Jærnbeton i Teori og Praksis

Den stærke Udvikling, der har fundet Sted paa Jærnbetonens Omraade, siden denne Bog første Gang blev udgivet, har medført, at 2. Udgave er svul- met betydeligt op, til Trods for, at Forhold, hvorover jeg ikke har været Herre, h<ir tvunget mig til at udskyde Jærnbetonens specielle Anvendelsei til Behandling i en senere udkommende 2. Del. Dog er Funderingspæle medtagne i Tilslutning til Søjler, ligesom i 1. Udgave, og i Indledningen er indskudt nogle Oplysninger om de nu saa aktuelle Jærnbetonfaitøjer. De øviigc An- vendelser, som lejlighedsvis er nævnte, er sammenstillede i Sagiegistiet under »Anvendelser«. Ved Formlernes Udledelse er der gaael ud fra den almindelig aneikendte Forudsætning, at Betonen ingen Trækspændinger oplager, og at der ei Pio- portionalitet mellem Spændinger og Formforandringer, men dei er samtidig lagt Vægt paa at klarlægge de sande Spændingsforhold, saavel inden Betonen er revnet, som paa Brudstadiet, hvor den nævnte Proportionalitet ikke læn- gere er til Stede. Uden Kendskab til disse Forhold konstruerer man i Blinde. Dette er Grunden til, at der ved Siden al den idle Aibejdslinie ci indføll en parabolsk Trykarbejdslinie for Betonen; den anskueliggør Brudfænomenerne og n’s Variation og muliggør en Beregning al de herhen hørende Forhold. Hvorvidt Parabelen passer mere eller mindre godt med de ved middelstoie Spændinger udførte Deformationsmaalinger er i denne Poibindelse af under- ordnet Betydning. Hovedsagen er, at den paa den simplest mulige Maadc danner et Bindeled mellem Forholdene, som de er ved smaa Spændingel, og som de er paa Brudstadiet Bogen er skrevet under Forudsætning af, al Læseren har Kendskab til den tekniske Elasticitetslære og Statik, idet saadanne Formler, som ogsaa bruges ved homogent Materiale, ikke er udledede paany, men kun bragt i Erindring. Bestemmelse af Snitkræfter og bøjende Momenter er der saaledes som Regel ikke gaael ind paa, dog er der af Hensyn til Bogens Brug som Haandbog medtaget nogle simple Formler for Momenter i Søjler, der er sammenstøbt med Dragere og en Samling Formler for Momenter og Transversalkræfter i kontinuerlige’ Bjælker og Bjælker over 1 Aabning med forskellig Last og Understøtningsmaade. _______.... Afsnittet om strakte Bygningsdele er niere om ta tiende end ‘vanligt i slige Lærebøger idet jeg der har behandlet Svindspændinger og Revnedannelse. De herlien hørende Forhold er nogenlunde simple i Konstruktioner, der er