Jærnbeton i Teori og Praksis

58 ip ficient er n Gange Betonens, bliver Jævnspændingen derfor n Gange ,r. Betonspændingen. Et Legeme med Betontværsnit Fb og Jærntværsnit f vil følgelig forholde sig som et uarmeret Betonlegeme med Tværsnit: F=Fb + nf, (13) og bærer det en Last Pkg, bliver Betonspændingen: P T)--- t? db = r~. j f (14) Fig. 89. + "/ medens Jævnspændingen bliver n Gange saa stor1). Indføres / = -ioo E’! 1131 faas: F=(1 + mjF>- ' (15) Som Regel sættes n — 15, men det er en Værdi, som nærmest passer i Brudøjeblikket; for de tilladelige Spændinger og et godt Stykke højere passer n = 10 bedre2). Ved Bedømmelsen af de sande Spændinger maa det erindres, at Jærnet er sammentrykket som Følge af Betonens Svind3). Ved gentagne Belastninger og Aflastninger forøges denne Tryk- spænding paa Gi’und af Betonens blivende Sammentrykning. 110. I Forbindelse med det tænkte Betontværsnit • i Formel (13) skal man regne med Be- tonens Elasticitetskoefficient. Regner vi derimod med det geometriske Areal bliver et armeret FbEb + fEj f Prismes Elasticitetskoefficient: E = ------—------ = Eb -f- -=- E., naar vi begaar den sædvanlige Til- *"b ? b nærmelse at regne Fb lig det geometriske Areal uden at fradrage f. Indføres Jærnprocenten = faas: E = Eb + E. = Eb(l + Med n = 15 og cp = 1 findes: E = 1,15 Eb. 1 b ' ' Der er her ikke taget Hensyn til, at en stærk Tværarmering forøger E (se f. Eks. Mörsch: Der Eisenbetonbau 1912, S. 98). y. Armeringens Virkning. Tværudvidelse. 111. God Beton vil, naar den sammentrykkes, udvide sig forholdsvis stærkt i Tværretningen, mens daarlig, porøs Beton forholder sig som Kork og kun ud- vider sig svagt, idet Deformationerne kan foregaa i dens Porer. Indlæggelsen af Søjlebaand forringer Tværudvidelsen noget. Kaldes Forholdet mellem Længdeforkortelse og Tværudvidelse, bægge Dele pr. Længdeenhéd, for m (det Poisson’ske Tal), fandtes for uarmeret Beton ni = 6—8 og ved Armering med mange Søjlebaand m = 7 — 12 (D. A. f. E., Heft 21, S. 18). For Søjler af en daarlig Beton armeret med 0,9 °/0 Længdejærn fandtes m ca. 6,5; for en bedre Beton var m langt mindre, helt ned til 1,5 (D. A. f. E., Heft 5, S. 46). For uarmeret Beton fandt Kleinloget m = 8 ved ab = 40 at og in — 5 ved ab = 100 at; j Nær- heden af Brudspændingen synker m formentlig til 3 å 2; for beviklet Beton fandt han m = 8 saavel ved 40 som ved 100 at (B. u. E. 1912, S. 150). Armeringens Indflydelse paa Styrke og Sejghed. 112. I en armeret Søjle vil Længdejærnene ikke blot formindske Betonens Trykspænding, men de vil ogsaa, sammen med Tværarmeringen, forøge dens Styrke, idet de holder sammen paa den og modvirker den Tværudvidelse, der betinger Knusningen. Den Betonskive, der ligger mellem to Søjlebaand, er til *) Ved Benyttelsen af denne Formel begaar man som Begel den Unøjagtighed i Stedet for Fb at indføre Søjlens fulde, geometriske Areal Fb 4- f. Er Søjlen kvadratisk med Sidelinie a, sætter man altsaa F = a2 4- nf, medens man burde sætte F = a2— f -|- nf ■= a2 -f- (n — l)f. I Virkeligheden forudsætter man derfor, at Jærnets Elasticitetskoefficient er n 1' Gange Betonens. Nogle Forfattere indfører dog i Formlen n — li Stedet for n, men Spørgsmaalet har kun formel Betydning, da man ikke kender n med en Nøjagtighed af 1. 2) Forsøg af Bach og Graf viser, at naar Betonen er god og Spændingerne smaa, haves ikke n — 15, men n = 9 (Mitt. ü. F., Heft 166 — 69, S. 47). I de schweiziske Normer (1909) regnes med n = 10 for trykket Jærn. ’) Ved Vandhærdning er Forholdet omvendt, derfor faar armerede Prismer undertiden ringere Styrke ved Vandhærdning end ved Lufthærdning (Mitt. 12 aus Wien, S. 12; Søjlerne manglede Tværarmering), mens uarmerede Prismer bliver stærkest ved Vandhærdning.