Jærnbeton i Teori og Praksis

paavirkede til rent Træk, og er man først bleven fortrolig med dem der, over- føres Resultaterne ret let til Konstruktioner med Bøjningsspændinger. Ved Udledelsen af Spændingsforholdene i Bjælker og Plader er der ikke gjort Brug af Modstandsmomentet, men Momentet er opløst i en Trækkraft og en Trykkraft, der er behandlede hver for sig, en Fremgangsmaade, som sjæl- dent bruges ved homogene Tværsnit, men som er paa sin Plads ved Jærnbelon- tværsnit, fordi den giver et bedre Overblik over Forholdene, der her er min- dre simple. Indenfor Jærnbetonkonstruktionerne er der ofte ingen skarp Ad- skillelse mellem de bærende og de baarne Dele; alle mulige Bjælkeformer forekommer, og den Konstruktør, der blot arbejder med del matematiske Be- greb Modstandsmomentet uden al gøre sig nærmere Rede for de optrædende Kræfter, kan let komme galt afsted. Ved Behandling af simple rektangulære Tværsnit kan man dog ofte i Praksis med Fordel gøre Brug af Modstandsmo- mentet, naar man har Tabeller over dette, og saadanne Tabeller er medtagne dels gældende for Plader med de mest brugte Tykkelser og Jærnindlæg, dels gældende i al Almindelighed for rektangulære Tværsnit med kendt Jærnprocent. Udledelsen af Spændingerne i Plader og Bjælker kunde have været forenklet i en vis Forstand ved straks at behandle det mest omfattende Tilfælde, nem- lig Tværsnit med Trykarmering og med Betonen medvirkende til Træk, og saa blot omforme de fundne Ligninger ved at sætte henholdsvis Betonens Trækspænding og Arealet af det trykkede Jærn lig Nul, eftersom del ene eller det andel Tilfælde foreligger. En saadan Fremgangsmaade tiltaler den, der forud er fortrolig med Stoffet, men jeg har dog anset det for rigtigsi ogsaa paa dette Punkt al begynde med det enkle Tilfælde og derefter gaa over til det sammensatte, et Princip, der er anvendt overalt i Bogen, og som jeg tror er til Fordel for Tilegnelsen. Alle de udviklede Formler er saavidl muligt søgt bekræftede eller korri- gerede ved Hjælp af de foreliggende Forsøgsresultater, kun gennem disse op- naas en dybere Indsigt i Forholdet mellem Teori og Virkelighed. Navnlig maa det tyske Jærnbetonudvalgs omfangsrige og overordentlig grundige For- søgsrækker nævnes. Det er dette Udvalg, der har opstillet de Bestemmelser for Udførelse af Jærnbetonhygværker, der her i Bogen er citerede som De lyske Bestemmelser (1915), og som under 13. Januar 1916 er vedtagne af det preussiske Ministerium for offentlige Arbejder. Der er ogsaa medtaget mange Fotografier og Tegninger, visende hvorledes de forskellige Bygningsdele gaar i Stykker. Gennem Studiet af Brudfænomenerne lærer man al imødegaa dem paa rationel Maade, og man bliver fortrolig med Materialet og i Stand til al udfinde Aarsagen til de Revner, der fremkommer i mangelfuldt udførte Kon- struktioner. Bogstavsymbolerne er i all væsentligt de samme som i første Udgave, kun er Afstanden mellem et Tværsnils Tryk- og Trækcenlrum betegnet med ni, mens den tidligere Betegnelse //■ har faael en anden Anvendelse; iøvrigt hen- vises til Lislen paa Side 293. Jeg har fastholdt del Princip saavidl muligt al undgaa Indekser ved de Betegnelser, der stadig gaar igen i Beregningerne, og som derfor helst maa være simple, ogsaa af Hensyn til deres Afskrivning paa Maskine; jeg har derfor ikke helt kunnet slutte mig til den i Dansk Ingeniør- forenings Jærnbetonnormer optagne Bogstavliste, men har bibeholdt Betegnel- serne /? for Nyttehøjden og /' for et Jærnareal; Indeksen j (for Jærn), som nu ogsaa bruges i Norge og Sverrig, har jeg heller ikke fundet Anledning til al ændre.