Jærnbeton i Teori og Praksis
Forfatter: E. Suenson
År: 1918
Serie: 1ste del
Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel
Sted: København
Udgave: Anden udgave
Sider: 299
Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
68
Efter de tyske Bestemmelser (1915) regnes sy, = sft, saalænge -- <15, for 15 regnes
med Formel (31). og for >20 skal der desuden regnes med, at Søjlen er paavirket af Momentet
P • k(?cm virkende i den ugunstigste Retning. Af Hensyn til at Eulerformlen endnu er den i
Tyskland mest brugte, kræves det i alle Tilfælde paavist, at denne er tilfredsstillet med 10 Gange
Sikkerhed; den skrives med £= 140 000, P i Tons, l i Meter: nødvendigt I = 70 Pt - L2.
De schweiziske Normer (1909) sætter = 35 saalænge Søjlens totale Længde ikke over-
stiger 20 Gange den mindste Sidelinie, derefter regnes med Formel (31), men sft sættes til 45 at.
Dette medfører, at sf. ved Z = 20 a pludselig springer fra 35 til 30. Jærnprocenten skal ligge
mellem 0,6 og 5.
I Frankrig regnes med Ritters Formel og s& = —^- S‘ .
e. Dimensionering af almindelige Søjler.
135. Da Jærnarealet i et Søjletværsnit kun virkersom et 1> Gange saa stort
Betonareal, og da 1 cm3 Jærn er langt over 15 Gange dyrere end 1 cm3 Beton,
er det naturligt at spare paa Jævnet, men paa den anden Side er en vis Jærn-
mængde nødvendig for at retfærdiggøre de høje Betonspændinger (§ 112), og
Jærnarealet bør derfor ikke være mindre end 3/4 °/0 af Betonarealetx) :
0,75
' ’ 100 ’
(43)
Ogsaa Hensynet til, at Søjlerne er sammenstøbt med Dragerne og saaledes
let kan faa Bøjningsspændinger, gør sig her gældende.
Man dimensionerer derfor paa Grundlag af g> = 3/i °/o, °» kun hvis Søjlerne
skal holdes særlig spinkle, og man ikke vil gaa over til at bruge en stærkere
Beton, forøges g>. Da Jævnspændingen er proportional med sE, er det mindst
uøkonomisk at forøge for korte, svære Søjler af stærk Beton. Hvis g> over-
stiger 2 %, maa Overskuddet i Henhold til de danske Normer kun føres i Reg-
ning med 1/3 Værdien2).
Den tilladelige Betonspænding er omtalt i § 94 og 144, og Formel (42) giver
da det søgte Fb, naar Søjletværsnitlet er kvadratisk; skal det være rektangu-
lært, kender man som Regel den mindste Sidelinie, og sE kan da bestemmes
af (37). For L indføres Afstanden fra den nedre Etageadskillelses (evtlt. Fod-
pladens) Overside til Undersiden af Drageren, idet de eventuelle Konsoller
regnes med til denne.
Vil man forøge Søjlens Bæreevne ved Hjælp af tætliggende Søjlebaand, bru-
ges Formel (25) i §119.
løvrigt henvises til § 103—5 og til Eksemplet i § 133.
I visse Arter af Bygninger med mange Etager er Sandsynligheden for Total-
belastning i alle Etager samtidig saa ringe, at det er berettiget at tage Hensyn
dertil ved Søjlernes Dimensionering. Se desangaaende Husbygningsnörmerne
§ io.
Beviklede Betonsøjler.
136. Considére har udvidet Bøjlesystemet til en fuldstændig Bevikling af
Betonen med Jærntraad i Skruelinier (Fig. 103—4). Naar Søjlen belastes, vil
Betonens Tværudvidelse fremkalde Trækspændinger i Beviklingen, der holder
sammen paa Betonkærnen, saa at Bæreevnen i høj Grad forøges.
x) De danske Normer (1913) sætter 3(,°/0, de schweiziske (1909) 0,6 °/0. de tyske (1915) 0,8 °;n.
*) De østrigske Normer sætter ' 4. Efter de tyske Bestemmelser (1915) er det tilladt at gaa
til = 3%.