Jærnbeton i Teori og Praksis

70 Samme Virkning, som Beviklingen har paa Beton, har den ogsaa paa en Kærne af Støbejærn (§ 141), Granit eller Murværk. Ved Genopførelsen af Christiansborg blev to gamle, murede Piller forstærkede paa denne Maade ved Omstøbning med en armeret Kappe. 138. Beviklingen kommer bedst til sin Ret, naar den er cylindrisk, og Søjlens Tværsnit gøres derfor hyppigst cirkulært eller ottekantet, undertiden dog ogsaa kvadratisk (Fig. 92)1). Naar Beviklingen er rationelt udført, virker den omtrent dobbelt saa stærkt, som naar den samme Jærnmængde indlægges i Form af Søjlebaand, og for beviklede Søjler ændres Formlen (21) derfor til2): F=Fd+ 15 30 De danske Normer tillader Brugen af denne Formel under følgende Forudsætninger: /' skal mindst være lig -Jf og skal ligge mellem s 6/4 og 2 °/0 af Fft3); hvis f er større end 2 °/0 af l'b, maa Overskuddet kun føres i Regning med 1/3 af Værdien- Værdien af 15 f 30 f maa ikke overstige Fb ; Skruegangens Højde maa ikke overstige 1/5 af dens Diameter4). Skruegangshøjden bør heller ikke overstige 8 cm. Da den ydre Skal, som nævnt, falder af paa et tidligt Tidspunkt og slet ikke bærer med i Brudøjeblikket, er det rigtigere for Fb kun at indføre Kærnetværsnittet Fk (indenfor Beviklings- jærnets Midtlinie), hvilket ogsaa stemmer med Considéres oprindelige Beregningsmaade. Til Gengæld kan man regne med en noget større Virkning af Beviklingen. De tyske Bestemmelser (1915) sætter den tilladelige Last til: P= sE- (Fk + 15 45 p), dog højst P = s£ 2 Fb (45) (46) Dimensioneringseksempel. En 8-kantet Søjle (Fig. 392 i § 437) med a 50 ™, altsaa b = 20,7 cm, skal bære 119 t. Den tilladte Trykspænding vrd central Paavirkning er sft = 50 at, men af Hensyn til en mulig ekscentrisk Paavirkning sættes sft = 0,9 -50 = 45 at, idet Søjlens Stil- ling antages at være som angivet i F'ig. 109 a. Betonarealet er Fb — a2 — b2 — 4,83 b2 — 2080 cm’, og vi armerer med 8 Rj. 16 mm (16,08 c'”'2) eller lidt over % °/0 af Fb. Længden er en saadan, at L 45 — = 0,354, og den tilladelige Søjlepaavirkning bestemmes da af (31): s£=- - --- = 40 at- ' for‘ nøden Bevikling kan Søjlen bringes til at bære (46): 40 -2 -2080 = 166 000 kg, saa Opgaven er løselig. Idet Beviklingsjærnets Diameter skønnes til 10 mm, bliver Kærnetværsnittets Diameter 47 em, og dets Areal: • 47* = 1735 cm2. Kærnetværsnittet kan da bære 40 • (1735 + 15 • 16,08) — 40 • 1976 = 79 000 h«’, mens Resten af Lasten, 40 000 *<£, maa tages af Beviklingen, altsaa: 40 • 45 f' = 40 000 eller f’ = 22,2 cm4. Denne Værdi er brugbar, da den ikke overstiger 3 /’. Beviklingsjærnets Volumen skal altsaa pr. løb. m Søjle udgøre 2220 «>|3. og da Kærnediameteren 2220 er 47 cm, bliver det søgte Tværsnit: —-- — 15,02 cm2/m eller 20 Rj. 10 mm pr. ni. Skruegangshøjden bliver 5 cm, hvilket er tilladeligt. 139. Mörsch, der har beskæftiget sig meget med den beviklede Beton, anbefaler (Der Eisen- betonbau 1912, S. 135) at bruge Formel (23), men kun indføre Kærnetværsnittet F. for Fb: P=Sc(l-\- m -jO Fk 4- FG ■ f. (47) For Flydegrænsen sættes 2400—2800a*. Da Beviklingen har givet større Virkning paa daarlig Beton end paa god, sættes: for Sc = 120 140 160 180 200 220 »t m = 71 59 50 43 38 34. = 33 uden Hensyn til Betonens Kvalitet, ff skal For kvadratiske Søjler sætter han m ligge mellem 1,5 og 8 °/0 af Kærnetværsnittet 5); ' skal ligge mellem 1 og '/. J) En kvadratisk eller rektangulær Bevikling anerkendes ikke som saadan af de tyske Be- stemmelser (1915). 2) Se f. Ex. Saliger: Versuche über die Tragkraft von Säulen aus Gussbeton, Wien 1915. ») Forsøg med smaa Mørtelcylindre har givet fuld Virkning af Beviklingen, selv om Længde- armeringen manglede (Ing. 1903, S. 301), og for store Prismer kan det samme opnaas, naar Be- viklingen er meget tæt; af Hensyn til Støbningen maa man imidlertid have en mindre tæt Be- vikling, og Længdearmeringen er da nødvendig for at hindre Betonen i at presse sig ud mellem Vindingerne; en saadan Udpresning vil ske eensidig, idet Prismet krummer sig og faar Tvær- revner, hvilket hindres af Længdearmeringen. 4) Denne og den foregaaende Begel findes ogsaa i de schweiziske Normer (1909), men Virk- ningen af f regnes 2,4 Gange saa stor som Virkningen af f Tallet 2,4 er det af Considére op- rindeligt opgivne, men senere Forsøg har vist, at 2 passer bedre. I Frankrig bruges Formel (22) med m varierende fra 15—32. 6) Kleinlogel anbefaler /"= l°/0 og f'=3,5°/0; han fandt Brudstyrken P=SC • Fk -f- 2400 (f-V 2, if') (Über neuere Versuche mit umschnürlem Beton samt B. u. E. 1912, S. 150).