Jærnbeton i Teori og Praksis

59 en vis Grad under samme Forhold som en Tærning, der prøves i en Presse; Søjlebaandene erstatter Friktionen fra Trykpladerne og sikrer saaledes Tær- ningestyrken. En uarmeret Betonsøjle brydes pludselig, den armeiede Betonsøjle ei sej^eie, og det ydre Betonlag viser Revner og Afskallinger, inden del endelige Bi ud sker; jo rigeligere Tværarmeringen er, des højere ligget Biudlasten ovei den Last, ved hvilken Ødelæggelsen begynder. Det er denne Sejghed, i F orbindelse med den ovenfor nævnte Styrkeforøgelse, der motiveret de langt højere Spæn- dinger, der tillades i en armeret end i en uarmeret Søjle, selv om Betonen er den samme. Længdearmeringens Virkning. 113. I Fig. 90 er Jærnets og Betonens Trykarbejdslinier indtegnet i samme Maalestok. Jærnets er kun tegnet indtil Flydegrænsen, Betonens er tegnet indtil Brud (210at) og forudsat para- bolsk. Paa Figuren kan direkte aflæses Spændingerne i et armeret Prisme, hvis Sammentrykning pr. Længdeenhed er f, nemlig ab = ab og oj = ac. Endvidere haves: ac e og man vil se, at n er voksende indtil Jærnets Flyde- grænse og derpaa aftagende, samt at Jærnets Flydegrænse naaes tidligere end Betonens Brudgrænse. Saalænge Jæv- net flyder, forbliver Jærnspændingen konstant, og yder- ligere Sammentrykning vil derfor kun forøge ab, som til- sidst naar sin Brudværdi, ved hvilken Søjlen knuses. Et armeret Prismes Brudlast bliver altsaa: p = Sc ■ Fb + FGC-f, (17) hvor Sc er Betonens Prismestyrke, FGC Jærnets Flyde- grænse. Rigtigheden af (17) er godtgjort ved forskellige Forsøg1), dog skal man indføre en ret lav Værdi for Flydegrænsen, nemlig 2400at2). 114. Endvidere er det en Forudsætning, at der er et fornødent Antal Søjlebaand til at fastholde Jæinet, og at deltes Areal, f, ikke oversiger 2 % af Fb- ved stærkere Armering faar man ikke den Nytte af Jærnet, som (17) lovei3). Mens man altsaa i Formel (14) bør indføre n = ca. 10 for smaa Spændinger, skal man i Brudøjeblikket indføre n = FGC: Sc. Som Regel vil denne Værdi være lavere end 15, men man plejer at regne zj 15. i) Deriblandt Bach og Grafs Forsøg med ekscentrisk paavirkede Søjler (Mitt. ü. F., Heft 166 ^VsonAegel findes denne Værdi, se f. Ex. Witheys Forsøg (Bu. E. 1912, S. 228) Rudeloff fandt 2R00 at i) 4 /' E Heft 21, S. 91). Grunden til den lave Værdi er formentlig de store TrvksoændinÅr' i Jærnet hidrørende fra Betonens Svind ; i Henhold til Considers Maalinger S’TÄo'oO-’mV 1903, S. 301). 77.fandt 27-3600 (B. ... E. 1906, S. 306), men Armeringen bestod af 4 og 5 mm Rj., saa Flydegrænsen har ligget højt. ») Se Bachs Forsøg i Mitt. ü. F., Heft 29.