Jærnbeton i Teori og Praksis

Forfatter: E. Suenson

År: 1918

Serie: 1ste del

Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel

Sted: København

Udgave: Anden udgave

Sider: 299

Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 318 Forrige Næste
 54 og denne Værdi bør man derfor bruge, saafremt man vil beregne de virkelige Deformationer, som en Konstruktion undergaar ved de smaa Spændinger, som tillades i Praksis. Tvær- samme Inertimoment i to Ret- Skal den ene Dimension 2. Søjler. a. Centralt paavirkede Søjler. a. Søjlers Form og Armering. Søjlekroppen. 103. Fig. 70 viser en Jærnbetonsøjle i dens almindeligste Form, snittet er gerne kvadratisk, da det ninger. indskrænkes, bruges et rektangu- lært Tværsnit, men det er mindre økonomisk (ved centralt Tryk), da man skal indføre dets mindste Inertimoment i Søjleformlen. Seks- kantede , ottekantede og runde1) Tværsnit bruges som Regel kun i Forbindelse med Bevikling (§ 136). Søjlens Hjørner maa helst brydes, thi skarpe Betonkanter har ringe Modstandsevne og beskadiges nemt ved Stød og Ildsvaade (§ 64); ved Støbning i tør, ru Træforskalling kan de endog rives af kort efter Størkningen, idet den udbulnende Forskalling fører dem med sig som Følge af Vedhængningen. 104. Længdearmeringen be- staar af Rundjærn, og naar Tvær- snittet er kvadratisk og ikke for svært, indlægges kun 4 Jærn, eet i hvert Hjørne, da de dér gør lige stor Nytte i hægge Bøjningsret- ninger. Afstanden mellem Jærnene bør ikke overstige 35cm, og i svære Søjler indlægges derfor flere Jærn (Fig. 77). Naar Søjlen fortsætter sig gennem flere Etager, stødes Jærnene ved Etageadskillelserne, saa har Snit A-A Fig. 70. idet den nedre Søjles Jævn forkrøppes og føres saa højt op over Gulvet, at Adhæsionsspændingen langs den øvre Søjles Jærn ikke overstiger det tilladelige (Fig. 70)2). ’) Om Beregning af Søjler med cirkulært Tværsnit se B. u. E. 1914, S. 38. 2) Fordelen ved denne Fremgangsmaade er, at Gulvet kan støbes færdig, inden den øvre Søjles Jærn anbringes; hvis dette Hensyn ikke gjorde sig gældende, vilde det være naturligere at føre den tynde Søjles Jærn ned i den tykke Søjle. Man kan ogsaa støde stumpt ved Gulvets Overflade og dække Stødet med løse, paabundne Jærn, men det er næppe saa godt, og der bruges mere Jærn. Man har ogsaa stødt Jærnene stumpt og omgivet Stødet med et Stykke Gasrør (Fig. 71), men det kan ikke anbefales, med mindre man skrueskærer Jærnenes Ender og Rørets Indre. Fig. 71.