Jærnbeton i Teori og Praksis
Forfatter: E. Suenson
År: 1918
Serie: 1ste del
Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel
Sted: København
Udgave: Anden udgave
Sider: 299
Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
79
Vandet ned igennem det. I leret Bund, eller hvor Vand mangler, sænkes
Pælene ved Ramning1).
Pælenes Transport til Rambukken og selve Ramningen maa foretages for-
sigtigt. Naar Pælene rejses op, vil de, hvis Bunden er blød, synke et Stykke
ned i Jorden paa Grund af deres store Vægt, og naar Ramklodsen derefter
sættes ovenpaa, vil de yderligere synke. Man paabegynder saa Ramningen
med ganske lette Slag og forøger ikke Faldhøjden, førend det bliver nødven-
digt. Større Faldhøjde end 1 m plejer man ikke at bruge (se dog § 157).
Af Hensyn til, at Betonen ikke skal knuses under Slagene, maa den øvre
Pæleende beskyttes paa en eller anden Maade. De meget vidtgaaende For-
sigtighedsregler, man har iagttaget i tidligere Tid, har dog nu vist sig over-
flødige 2).
Som Regel nøjes man med at lægge x/2—x/i Dusin sammenlagte Sække oven-
paa Pælen, saa der bliver ialt 80—100 Lag3). Jo mere Slaget afbødes, des
bedre beskyttes Pælen, men samtidig forringes Slagets Nyttevirkning, hvilket
der burde tages Hensyn til ved Bedømmelsen af Pælens Bæreevne.
e. Bæreevne.
156) Pælenes Bæreevne afhænger dels af deres Styrke, dels af Grundens
Bæreevne.
Pælene dimensioneres som Søjler, idet man dog kun byder dem 6/6 af den
Spænding, der tillades for Søjler, altsaa højst 5/6 • 50at. Er Pælen rammet ned
i fast Bund, men foroven omgivet af Luft eller Vand, da regnes med denne
frie Længde som Søjlelængde; er den helt eller delvis omgivet af bløde Lag}
kan man tænke sig disse Lag erstattet af et halvt saa højt Luftlag; er Pælen
omgivet af fast Fyld, regner man slet ikke med Fare for Udbøjning4). Ved
koniske Pæle regnes med Tværsnittet midt i Søjlelængden.
Grundens Bæreevne bedømmes efter hvor fast Pælen kan rammes5).
Der findes en Mængde forskellige Formler, der alle er ret teoretiske, idet de
l) Prisen for Ramningen sammensættes af Prisen for Rambukkens Transport til Arbejdsstedet
dens Flytning her og selve Rammearbejdet. Prisen afhænger derfor ikke blot af Pælenes samlede
Antal; er de fordelt i smaa, spredte Grupper, saa Rambukken skal flyttes ofte og langt, forøges
Prisen. 8m lange Pæle med 30 cm Sidelinie kan rammes for 12 — 15 Kr. pr. Pæl, naar de staar
nogenlunde bekvemt, og der er en 20 — 30 Stkr. 5 m lange Pæle, 20 20 cm( kan rammes for ca. 6
Ki’. pr. Stk., idet der med et Ramslag betjent af 3 Mand kan rammes ca. 5 om Dagen.
-) Man har omgivet Pæleenden med et Hylster af Jærnplade (Fig. 122), der ragede lidt op
• døn inf enm pnfnn cn<n>wUnc _n__ ..cl_i .. .1 x«.ii_
Fig. 123.
mellem de
over den, og som enten spændtes fast om Pælen eller efterlod et Mellemrum paa
3cm, der fyldtes med fugtigt Sand. Hensigten var i bægge Tilfælde at hindre Be-
tonen i at vige ud til Siden. Oven paa Pæleenden lagdes Savsmuld dækket af et
Stykke haardt Træ, der modtog Slagene. Man er endog gaaet saa vidt med at
afbøde Slagene, at man først lagde en Blyskive, saa en tynd Jærnplade, derpaa
en Træskive, atter en tynd Jærnplade og endelig en svær Jærnplade. Man bruger
ogsaa rigtige Hætter af Staalstøbegods (Fig. 123), der gennem et lille Hul i
Toppen fyldes med Sand eller Savsmuld og tættes forneden med Ler. Slagene
falder da direkte paa Hætten. Endnu simplere er det at fylde denne med gamle
Sække. Hvis man omhyggeligt bevikler Jærnene i Pæleenden, er der iøvrigt
intet i Vejen for at ramme direkte paa denne uden nogen anden Beskyttelse.
De øverste 8 —15 cm af Pælen vil da blive knust og virke som en Stødpude for
Resten (B.U.E. 1906, S. 297).
’) Pælens Jærn bør have Kroge, ellers kan de ved Ramningens Slutning trænge
gennem Sækkene og blive vejnede, saa Sækkene ikke kan fjernes. Disses Virkning
aftager, efterhaanden som de komprimeres, og der maa da indlægges nye Sække
gamle.
4) Ved de saakaldte Friktionspæle, der ikke naar ned til fast Bund, men udelukkende bæ-
res af Friktionen, regnes heller ikke med Fare for Udbøjning.
») Se B. u.E. 1903, S. 9 og 316.