Jærnbeton i Teori og Praksis

69 Fig. 103. Dette System, der gør det muligt at reducere svært belastede Søjlers Tværsnit i væsentlig Grad, bruges en Del i Udlandet, / men er, saavidt vides, ikke benyttet i Danmarkx). Forholdene ligner dem, der gør sig gældende, naar man be- laster Sand, der er indesluttet i en Jærncylinder; men Betonen mangler Sandets Bevægelighed, og man skulde derfor vente, at den vilde knuses, inden Tværudvidelsen blev saa stor, at Be- viklingen kunde virke. Forsøgene viser imidlertid, at Beviklingen bibringer Betonen en vis Grad af Plasticitet, saa at den kan sammentrykkes langt ud over del normale, inden Bruddet sker2). At skøre Legemer kan blive plastiske, naar de faar Tryk fra alle Sider, er kendt fra flere Forsøg. Æar/nan3) har eksperimenteret med Marmorcylindre, der, samtidig med at de var i Pressen, blev udsat for et Vædsketryk paa deres cylindriske Overflade. Naar Vædsketrykket var tilstrækkelig stort, ]od Legemet sig ikke knuse, selv om Pressens Tryk steg til det firedobbelte af, hvad der ellers krævedes, men det lod sig sammentrykke indtil 9 % og antog Tønde- form ganske som et plastisk Materiale. En mikroskopisk Undersøgelse viste, at naar Sidetrykket var ringe, skete Bruddet som Følge af Forskydninger langs Kornenes Grænseflader; de større Sidetryk pressede derimod Kornene saa fast mod hinanden, at en Forskydning var udelukket, og de store, blivende Deforma- tioner var en Følge af talrige Glidninger langs Spaltefladerne i de enkelle Korn, Glidninger som ikke i væsentlig Grad svækkede Sammenhænget; Prøvelegemer der havde forkortet sig 6—9 %, blev bagefter knuste paa almindelig Maade og viste en Styrke, der kun var 15—20 % under den normale. 137. Beviklingen virker kun paa den indesluttede Beton, ikke paa den ydre Skal. Denne springer af, naar Sammentrykningen har naaet en Værdi, der svarer til Brudværdien for et uarmeret Prisme. Er Brudlasten for en almindelig Jærnbeton-Søjle 1001, vil samme Last fremkalde Revner og Afskallinger paa en be- viklet Søjle med samme Tværsnitsareal4), men Kærnen vil kunne sammentrykkes videre og ved rationel Bevikling bære en Maksimallast af op imod 2001 (Fig. 104). Ved Bestemmel- sen af en beviklet Søjles Bæreevne, bør man derfor se bort fra Dæklaget og kun regne med det indenfor Beviklings- jærnets Midtlinie liggende Kærnetværsnit, Fk, thi kun dette er virksomt i Brudøjeblikket. Samtidig maa man sikre sig mod Revner i den ydre Betonskal ved, uafhængig af hvor P stærkt Søjlen er armeret, at holde Spændingen =- lavere end 2sF. F Der sker ingen egentlig Knusning af Kærnen, thi i Tidens Løb kan Styrken stige. To beviklede Søjler, hvis »Brud- belastning« i en Alder af 45 Døgn var henholdsvis ca. 334 og ca 517 at (naar der kun regnes med Kærnetværsnittet og ikke tages Hensyn til Armeringen), bar ved fornyet Prøvning i en Alder af ca. 95 Døgn henholdsvis 479 og 674at, og da man derefter pillede Beviklingen af, bar den blottede Kærne henholdsvis 161 og219at6). *) Se E. Suenson: Beton fretté — Beviklet Beton (Jng. 1903, S. 301); A. Considere: Le béton [rette et ses applications, Paris 1907; Mörsch: Der Eisenbetonbau, Stuttgart 1912. 2) I et enkelt Tilfælde har Forkortelsen været 4,2 °/ (Ing. 1903, S. 302). 8) Mitt. ü. F., Heft 118: lignende Forsøg har Considere og Adams og Nicolson udført. 9) Mörsch: Der Eisenbetonbau 1912, S. 121; se ogsaa Kleinlogels Forsøg (B. u. E. 1912, S. 150). Mörsch S. 129. e) Mörsch S. 130. Fig. 104. Knust 8- kantet Prisme med cylindrisk Bevik- ling5).