Jærnbeton i Teori og Praksis
Forfatter: E. Suenson
År: 1918
Serie: 1ste del
Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel
Sted: København
Udgave: Anden udgave
Sider: 299
Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
_______________________ ___________ _____________________________________________________________________
61
117. Tværarmeringens Virkning sammenlignes ofte med Virkningen al en
tænkt Længdearmering, hvis Volumen er lig Tværarmeringens. Kaldes
Arealet af denne tænkte Længdearmering f', kan man i Henhold til ameri-
kanske Forsøg og i Analogi med (17), sætte Søjlens Brudlast til:
P = Sc-Fb + FGc-f+ FG‘-f\ (18)
hvor FGl er Tværarmeringens Træk-Flydegrænse1).
Er de to Flydegrænser ens og lig n-Sc, faas:
P = Sc-Fb + n-Sc-f-\~ n-Sc-f. (19)
Brudlasten svarer altsaa til en uarmeret Søjles, hvis Tværsnit er:
F = Fb + nf + nf', (2°)
og med de almindeligt brugte Materialer, kan man sætte n — 152), altsaa:
F = Fb+ 15/--+- 15/'. (21)
118. Fra anden Side har man søgt at udtrykke Tværarmeringens Virkning ved en variabel
Faktor, hvormed Søjlens virkelige eller tænkte Betonareal multipliceres.
Saaledes sætter den franske Jærnbetonkommission af 1907 Brudlasten for en kort Søjle til.
P = Sc (1 + m j (Fb + nf), C22)
hvor m er en Faktor, der vokser fra 8 til 15, naar Afstanden mellem Søjlebaandene aftager fra
a (mindste Sidelinie i Søjlen) til i-o3), mens Mörsch kun multiplicerer det virkelige Betonareal
P = Sc-(1 + ni • + FG • f eller: P = Sc ■ Fbm ■ Sc f'+ FG f, (23) (24)
hvor FG = 2400-2800 at.
119. De danske Normer (1909) sætter:
99 "i
F = Fb 4- lo/4- mf, hvor m = (25) (26)
idet a er Forholdet mellem Bøjleafstand og mindste Sidelinie i Tværsnittet.
in varierer her paa samme Maade som i (22), nemlig Ira 7,5 ved a = 1 til 13,5
ved a = 4).
Størrelsen m • f er som Regel saa lille, at man kun tager den med, naar
et givet Søjletværsnits Bæreevne skal forøges til det yderste, og man derfor
lægger Søjlebaandene meget tæl
b. Faren for Udbøjning.
Almindelige Bemærkninger.
120. Al der ved Brugen af slanke Søjler er en Fare for Udbøjning kan
iagttages, blot man støtter sig til en Spanskrørsstok. Denne Fare, der spiller
saa stor en Rolle ved Dimensionering af Jærn søjler, er langt ringere ved Jærn-
betonsøjler; ved de hidtil gjorte Forsøg har Søjlernes Styrke næsten altid vist
__________________
Fig- 73
Brudlastens Forøgelse it______20,06
do. divideret med f (se (18)) . . . 2,96
Her er altsaa ogsaa fundet en ringe Virkning af Anordningen i Fig. 76,
men den store Virkning, som Anordningen efter Fig. 93 har givet, tyder paa
at Støbehulhedcr har spillet en Rolle, thi i Søjlen Fig. 93 vil disse vaJJske ligs
danne sig. Er denne Forklaring rigtig, taler den til Gunst loi Brugen af
det i Fig. 75 viste Søjlebaand. _ _
i'j 1 M. 1912. Kongressverhandlungen, Sektion n, o.
Se f Eks Saliqer: Versuche über die Tragkraft von Säulen aus Gussbeton, Wien 191».
I denne Formel er n ikke konstant; naar Afstanden mellem Søjlebaandene er hg Søjlens
Sidel n e a" og Jæn diameteren er større end a, sættes n = 8; er Afstanden mindre end | a
og Jærn dia meteren mindre end 2'() a, sættes n = 15. Rigtigheden af d1Sse Værdær er dog tvivl-
som (se Mörsch: Der Eisenbetonbau 1912 S 100,.
< Se iøvrigt angaaende denne Formel Ing. 1313, o. -51J.
74
0
0
93
10,23
4,06
76
1,53
0,28
Fig. 93.