Jærnbeton i Teori og Praksis

76 følgelig paa den sikre Side ved at beregne disse efter de tidligere udviklede Formler. For Ydersøjlens Vedkommende har man med de i Fig. 117 viste q /2 * Forhold: v— • ---, naar der ses bort fra Søllens Stivhed. Af v bestem- 1 12E 2 l mes Søjlemomentet paa vanlig Vis. Med Hensyntagen til Søjlens Stivhed er v q kg pr. cm udfor Bjælken. g P N T Ä2E t + 2-t Er der flere Etager, fremkommer det største Moment ved den i Fig. 118 viste Belastning, der giver zg — 6 for den undersøgte Søjle og z = 4 for Søjlen ovenover, altsaa: _______g _____ h Irs 1 6T+4 S+2 ls 1 s 1 Slige Ydersøjler bliver l2 Js — og Ms = 6 • E • v . T kgcm Fig. 118. langt værre paavirkede end Mellemsøjler. 3 . Funderingspæle. a. Egenskaber. 152. Jærnbetonpæle bruges meget til Funderinger, navnlig fordi de kan rage op over Grundvandet uden al raadne som Træpæle, men ogsaa fordi de kan belastes stærkere1). For deres Brug til Broaag og Bolværker (§ 14)2), spiller det en Rolle, at de ikke angribes af Pæleorm og Pælekrebs. Derimod kan Mose- bund indeholde tærende Stoffer (Byggematerialer 1911, §1161). I Storbyerne sænkes Grundvandet i Tidens Løb som Følge af Kloakering og Anlæg af dybe Kældere og underjordiske Baner, saa her vil det ofte være rigtigst at bruge Betonpæle, selv om den øjeblikkelige Vandstand tillader Brugen af de baade i Anskaffelse og Ramning billigere Træpæle’). Almindelige Jærnbetonpæle rammes efter fornøden Hærdning; saadanne Pæle er de stærkeste, men de maa støbes i Tide og ofte med Overlængde, fordi man ikke ved, hvor dybt de vil gaa. Disse Ulemper kan undgaas, naar Pælene støbes paa deres Plads i Jorden (§ 164). b. Form og Armering. 153. Fig. 119 viser en Jærnbetonpæl i dens almindeligste Form4). For Længden er der ingen øvre Grænse, naar blot man har en tilstrækkelig stor Rambuk5 6). I visse Tilfælde har man afbrudt Ramningen, blottet Pæleenderne De er opfundne af Coiseau (se Le Ciment 1903, Nr. 6, S. 85), der har det oprindelige Patent, og blev første Gang anvendt af Coignet 1894, men deres Betydning var ringe, indtil Hennebique anvendte dem i Nantes 1897. J) Se Ing. 1906, S. 315; 1908, S. 121 og 1916, S. 469-71. s) Vejbroen, der fører over Fæstningskanalen ved Nørre Ellegaard, nær Gentofte, blev af øko- nomiske Grunde funderet paa Træpæle, men der toges Hensyn til en mulig, fremtidig Sænkning af Vandspejlet, ved at Pælene kappedes 50cm under daglig Vande, hvorefter forud støbte For- længelsesstykker af Jærnbeton trykkedes ned over dem. 4) Saafremt Spidsen ikke naar ned i virkelig fast Bund, anbefaler Mörsch {Der Eisenbetonbau 1912, S. 473) at forme Pælens nederste Trediedel som en Pyramidestub for at faa et tykkere Jordlag til at bære med. I saadan blød Bund skal Pælene rammes dybt for at sidde fast, og man bruger derfor en slankere Spids end til haard Bund. Baade Spunspæle {B. u. E. 1911, S. 317) og Spunsplanker (B. u. E. 1912, S. 34) kan forsynes med Fjer og Not, navnlig naar de skylles ned. 6) 19 m lange Pæle er f. Eks rammet i Cuxhaven Havn af Firmaet Christiani & Nielsen.