Jærnbeton i Teori og Praksis

Forfatter: E. Suenson

År: 1918

Serie: 1ste del

Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel

Sted: København

Udgave: Anden udgave

Sider: 299

Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 318 Forrige Næste
55 105. Jærnene forbindes indbyrdes ved en Tværarmering, der skal hindre, at de under store Tryk sprænger Betonen og bøjer sig ud. De kan enten for- bindes to og to ved Hjælp af Bøjler (Fig. 72-73), dannede af 5 eller bedre 7 mm Rj., men et gennemgaaende 7mm x) Søjlebaand som Fig. 74—75 er langt at foretrække, da der derved opstaar et stift Jærnskelet; navnlig gælder dette Slyngbaandet (Fig. 75), der tillige letter en smuk Støbning, da der er Plads til Betonens Sten uden- for; Ringbaandet (Fig. 74) vil ofte virke som en Rist, der hindrer Stenenes Nedsynkning, saa der opstaar porøse Steder i Overfladen under hvert Baand. Fig. 72. Fig. 74. Fig. 75. Fig. 76. Jærnskelettets Stivhed bøjler (Fig. 76). paa Fig. 48. kan yderligere Brugen af Slyngbaand Er der flere Jærn i Søjlen forøges ved Indlæggelse af Diagonal- ses paa Fig. 38 og 449, af Ringbaand , kan Mellemjærnene forbindes som Fig. 77 viser eller Fig. 78, hvor lo for- Fig. 77. Fig. 78. skellige Tværbøjler er vist. Da Slyngbaandene skydes ind paa Længdejærnene, kan disses eventuelle Kroge først fremstilles bagefter, hvilket volder Besvær, naar der er mange og svære Jærn; i slige Tilfælde er man henvist til Brugen af Ringbaand. For at holde Ringbaandene paa Plads under Støbningen maa man alle Steder fastbinde dein til Længdejærnene med 2mm Jærntraad, hvilket ikke er nødvendigt, naar man bruger Slyngbaand, der passer stramt. For at undgaa Rustdannelse maa man paase, at Bindetraadens Ender ikke kommer for nær ved Overfladen. Den lodrette Afstand mellem Baandene eller Bøjlegrupperne vælges gerne som et Multiplum af 5 om og skal være mindre end Søjlens mindste Sidelinie; den maa ikke overstige 15 d (Længdejærnets Diameter)2) og heller ikke 35cm. Tilslutningen mellem Søjle og Drager sker oftest paa den Maade, at Søjlen fortsættes op til Pladens Underside, saa den omslutter Drageren (Fig. 70). Under- tiden forstærkes denne med et Par Konsoller, der skal formindske Spæn- dingerne fra det negative Moment over Søjlen. Søjlefoden. 106. Overgangen fra Søjle til Fundament sker gennem en Søjlefod (Fig. 70), der hyppigst støbes, inden Søjleforskallingen er opstillet. I Søjlefoden ind- støbes da lodrette Jærn svarende til Søjlens og ragende Forankringslængden i) 5mm Ri faar let Knæk under Jærnskelettets Transport og bør derfor ikke bruges, med mindre Længdejærnet er saa spinkelt (under 14 mm), at en tæt Omslyngning vanskeligt lader sig udføre med sværere Baand. , ’) eller 60 Gange mindste Inertiradius for andre Profiler. De tyske Bestemmelser (1915) har 12d i Stedet for 15d.