Jærnbeton i Teori og Praksis

81 Overhovedet bør man ikke blindt stole paa Formlen, men saa vidt muligt fortsætte med Ramningen, til Pælen er kommen 1,5—2m ned i fast Bund. Denne Dybde vil man ogsaa kunne regne med ved Projektering, saafrenit en Prøveramning ikke er foretaget. Er der Jordlag med nogen Bæreevne over den faste Bund, kan man regne med en noget ringere Rammedybde1). 158. Ved høje Bygværker, f. Eks. Vandtaarne, kan man undertiden have Brug for al regne Pælenes Modstandsevne mod Optrækning ti] Gunst for Stabiliteten. Slige Trækpæle kan man byde en Belastning, der er 3/4 af det Tryk, man vilde byde den samme Pæl, naturligvis forudsat at Pælen er armeret derefter. f. Huses Fundering paa Pæle- 159. Naar et Hus skal funderes paa Pæle, begynder man med at beregne Vægten af de enkelte Mure og Piller, indbefattet deres Belastning, og indtegner derefter Pælene paa Funderingsplanen, saaledes at de saa vidt muligt alle faar lige meget at bære. Fig. 124. Funderingsplan for Indgangspartiet af Studenterforeningen i København. Af Hensyn til Faren for en Gennemlokning bør Fundamentets Højde ikke være mindre end Pælenes Sidelinie, og det bør rage en halv Pælebredde uden- for Pælene. Betonen i Fundamentet maa være stærk nok til at laale Pælenes Tryk og tæt nok til at beskylte Jærnet mod Rust. Under en Mur uden Gennembrydninger og med nogenlunde jævnt fordelt Belastning fordeles ogsaa Pælene jævnt enten i een Række, naar Muren er tynd (Fig. 124 e) eller i flere Rækker, naar den er tyk (a); under middeltykke Mure atter - FZ, kommer man til Udtrykket: hGR = 117 . Fl = 0,28 Fl eller med h og / i Meter: = 0,28 L. Under almindelige Forhold, hvor Pælen synker for Slaget, er det Friktionen, der optager Størstedelen af Arbejdet, saa Pælens Spænding bliver langt ringere og tillige mindre afhængig af L. Ved Ramning af Iræpæle tastsættes undertiden 3,5 •{gm/cm- som en Maksimalværdi for F for Jærnbetonpæle har man været oppe paa Værdien 5, men hvis Slagene kun afbødes ved Hjælp af Sække, kan man næppe være sikker paa at komme op over ca. 2. ’) Om Rammedybden for Spunspæle har Havneingeniør E. V. Moller skrevet i huj. 1909, S. 389