Jærnbeton i Teori og Praksis

62 sig uafhængig af Længden1). Grunden herti] er dels de massive Tværsnit, dels de plane Endeflader, der ikke kan dreje sig i Forhold til Pressens Trykplader, saa at Søjlen forholder sig som indspændt ved Enderne. Kun ved nogle Forsøg af Bach med 9m lange Søjler, 32 cm i Sidelinie, er Søjlevirkningen kommen frem (Fig. 94). I Praksis regnes altid med Faren for Udbøjning, og vi vil derfor se lidt nærmere paa den. 121. Hvis Søjlen var fuldkommen ideal o: ganske ret- liniet, Materialet ganske homogent, Kraftoverføringen ganske central og alle Sidekræfter udelukkede, saa vilde den ikke bøje sig ud, men kunne belastes lige til Knusning. Er Søjlen derimod lidt krum, eller lidt mere eftergivende i den ene end i den anden Side, eller virker Kraften lidt ekscen- trisk, eller faar Søjlen et Sidetryk, saa vil den bøje sig lidt ud under Belastningen, der derved faar en Arm at virke paa, saa der opstaar et Moment, der forøger Udbøjningen, saa at Momentet vokser o. s. v., kort sagt, man risikerer, at Søjlen knækker. Søjlen har i saa Fald været i ustadig Ligevægt; den mindste Bivirkning forstyrrer Ligevægtstil- Fig. 94. Knust Beton- standen. søjle2). En saadan Søjle er naturligvis ubrugelig, man maa altid konstruere en Søjle saaledes, at den er i stadig Ligevægt o: at en tilfældig lille Udbøjning ikke vokser i det uendelige, men blot fører Søjlen over i en ny Ligevægts- tilstand. Eulers Formel. 122. Hvis Søjlen er fuldkommen ideal, men paa Grund af en tilfældig, fremmed Indvirkning faar en lille Udbøjning, har Euler paa Grundlag af Hookes Lov beregnet (1757), at saa længe Lasten er mindre end eller lig vil Søjlen selv rette sig ud; altsaa være i stadig Ligevægt. Bliver Lasten der- imod større, vil Søjlen ikke mere vende tilbage til den retliniede Stilling, men bøje sig saa stærkt ud, at den knækker. Spændingen forekommer aldeles ikke i Eulers Formel, den gælder for et Materiale, der følger Hookes Lov lige op til uendelig store Spændinger. Ind- fører vi Søjlens Inertiradius, kan Formlen omskrives til n^EF? PE Pe =-----eller — = a,.- = ——-, i og afsættes aE som Ordinat og — som Abscisse, faar vi den viste, hyperbolske Kurve med Koordinatakserne som Asymptoter (Fig. 95). Er Søjlen 25cni i Kvadrat haves: 1= tV254 = 32 550 cm4 F = 252 = 625 cm2, z2 = ~ = —— = 52 ’ F 62.5 ’ og sættes E = 140 000, faas: 2) I Østrig har man gjort Forsøg med indtil 7 m lange Søjler, 25 cm i Sidelinie (4=9()j, uden at faa Søjlevirkninger frem. 2) Zeitschrift des Vereins deutscher Ingenieure 1913, S. 1969.