Jærnbeton i Teori og Praksis

Forfatter: E. Suenson

År: 1918

Serie: 1ste del

Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel

Sted: København

Udgave: Anden udgave

Sider: 299

Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 318 Forrige Næste
68 Efter de tyske Bestemmelser (1915) regnes sy, = sft, saalænge -- <15, for 15 regnes med Formel (31). og for >20 skal der desuden regnes med, at Søjlen er paavirket af Momentet P • k(?cm virkende i den ugunstigste Retning. Af Hensyn til at Eulerformlen endnu er den i Tyskland mest brugte, kræves det i alle Tilfælde paavist, at denne er tilfredsstillet med 10 Gange Sikkerhed; den skrives med £= 140 000, P i Tons, l i Meter: nødvendigt I = 70 Pt - L2. De schweiziske Normer (1909) sætter = 35 saalænge Søjlens totale Længde ikke over- stiger 20 Gange den mindste Sidelinie, derefter regnes med Formel (31), men sft sættes til 45 at. Dette medfører, at sf. ved Z = 20 a pludselig springer fra 35 til 30. Jærnprocenten skal ligge mellem 0,6 og 5. I Frankrig regnes med Ritters Formel og s& = —^- S‘ . e. Dimensionering af almindelige Søjler. 135. Da Jærnarealet i et Søjletværsnit kun virkersom et 1> Gange saa stort Betonareal, og da 1 cm3 Jærn er langt over 15 Gange dyrere end 1 cm3 Beton, er det naturligt at spare paa Jævnet, men paa den anden Side er en vis Jærn- mængde nødvendig for at retfærdiggøre de høje Betonspændinger (§ 112), og Jærnarealet bør derfor ikke være mindre end 3/4 °/0 af Betonarealetx) : 0,75 ' ’ 100 ’ (43) Ogsaa Hensynet til, at Søjlerne er sammenstøbt med Dragerne og saaledes let kan faa Bøjningsspændinger, gør sig her gældende. Man dimensionerer derfor paa Grundlag af g> = 3/i °/o, °» kun hvis Søjlerne skal holdes særlig spinkle, og man ikke vil gaa over til at bruge en stærkere Beton, forøges g>. Da Jævnspændingen er proportional med sE, er det mindst uøkonomisk at forøge for korte, svære Søjler af stærk Beton. Hvis g> over- stiger 2 %, maa Overskuddet i Henhold til de danske Normer kun føres i Reg- ning med 1/3 Værdien2). Den tilladelige Betonspænding er omtalt i § 94 og 144, og Formel (42) giver da det søgte Fb, naar Søjletværsnitlet er kvadratisk; skal det være rektangu- lært, kender man som Regel den mindste Sidelinie, og sE kan da bestemmes af (37). For L indføres Afstanden fra den nedre Etageadskillelses (evtlt. Fod- pladens) Overside til Undersiden af Drageren, idet de eventuelle Konsoller regnes med til denne. Vil man forøge Søjlens Bæreevne ved Hjælp af tætliggende Søjlebaand, bru- ges Formel (25) i §119. løvrigt henvises til § 103—5 og til Eksemplet i § 133. I visse Arter af Bygninger med mange Etager er Sandsynligheden for Total- belastning i alle Etager samtidig saa ringe, at det er berettiget at tage Hensyn dertil ved Søjlernes Dimensionering. Se desangaaende Husbygningsnörmerne § io. Beviklede Betonsøjler. 136. Considére har udvidet Bøjlesystemet til en fuldstændig Bevikling af Betonen med Jærntraad i Skruelinier (Fig. 103—4). Naar Søjlen belastes, vil Betonens Tværudvidelse fremkalde Trækspændinger i Beviklingen, der holder sammen paa Betonkærnen, saa at Bæreevnen i høj Grad forøges. x) De danske Normer (1913) sætter 3(,°/0, de schweiziske (1909) 0,6 °/0. de tyske (1915) 0,8 °;n. *) De østrigske Normer sætter ' 4. Efter de tyske Bestemmelser (1915) er det tilladt at gaa til = 3%.