Jærnbeton i Teori og Praksis

Forfatter: E. Suenson

År: 1918

Serie: 1ste del

Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel

Sted: København

Udgave: Anden udgave

Sider: 299

Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 318 Forrige Næste
77 og paastøbt en Forlængelse, og saa efter for- nøden Hærdning rammet videre. Af Hensyn til Transport og Ramning bør Tværsnittets Side- linie staa i et passende Forhold til Pælens Længde og som Regel mindst være fl = 510Z + 10cm Del er godt at aflase Pælehovedet, da man derved modarbejder Faren for, at Ramklodsen skal ramme Pælen ekscentrisk og slaa Flager af Siderne. Pælene armeres som Søjler, altsaa med mindst 3/< % Jærn, men med flere Bøjler, navnlig i Enderne1). Til Bøjler bruges 5—7m,n Rj., og de skal passe meget stramt. Fig. 122 bør ikke tages til Mønster. Om Pælespidsen behøver en Beskyttelse afhænger af Bundens Beskaffenhed, navnlig af om den er stenet. Den i Fig. 122 viste Pæl er saaledes uden Beskyttelse, idet Jærnenderne blot er svejst sammen til en ud- ragende Spids2), men i Almindelighed bruges en Pælesko. Denne kan være smedet, eller den kan være støbt af Staal som den i Fig. 121 viste, hvor en Dorn presser Jærnene fast mod Skoen3). Hyppigst fremstilles Skoen dog af Pladejærn (Fig. 119), og man bøjer da nogle Flige af Pladen ind i Betonen, for at Skoen ikke skal smutte af. En saadan Sko styrer ikke Pælen saa godt som en rigtig Spids4), men den er billig5). Spidsen formes gerne som en ligesidet Trekant. c. Støbning. 154. Pælene støbes vandret i en firkantet Kasse, hvis Længde svarer til de længste Pæles; kortere Pæle kan da støbes i samme Kasse, idel Længden afgrænses med en flyttelig Ende- væg. Jærnskeletlet nedlægges samlet i Kassen, hvorefter Pæleskoen og den korte Jærnstump, der skal styrke Eggen, hvis den støder paa en Sten, anbringes > ) Bøjleafstanden kan passende sættes til W og i Enderne 5<f. Om beviklede Pæle se B.u.E. 1906, S. 297 og Mörsch: Der Eisenbetonbau 1912, S. 471. 2) Denne Pæleform brugtes af Möbus til en Bygning i Berlin; Sammensvejsningen kostede kun ca. 50 Øre (B. n E. 1903, S. 246). Det trekantede Tværsnit giver en forholds- vis større Friktionsflade end det kvadratiske, men bruges ikke mere. 3) Konstruktionen er patenteret af Ziiblin og brugt ved Funderingen af Hamburgs Hovedbanegaard (B. ti. E. 1903, S. 246). 4) Naar Pælene rammes paa et skraanende lerræn, har Spidsen Tilbøjelighed til at vige ud i Retning af Skraaningens Fod, idet Modstanden i denne Retning ei mindst. En skæv Sko kunde muligvis bøde herpaa. 6) Arbejdslønnen var i 1917 ca. 13 Øre pr. Stk. Udfoldet Pælesko Fig. 119.