Jærnbeton i Teori og Praksis

79 Vandet ned igennem det. I leret Bund, eller hvor Vand mangler, sænkes Pælene ved Ramning1). Pælenes Transport til Rambukken og selve Ramningen maa foretages for- sigtigt. Naar Pælene rejses op, vil de, hvis Bunden er blød, synke et Stykke ned i Jorden paa Grund af deres store Vægt, og naar Ramklodsen derefter sættes ovenpaa, vil de yderligere synke. Man paabegynder saa Ramningen med ganske lette Slag og forøger ikke Faldhøjden, førend det bliver nødven- digt. Større Faldhøjde end 1 m plejer man ikke at bruge (se dog § 157). Af Hensyn til, at Betonen ikke skal knuses under Slagene, maa den øvre Pæleende beskyttes paa en eller anden Maade. De meget vidtgaaende For- sigtighedsregler, man har iagttaget i tidligere Tid, har dog nu vist sig over- flødige 2). Som Regel nøjes man med at lægge x/2—x/i Dusin sammenlagte Sække oven- paa Pælen, saa der bliver ialt 80—100 Lag3). Jo mere Slaget afbødes, des bedre beskyttes Pælen, men samtidig forringes Slagets Nyttevirkning, hvilket der burde tages Hensyn til ved Bedømmelsen af Pælens Bæreevne. e. Bæreevne. 156) Pælenes Bæreevne afhænger dels af deres Styrke, dels af Grundens Bæreevne. Pælene dimensioneres som Søjler, idet man dog kun byder dem 6/6 af den Spænding, der tillades for Søjler, altsaa højst 5/6 • 50at. Er Pælen rammet ned i fast Bund, men foroven omgivet af Luft eller Vand, da regnes med denne frie Længde som Søjlelængde; er den helt eller delvis omgivet af bløde Lag} kan man tænke sig disse Lag erstattet af et halvt saa højt Luftlag; er Pælen omgivet af fast Fyld, regner man slet ikke med Fare for Udbøjning4). Ved koniske Pæle regnes med Tværsnittet midt i Søjlelængden. Grundens Bæreevne bedømmes efter hvor fast Pælen kan rammes5). Der findes en Mængde forskellige Formler, der alle er ret teoretiske, idet de l) Prisen for Ramningen sammensættes af Prisen for Rambukkens Transport til Arbejdsstedet dens Flytning her og selve Rammearbejdet. Prisen afhænger derfor ikke blot af Pælenes samlede Antal; er de fordelt i smaa, spredte Grupper, saa Rambukken skal flyttes ofte og langt, forøges Prisen. 8m lange Pæle med 30 cm Sidelinie kan rammes for 12 — 15 Kr. pr. Pæl, naar de staar nogenlunde bekvemt, og der er en 20 — 30 Stkr. 5 m lange Pæle, 20 20 cm( kan rammes for ca. 6 Ki’. pr. Stk., idet der med et Ramslag betjent af 3 Mand kan rammes ca. 5 om Dagen. -) Man har omgivet Pæleenden med et Hylster af Jærnplade (Fig. 122), der ragede lidt op • døn inf enm pnfnn cn<n>wUnc _n__ ..cl_i .. .1 x«.ii_ Fig. 123. mellem de over den, og som enten spændtes fast om Pælen eller efterlod et Mellemrum paa 3cm, der fyldtes med fugtigt Sand. Hensigten var i bægge Tilfælde at hindre Be- tonen i at vige ud til Siden. Oven paa Pæleenden lagdes Savsmuld dækket af et Stykke haardt Træ, der modtog Slagene. Man er endog gaaet saa vidt med at afbøde Slagene, at man først lagde en Blyskive, saa en tynd Jærnplade, derpaa en Træskive, atter en tynd Jærnplade og endelig en svær Jærnplade. Man bruger ogsaa rigtige Hætter af Staalstøbegods (Fig. 123), der gennem et lille Hul i Toppen fyldes med Sand eller Savsmuld og tættes forneden med Ler. Slagene falder da direkte paa Hætten. Endnu simplere er det at fylde denne med gamle Sække. Hvis man omhyggeligt bevikler Jærnene i Pæleenden, er der iøvrigt intet i Vejen for at ramme direkte paa denne uden nogen anden Beskyttelse. De øverste 8 —15 cm af Pælen vil da blive knust og virke som en Stødpude for Resten (B.U.E. 1906, S. 297). ’) Pælens Jærn bør have Kroge, ellers kan de ved Ramningens Slutning trænge gennem Sækkene og blive vejnede, saa Sækkene ikke kan fjernes. Disses Virkning aftager, efterhaanden som de komprimeres, og der maa da indlægges nye Sække gamle. 4) Ved de saakaldte Friktionspæle, der ikke naar ned til fast Bund, men udelukkende bæ- res af Friktionen, regnes heller ikke med Fare for Udbøjning. ») Se B. u.E. 1903, S. 9 og 316.