Jærnbeton i Teori og Praksis

127. Til Bedømmelse af Forhol- det mellem de forskellige Søjle- formler er Fig. 100 tegnet, der gra- fisk viser, hvor stor den tilladelige Søjlespænding er svarende til for- skellige Værdier af L : i, eftersom man anvender Ritters Formel (med sb = 40at), Eulerformlen (med 5dob- belt Sikkerhed og n2 E = 1 400000 at) eller de nu forældede tyske tek- niske Foreningers Bestemmelser (med = 0,8 %). Som man ser, frem- byder Ritterformlen størst Sikkerhed, saa længe L : i er mindre end 1,54; 65 og slankere Søjler vil man næppe nogensinde anvende. 128. Eksempel. For en Søjle med hosstaaende Tværsnit (Fig. 101) er med n = 15: F= 252 + 15-4-2,54 = 625 + 153 = 778 cm2. 1= t^-254 + 15 • 4-2,54 1 02 = 32550+ 15220 = 47770 cm4. z2 — i: f = 61,4 cm2. Er Søjlen 4 m lang, og er den tilladelige simple Tryk- spænding 35 at, bliver den tilladelige Søjlespænding: s — ^5 27 8at ~ } 16 1,261 ’ ’ 1 + 61,4 Søjlen kan altsaa bære 27,8-778 = 21 600kg. Med n = 10 findes : F = 727 cm2, I = 42 702 cm4, i2 = 58,7 cm2, sE =-----------—= 27’5 a‘’ 1 + 58,7 tilladelig Last: 27,5-727 = 20 000k*. 129. Indenfor de Grænser, mellem hvilke Armeringsprocenten i Praksis bevæger sig, er dens Indflydelse paa sE saa ringe, at man kun behøver al kende Forholdet mellem Søjlens Længde og Sidelinie lor at bestemme sE. Vi vil vise delle for en kvadratisk Søjle armeret med y % Jærn i Form af 4 Rundjærn, eet i hvert Hjørne og liggende saaledes, at Rundjærnets Akse har Afstanden 1,5 d fra Søjlens Yderflader (Fig. 102). Forholdet mellem Jærnets og Betonens Elasticitetskoefficienter regnes som sædvanlig lig 15. Under mes af: disse Forudsætninger kan Rundjærnets Diameter bestem- d~ — ---- 100n 4 • */4nrf2 1Ö0 ’ °g Søjlens Sidelinie er a = |'FÖ. Man finder da: Inerti momentet bliver: Fig- 102. ' “ Ä“* + ’5 S A--)’ - A*? + ■ T(1 + °'0287''’ - °’339 I = F2b (0,0834 + 0,0375(/> + 0,001 l<r2 __ 0,0127^1^,).