Jærnbeton i Teori og Praksis
Forfatter: E. Suenson
År: 1918
Serie: 1ste del
Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel
Sted: København
Udgave: Anden udgave
Sider: 299
Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
55
105. Jærnene forbindes indbyrdes ved en Tværarmering, der skal hindre,
at de under store Tryk sprænger Betonen og bøjer sig ud. De kan enten for-
bindes to og to ved Hjælp af Bøjler (Fig. 72-73), dannede af 5 eller bedre
7 mm Rj., men et gennemgaaende 7mm x) Søjlebaand som
Fig. 74—75 er langt at foretrække, da der derved opstaar et
stift Jærnskelet; navnlig gælder dette Slyngbaandet (Fig. 75),
der tillige letter en smuk Støbning, da der er Plads til Betonens Sten uden-
for; Ringbaandet (Fig. 74) vil ofte virke som en Rist, der hindrer Stenenes
Nedsynkning, saa der opstaar porøse Steder i Overfladen under hvert Baand.
Fig. 72.
Fig. 74.
Fig. 75.
Fig. 76.
Jærnskelettets Stivhed
bøjler (Fig. 76).
paa Fig. 48.
kan yderligere
Brugen af Slyngbaand
Er der flere Jærn i Søjlen
forøges ved Indlæggelse af Diagonal-
ses paa Fig. 38 og 449, af Ringbaand
, kan Mellemjærnene forbindes som
Fig. 77 viser eller Fig. 78, hvor lo for-
Fig. 77. Fig. 78.
skellige Tværbøjler er vist.
Da Slyngbaandene skydes ind paa
Længdejærnene, kan disses eventuelle
Kroge først fremstilles bagefter, hvilket
volder Besvær, naar der er mange og
svære Jærn; i slige Tilfælde er man
henvist til Brugen af Ringbaand.
For at holde Ringbaandene paa
Plads under Støbningen maa man alle
Steder fastbinde dein til Længdejærnene med 2mm Jærntraad, hvilket ikke er
nødvendigt, naar man bruger Slyngbaand, der passer stramt. For at undgaa
Rustdannelse maa man paase, at Bindetraadens Ender ikke kommer for nær
ved Overfladen.
Den lodrette Afstand mellem Baandene eller Bøjlegrupperne vælges gerne
som et Multiplum af 5 om og skal være mindre end Søjlens mindste Sidelinie;
den maa ikke overstige 15 d (Længdejærnets Diameter)2) og heller ikke 35cm.
Tilslutningen mellem Søjle og Drager sker oftest paa den Maade, at Søjlen
fortsættes op til Pladens Underside, saa den omslutter Drageren (Fig. 70). Under-
tiden forstærkes denne med et Par Konsoller, der skal formindske Spæn-
dingerne fra det negative Moment over Søjlen.
Søjlefoden.
106. Overgangen fra Søjle til Fundament sker gennem en Søjlefod (Fig. 70),
der hyppigst støbes, inden Søjleforskallingen er opstillet. I Søjlefoden ind-
støbes da lodrette Jærn svarende til Søjlens og ragende Forankringslængden
i) 5mm Ri faar let Knæk under Jærnskelettets Transport og bør derfor ikke bruges, med
mindre Længdejærnet er saa spinkelt (under 14 mm), at en tæt Omslyngning vanskeligt lader sig
udføre med sværere Baand. ,
’) eller 60 Gange mindste Inertiradius for andre Profiler. De tyske Bestemmelser (1915) har
12d i Stedet for 15d.