Jærnbeton i Teori og Praksis

80 P=1 u ~ ------H hvori ikke tager Hensyn til Bundens Beskaffenhed. I Danmark bruges Eyteliveins Formel: P = Pælens tilladelige Last i kg Gr — Ramklodsens Vægt i kg Gp = Pælens Vægt i kg h — Faldhøjden i cm y = Synkningen i cm for det sidste Slag u — en Usikkerhedskoefficient. Saafremt Gr | Gp, og det bør altid være Tilfældet, sættes u — 5. Skal Pælen bære Pkg, maa Ramningen altsaa fortsættes, indtil Synkningen som Middeltal for de sidste 5 eller 10 Slag er bragt ned til Værdien: = Gr h n Gr 4- Gp 5P-- Gr--Gp (55) Ved Fastsættelsen af Usikkerhedskoefficienten bør man dog ogsaa tage Hen- syn til, hvor stor en Skade en eventuel Synkning vil forvolde. Friktionen mellem Pæl og Jord er mindre under Ramningen end senere hen, naar Jorden har faaet Ro til at lejre sig tæt om Pælen. Det viser sig undertiden meget tydeligt, naar man afbryder Ramningen af en Pæl om Aftenen og fortsætter næste Morgen. Det kan da hænde, at Pælen næsten ikke synker, og først efter nogen Tids Ramning antager Synkningen samme Værdier som Aftenen forud. Hurtigt paa hinanden følgende Slag er derfor og- saa virksommere end langsomme. 157. Formel (54) kan ikke bruges, naar Slagets Energi er lille i Forhold til Pælens Vægt; sættes f. Eks. Gr — 1 kg, vil y selvfølgelig blive Nul, og altsaa P = oo-, bruges en meget lille Faldhøjde, kommer man til samme Resultat. Der er næppe Tvivl om, at Ramklodsens Vægt har større Indflydelse paa Pælens Bæreevne end Formlen lader formode, og man bør derfor søge at faa den tungest mulige Ramklods (helst Gr 2Gp), saa at den nødvendige Energi kan frembringes uden Brug af store Faldhøjder2). *) Slagets Nyttevirkning afhænger imidlertid i høj Grad af Jordbundens Beskaffenhed. Ler- bund er sammenhængende og klæbrig og søger at følge med Pælen, hvorved den kommer i Sving- ninger, der optager en Del af Slagets Energi. Sandbund er derimod hverken sammenhængende eller klæbrig, og hele Pælens Bevægelse bliver derfor uelastisk. Det ligger derfor nær at regne med en større Usikkerhedsgrad for Lerbund end for Sandbund, men paa den anden Side er det muligt, at Friktionens Vækst med Tiden (hvorom senere; er størst for Lerbund. 1 /i / Gr \2 ' I Tyskland bruges hyppigst Brix’ Formel: P— — - I —----------—- ■ Gp, (56) y \ + Gp) i hvilken u kun sættes lig 2, da det ved alle Prøvebelastninger har vist sig, at Pælene bærer 2—3 Gange saa meget, som Formlen angiver. Formel (54) er dog sikkert at foretrække, da den tildeler Gf{ en større Indflydelse. s) Gr ligger gerne mellem 800 og 4000 kg. Faldhøjden bør, som tidligere nævnt, ikke overstige 1 m. Hvis man vilde sikre sig, at Pælen ikke knuses, selv om der rammes paa den, efter at den sidder fast, maatte hele Slagets Arbejdsmængde kunne optages af Pælen, uden at Spændingen overstiger Trykstyrken. Naar Pælens elastiske Forkortelse har naaet sit Maksimum /. cm (der er forsvindende lille i Forhold til h), vil der i Pælen være et totalt Tryk P, der, under Forudsæt- ning af parabolsk Arbejdstime, bestemmes af GR h — | P-x. Løses Ligningen med Hensyn til h og sættes P = F ab og Å = To%0Z (§ 101), faas: h = —--Tuu- = 4. . 6. ^R UR 2400 Indføres Gp = • Fl og <>h — 210 at Prismestyrken), findes 4 1003 Gp ßb Gp Gp = 300Ö ’ 2400 ’ Gb ’ G~ = 1,8 ' G~ = G~R For Gp = Gp vil man altsaa under de givne Forudsætninger kunne gaa til h = 117 cm. Indføres