Jærnbeton i Teori og Praksis

57 Er der en modstandsdygtig Mur bag Søjlen, vil den kunne give et Modtryk, der mer eller mindre hurtigt bringer Momentet til at forsvinde. Man kan da regne Søjlen overskaaret i Højden l (Fig. 83) og den øvre Del staaende løst paa det vinkelformede Stykke. Højden l bestemmes al de almindelige Lige- vægtsbetingelser, idet man kender den tilladelige 1 rykspænding s loi Mui- værket, og Vinklen kan derefter uden Vanskelighed dimensioneres. Man har: i /3Pe Pe=H-$l og H = ^l-s-b, hvoraf Z = 1/ Kan man intet Sidetryk faa, og kan Søjlen ikke op- tage det bøjende Moment, kan man undertiden stille den paa en underjordisk Bjælke, der føres hen til Nabosøjlen og beregnes for at bære Søjlen paa en overragende Ende (Fig. 85). Fundamentet. Fig. 85. 108. Fundamentet støbes gerne af en mager Beton, f. Eks. 1:4:7. Grund- fladens Størrelse bestemmes af det tilladelige Tryk paa Grunden (se Husbyg- ningsnormerne § 11), og den formes bedst saaledes, at Frem- springet l er ens til alle Sider (Fig. 70). Af Hensyn til Bøjnings- spændingen i Snit a—a bør h vokse med aftagende Beton- kvalitet; den vælges gerne mellem Værdierne l og 2 1. Funda- mentet kan godt støbes direkte mod Jorden, hvis denne kan staa med lodrette Flader, og Bæreevnen kan da paa en billig Maade forøges ved at forme det efter Fig. 86. P Staar Søjlen centralt paa Fundamentet, bliver Trykket paa Grunden o = -y Fig. 86. naar ab er Fundamentets Grundflade. Staar Søjlen ecm ekscentrisk, bliver største og mindste Tryk: e,„p .e p Cl Saafremt e — (Fig. 87): b » e -j- (Fig. 88) : P 4- o' — 1 4 ab\ ~ a j r— a — 3 —. 1,5 P king a — , Fig. 87. Fig. 88. Bliver Kanttrykket for stort, kan man eventuelt centralisere Søjlens Tryk ved de i Fig. 83—85 viste Fremgangsmaader. Vil man, f. Eks. af Hensyn til højtstaaende Grundvand, indskrænke Udgrav- ningsdybden til et Minimum, kan Jærnbetonfodpladen gøres saa stor, at den kan stilles direkte paa Grunden j dog bør man altid løist udstøbe et 5 10 tykt Lag Grovbeton, thi uden en saadan jævn og fast Flade kan Jærnbeton- arbejdet ikke udføres forsvarligt (§ 161). Gaar Fundamentet ned under Grundvandet, injia del udgi avede Hul lænses for Vand, umiddelbart inden Betonstøbningen begynder, men under selve Støb- ningen bør man som Regel ikke pumpe, da det til Pumpehullet strømmende Vand let skyller Cementen med sig. At Vandet langsomt stiger op gennem den nystøbte Beton gør mindre Skade. |3. Spændingsbestemmelse. 109. Ved Beregning af trykkede Bygningsdele loi udsættes, som altid i den tekniske Elasticitetslære, at Tværsnittene forbliver plane, altsaa at Jævnet sam- mentrykkes lige saa stærkt som Betonen (Fig. 89). Hvis Jærnets Elasticitetskoef-