Jærnbeton i Teori og Praksis

Forfatter: E. Suenson

År: 1918

Serie: 1ste del

Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel

Sted: København

Udgave: Anden udgave

Sider: 299

Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 318 Forrige Næste
75 derfor omtrent fordobles. Er Søjlens Tværsnit a ■ b, vil en Fordobling af a ottedoble Is og kun firedoble Ws og følgelig gøre mere Skade end Gavn. Man maa tilstræbe at faa Ws: Is saa stor som mulig, altsaa forringe a og til Gengæld forøge b, men navnlig bruge en stor Armerings- procent, mange Søjlebaand og en stærk Beton. Mellemsøjler. 148. For den kontinuerlige Bjælke over 2 Fag i Fig. 110 findes Trykket paa Søjlen at være Rs = & (91 + </,)/ og Momentet over Søjlen M = — kgcm og Vinkeldrejningen over Søjlen v = l', under Forudsætning af at Søjlen er uendelig bøjelig. Ved Beregning af Bjælkens Inertimoment I tages der som Regel ikke Hen- syn til Armeringen og til den eventuelle Plade. Naar den beregnede Værdi af v indsættes i (51), faas Ms udtrykt ved z, der varierer som Fig. 112 viser, z = 4 giver altsaa det største Moment. Tages der Hensyn til Søjlens Stivhed findes: (q, — qa)P «S = f + </,) I «g V = ----------—---------• 8* 6t + ^f z er Værdien af z ved Søjlens øvre Ende, hvis Vinkeldrej- ning søges. I dette Tilfælde maa altsaa !<. bestemmes, og derefter kan Formel (51) og eventuelt (53) bruges. Hvis Søjlen gaar gennem flere Etager (Fig. 115), er det indlysende, at ogsaa Søjlen over Bjælken paavirker v, og i z's Nævnerens Parentes maa derfor tilføjes Leddet z'n ■ — , hvor l's z' er Værdien af z for den øvre Søjles Fodpunkt. Momen- tet i Søjlen under den betragtede Bjælke bliver størst, naar v og z er saa store som muligt, følgelig skal z være Maksi- mum (Fig 113) og z'n Minimum (Fig. 114). Det farligste Belastningsforhold er altsaa det i Fig. 115 viste. Fig. 115. 149. Hvis Bjælken har 3 Fag af samme Vidde, faar Søjlerne de største bøjende Momenter, naar Belastningen er som i Fig. 116. Man har da; = 0,55^ „g io 4 I2£ q i kg pr cm q2 kg pr cm q j kg pr. cm Fig. 116. Rs = 0,55(2,4-^)/ og naar Søjlernes Stivhed lades ude af Betragtning. Er der Forskel paa Yderbjælkernes Inertimo- ment og Midterbjælkens Z2, haves tilnærmel- sesvis: 3g. — 10 + 7,5| 12E’ der er helt rigtig for = 0,8 I.. Tages F findes: 1>5gi ~g; IQ I 12E T Hensyn til Søjlernes Stivhed, v — b r- 150. Har Bjælken 4 eller flere Fag, kan man undersøge den første og sidste Betonsøjle, som om de tilhørte en 3 Fags Bjælke (Fig. 116), mens den eller de indenfor staaende Søjler kan behandles, som om Bjælken havde uendelig mange Fag. For en Bjælke med uendelig mange — Qa Fag, der skiftevis er stærkt og svagt belastede, haves v = ——j---------------—y • a^saa alene af- hængig af den bevægelige Last: p — q, — q.2- Ydersøjler. 151. Det har hidtil været forudsat, at Bjælkens støbt i eet med Ydersøjlen, vil det forringe de bøjende Ender var simpelt understøttede. Er de Momenter i de indre Søjler, og man er