Jærnbeton i Teori og Praksis

Forfatter: E. Suenson

År: 1918

Serie: 1ste del

Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel

Sted: København

Udgave: Anden udgave

Sider: 299

Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 318 Forrige Næste
78 Eftersom Ramningen skal ske kortere eller længere Tid efter Støbningen, maa Betonen være federe eller magrere. Undertiden bruges en federe Blanding til Pælens Top og Spids end til det øvrige. Blandingsforholdet 1:2:3 vil som Regel være passende, naar Pælene faar Lov at hærdne i 6 Uger, hvilket er det almindeligste, men ved Brug af federe Beton har man forkortet Tiden til det halve1). Af Hensyn til de tunge Pæles Transport bør Støbe- og Lagerpladsen ligge nær Forbrugsstedet, og den maa være forholdsvis stor, eftersom det ikke kan betale sig at stable højt, da Pælene i underste Lag hyppigst skal bruges først. d. Ramning. 155. I Sandbund bliver Pælene ofte skyllet ned, hvortil deres store Egen- vægt gør dem særlig egnede. Slige Pæle fremstilles hyppigst med en Kanal i Midten2), men man kan ogsaa føre et Jærnrør ned langs Pælens Side og pumpe Fig. 122. *) Som Eksempler paa anvendte Blandingsforhold skal nævnes: Til Hamburgs Hovedbanegaard brugtes 1:2:3, 1 : l1/, : 2r/ä og 1 : l’/2 • l1/* *, til Banegaarden i Metz 1 : l’/g: 3 (Alder: 4—6 Uger), Considére har brugt 1 : l1/^ :21/2, nemlig 1 ni3 Skærver (10—25 mm), */2 m3 Sand 560 kg Cement. *) Kanalen udmunder foroven et Stykke nede paa Pælens Sideflade, hvor den sættes i For- bindelse med Trykledningen (5—10at). Efter Skylningens Ophør er der tomt under Spidsen, og Pælen maa derfor sluttelig have nogle Ramslas (se B. u. E. 1911, S. 317 og Leske: Der Beton- pfahl S. 65).