Jærnbeton i Teori og Praksis
Forfatter: E. Suenson
År: 1918
Serie: 1ste del
Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel
Sted: København
Udgave: Anden udgave
Sider: 299
Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
78
Eftersom Ramningen skal ske kortere eller længere Tid efter Støbningen, maa
Betonen være federe eller magrere. Undertiden bruges en federe Blanding til
Pælens Top og Spids end til det øvrige. Blandingsforholdet 1:2:3 vil som
Regel være passende, naar Pælene faar Lov at hærdne i 6 Uger, hvilket er det
almindeligste, men ved Brug af federe Beton har man forkortet Tiden til det
halve1).
Af Hensyn til de tunge Pæles Transport bør Støbe- og Lagerpladsen ligge
nær Forbrugsstedet, og den maa være forholdsvis stor, eftersom det ikke kan
betale sig at stable højt, da Pælene i underste Lag hyppigst skal bruges først.
d. Ramning.
155. I Sandbund bliver Pælene ofte skyllet ned, hvortil deres store Egen-
vægt gør dem særlig egnede. Slige Pæle fremstilles hyppigst med en Kanal i
Midten2), men man kan ogsaa føre et Jærnrør ned langs Pælens Side og pumpe
Fig. 122.
*) Som Eksempler paa anvendte Blandingsforhold skal nævnes: Til Hamburgs Hovedbanegaard
brugtes 1:2:3, 1 : l1/, : 2r/ä og 1 : l’/2 • l1/* *, til Banegaarden i Metz 1 : l’/g: 3 (Alder: 4—6 Uger),
Considére har brugt 1 : l1/^ :21/2, nemlig 1 ni3 Skærver (10—25 mm), */2 m3 Sand 560 kg
Cement.
*) Kanalen udmunder foroven et Stykke nede paa Pælens Sideflade, hvor den sættes i For-
bindelse med Trykledningen (5—10at). Efter Skylningens Ophør er der tomt under Spidsen, og
Pælen maa derfor sluttelig have nogle Ramslas (se B. u. E. 1911, S. 317 og Leske: Der Beton-
pfahl S. 65).