Jærnbeton i Teori og Praksis

étaiSiiSiSiiåii________________________ 60 Tværarmeringens Virkning. 115. Længdejærn uden Søjlebaand forøger ikke Betonens Styrke, men for- mindsker den snarere1). Tætliggende Søjlebaand uden Længdejærn forøger heller ikke Styrken, men gør den hyppigt lidt mindre, fordi der ved den vaade Betons Sammensynk- ning opstaar Hulheder under Baandene; derimod forøges Seigheden stærkt2 *). Styrkeforøgelsen fremkommer kun ved den kombinerede Anvendelse af Længde- og Tværarmering, men naar blot Længdearineringen findes, er det iøvrigt Tværarmeringen, der er den virksomste. Virkningen af 1kfi Bøjler har ved Forsøg været omtrent dobbelt saa stor som Virkningen af 1 kg Længdejærn. saa man bør ikke spare paa Bøjlerne. Bach fandt følgende relative Værdier af den Jærn i hvert Hjørne, naar alle Faktorer, undtagen Bøjleafstand: { ? Relativ Styrke: 100 105 Ved disse Forsøg laa Bøjlerne langs Tværsnittets Periferi paa sædvanlig Maade. 116. Fig. 91—92 viser Brududseendet af Jærnbetonprismer dels armerede med almindelige Søjlebaand, dels tæt beviklede med 7mm totale Brudlast for kvadratiske Søjler med et Bøjleafstanden, var ens: */4 Gange Søjlens Sidelinie 4,2 — Jærndiameteren 122 R.i-3). Fig. 91. Knuste Prismer med almindelige Søjlebaand. Fig. 92 . Knust Prisme med Bevikling. Da Bruddet sker under Dannelse af den sædvanlige Dobbeltpyramide, maa man formode, at Diagonalbøjler og Midterbøjler (Fig. 76—78), der forøger Forskydningsstyrken, vil hæmme Pyramidedannelsen og saaledes virke for- stærkende, selv om de ikke er nødvendige til Fastholdelse af Jærnet. Naar der kun er perifere Bøjler, kan Pyramiderne uhindret danne sig indenfor disse4). 12 Milt. a. d. mech.-techn. Laboratorium der k. k. techn. Hochschule in Wien, S 12. 2) Se Fig. 24 i D. 4. f. E„ Heft 34, S. 15; samme Sted Side 25 findes Billeder af Hulheder. *) Mörsch: Der Eisenbetonbau 1912, S. 124 og 128. 4) Man bør derfor være skeptisk overfor nogle tyske Forsøg (I). A. f. E., Heft 5), ved hvilke Indlægning af Diagonalbøjler (foruden de perifere) ikke forøgede Brudbelastningen, men hvor denne Ophobning af Bøjler i samme Tværsnit endog fremskyndede Dannelsen af Tværrevner. Muligvis har Støbehulheder under Bøjlerne Skylden. Senere Forsøg (Mörsch: Der Eisenbetonbau 1912, S. 113) med Bøjler efter Fig. 73, 74, 76 og 93 med 15 em Mellemrum viste, at Brudlastens Forøgelse udover hvad Beton og Længdejærn kunde optage, varierede som følger: