Jærnbeton i Teori og Praksis

Forfatter: E. Suenson

År: 1918

Serie: 1ste del

Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel

Sted: København

Udgave: Anden udgave

Sider: 299

Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 318 Forrige Næste
56 (§33) op i denne. Fodens Højde vil ofte være mindre end Forankringslæng- den, og det maa derfor anbefales at forene Jærnene to og to i en U-formet Bøjle, hvorved de samtidig bliver lettere at styre1). Føres Søjlejærnene helt til Bunds uden at stødes, kan man bøde paa en for kort Indstøbningslængde ved at kroge dem. Er Søjlelasten Pog den tilladelige Paavirkning for Fundamentet sbat (se p Husbygningsnormerne §12), bliver Søjlefodens Areal— cm2, idet Trykket regnes Sb jævnt fordelt. Den formes som en kvadratisk Plade og armeres i Underfladen Fig. 79. parallelt med hægge Siderne. Pladens Tykkelse og Jærnind- læg bestemmes dels af det bøjende Moment og den forsky- dende Kraft i Snit a—b (Fig. 79) (desuden maa den vandrette Forskydningsspænding undersøges), dels af den forskydende Kraft, med hvilken Søjlen søger at lokke sig igennem Fod- pladen. Det naturligste vilde være at regne med Gennem- lokning langs Søjlens fire Sideflader, men Forsøg af Talbot2) har vist, at det er tilstrækkeligt at undersøge de fire Flader x—x (Fig. 80). I hver af disse virker der en forskydende Kraft 1 p ■ ---------af hvilken man, som det senere vil blive vist, finder den største Forskydningsspænding ved Division med ni (« + 2 c), hvor ni er Afstanden mellem Tværsnittets Træk- og Trykcentrum. Fig. 80. Til Fodpladens Armering bør man bruge spinkelt Jærn med Kroge eller formet som Fig. 70 viser. Hvis Søjlefoden støbes samtidig ined Søjlen, maa den have en øvre For- skalling, der kan hindre Betonen i at presse sig op. Den øvre Forskalling Fig. 81. kan anbringes efter at Foden er støbt, men vil man undgaa denne Standsning, er Formen Fig. 79 uheldig, da den vanskeliggør en god Støbning af Fodens yderste og øverste Del. Formerne Fig. 81 — 82 er da at foretrække, men kun da, thi de kan slet ikke fremstilles uden øvre Forskalling. Hvis Søjlefoden staar under et Betongulv, behøver man ikke at sænke den dybere, end at Gulvets Pudslag kan føres hen over den (Fig. 70). Et gennemregnet Eksempel findes i §427—28. 107. Hvis man tvinges til at gøre Søjlefoden eensidig, kommer der et bøjende Moment i Søjlen, og Armeringen bør da udføres som Fig. 84 viser. ’I I Stedet for denne Ordning bru- ger andre at lægge et Stykke Fladjærn under de opadgaaende Jærn for at for- dele Trykket fra disse. Slet ingen For- anstaltninger at træffe, naar Forankrings- længden er for ringe, er inkonsekvent. At banke Jærnene ned efter Støbningen eller stikke dem ned i udsparede Huller er ikke godt. 2) Reinforced Concrete Wall Footings and Column Footings (University of Illi- nois, Engineering Experiment Station Bulletin No. 67). Fodpladerne hvilede paa en Samling kraftige Skruefjere, saa Trykket var meget nær jævnt fordelt.