Jærnbeton i Teori og Praksis

kan de rammes i Zigzag (f). Er der Aabninger i Muren, saa Trykket fordeler sig uensartet over Grunden, maa Pælene stilles derefter, og navnlig bør man ikke stille Pæle paa Steder, hvor Kældermuren har Dør eller Vinduesaabnin- ger (b). Hvis Pælene rammes i Zigzag eller i flere Rækker, er det naturligt at lade deres Yderflader flugte med Murens, idet man derved opnaar en god Stabilitet uden at gøre Fundamentet bredere end vanligt. Er Pladsen under Muren kneben, kan man godt rykke Pælene noget ud (c), men maa da eventuelt samtidig gøre Fundamentet bredere (d). Til Bæring af en Jærnbetonsøjle kan man nøjes med en enkelt Pæl, men det er ikke at anbefale, da den ikke kan rammes nøjagtig centralt; 3 eller flere Pæle grupperede om Søjlens Akse er bedre. Den fri Afstand mellem Pælene maa ikke gerne være mindre end l1/. Gange Pælens Sidelinie, thi ved stærk Koncentrering kan man næppe gøre Regning paa al faa Pælenes Bæreevne fuldi ud- nyttet. Om Pælene er stillede for tæt, kan man danne sig et Skøn over ved at antage, at Trykket forplanter sig ned gennem de bæredygtige Lag under en Hældning af 1:3 (Fig. 125); i det vandrette Plan gennem Pælespidserne maa Trykket paa Grun- den da ikke overstige den tilladelige Værdi. 160. Efter Ramningen skal Pæleenderne sammenstøbes med et Beton- fundament, og man fjerner derfor Betonen i de opragende Ender. Delle sker ret let, naar man først slaar Hjørnerne af, overklipper Tværarmeringen og bøjer Længdejærnene ud til Siden; al den resterende Beton kan da fjernes under eet med et Slag. Er de blottede Jærn for lange, højes de vandret hen over Pælen enten forneden som vist lilvenstre paa Fig. 126, hvorved de hindrer en Flækning af Pælen og hjælper til at optage Forskydning, eller, hvis der er anden Arinering i Fundamentets Underside, foroven, som vist tilhøjre paa Fig. 126. 161. Er der langt mellem Pælene, maa Fundamentet armeres og gøres saa højt, at del kan bære Lasten paa den paagældende Strækning; man nøjes gerne med at armere Undersiden og regner da med simpel Understøtning. Jævnet lægges over Pælene, som vist punkteret paa Fig. 124, og over hver Pæl paabindes 2 Tværjærn (7mmRj.), der dels holder Længdejærnene i Stilling og dels modvirker en Gennemlokning. Som Spændvidde kan indføres Lysvidden mellem Pælene, og selv oin Pælene slaar i Zigzag, kan man godt regne, som om de stod i een Linie (Fig. 124 f). Jærnene bør saavidt muligt hvile paa Pælene; ved g har man sat sig ud over denne Regel for at faa Jærn midt i Fundamentsbjælken; ved h er hægge Dele opnaaede ved at krydse Jærnene. Naar der ingen Pæle er sat under g og h, er det fordi det massive Murværk her er ganske lavt og afløses af Muraabninger lidt højere oppe. Skal Fundamentet armeres, bør Jorden omkring Pælene dækkes med et 5—10cm tykt Lag Grovbeton 1:4:7 eller magrere (Fig. 126), saa man har en ren Flade at lægge Jærnene paa, men denne svage Beton maa naturligvis ikke føres hen over Pælene og udlægges derfor bedst inden disses Afkortning. 162. Ved store Haller uden Tværmure maa Pælene under Ydermurene kunne optage det vandrette Vindtryk. Er dette lille, vil Jorden, der ligger an mod Pæle og Fundamentsbjælke, muligvis kunne optage det; er det stort, maa der rammes Skraapæle, hvis Hældning af Hensyn til Ramningen ikke bør overstige 1 : 2.