankringsskinner
(Fig. 65), der samtidig danner
Armering og tjener til Fast-
gørelse af Transmissioner og
lign. De udvalses af Martin-
staal i Længder paa 12—15 m
og forsynes ved Indstøbningen
medBaandjærnsbøjler. Dekan
indlægges baade i Bjælker og
Søjler, og danner en Rille, hvori
Bolte med rektangulært Hoved
kan indføres. Foruden den
viste Skinne, hvis Tværsnits-
areal er 6,5 cm2, fremstilles og-
saa en noget afvigende Form
med Tværsnitsareal 8,56 cm’.
Lignende Skinner fremstilles
ogsaa af Støbejærn2).
Fig. 65.
*) Undertiden udvalses Jærnene af gamle Jærnbaneskinner.
2) Ing. 1914, S. 675; li. u. E. 1914, S. 47.