Jærnbeton i Teori og Praksis
Forfatter: E. Suenson
År: 1918
Serie: 1ste del
Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel
Sted: København
Udgave: Anden udgave
Sider: 299
Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
56
(§33) op i denne. Fodens Højde vil ofte være mindre end Forankringslæng-
den, og det maa derfor anbefales at forene Jærnene to og to i en U-formet
Bøjle, hvorved de samtidig bliver lettere at styre1). Føres Søjlejærnene helt til
Bunds uden at stødes, kan man bøde paa en for kort Indstøbningslængde ved
at kroge dem.
Er Søjlelasten Pog den tilladelige Paavirkning for Fundamentet sbat (se
p
Husbygningsnormerne §12), bliver Søjlefodens Areal— cm2, idet Trykket regnes
Sb
jævnt fordelt. Den formes som en kvadratisk Plade og armeres i Underfladen
Fig. 79.
parallelt med hægge Siderne. Pladens Tykkelse og Jærnind-
læg bestemmes dels af det bøjende Moment og den forsky-
dende Kraft i Snit a—b (Fig. 79) (desuden maa den vandrette
Forskydningsspænding undersøges), dels af den forskydende
Kraft, med hvilken Søjlen søger at lokke sig igennem Fod-
pladen. Det naturligste vilde være at regne med Gennem-
lokning langs Søjlens fire Sideflader, men Forsøg af Talbot2)
har vist, at det er tilstrækkeligt at undersøge de fire Flader
x—x (Fig. 80). I hver af disse virker der en forskydende Kraft
1 p ■ ---------af hvilken man, som det senere vil blive
vist, finder den største Forskydningsspænding ved Division
med ni (« + 2 c), hvor ni er Afstanden mellem Tværsnittets
Træk- og Trykcentrum.
Fig. 80.
Til Fodpladens Armering bør man bruge spinkelt Jærn med Kroge eller
formet som Fig. 70 viser.
Hvis Søjlefoden støbes samtidig ined Søjlen, maa den have en øvre For-
skalling, der kan hindre Betonen i at presse sig op. Den øvre Forskalling
Fig. 81.
kan anbringes efter at Foden er støbt, men vil
man undgaa denne Standsning, er Formen
Fig. 79 uheldig, da den vanskeliggør en god
Støbning af Fodens yderste og øverste Del.
Formerne Fig. 81 — 82 er da at foretrække,
men kun da, thi de kan slet ikke fremstilles
uden øvre Forskalling.
Hvis Søjlefoden staar under et Betongulv, behøver man ikke at sænke den
dybere, end at Gulvets Pudslag kan føres hen over den (Fig. 70).
Et gennemregnet Eksempel findes i §427—28.
107. Hvis man tvinges til at gøre Søjlefoden eensidig, kommer der et
bøjende Moment i Søjlen, og Armeringen bør da udføres som Fig. 84 viser.
’I I Stedet for denne Ordning bru-
ger andre at lægge et Stykke Fladjærn
under de opadgaaende Jærn for at for-
dele Trykket fra disse. Slet ingen For-
anstaltninger at træffe, naar Forankrings-
længden er for ringe, er inkonsekvent.
At banke Jærnene ned efter Støbningen
eller stikke dem ned i udsparede Huller
er ikke godt.
2) Reinforced Concrete Wall Footings
and Column Footings (University of Illi-
nois, Engineering Experiment Station
Bulletin No. 67). Fodpladerne hvilede
paa en Samling kraftige Skruefjere, saa
Trykket var meget nær jævnt fordelt.