Jærnbeton i Teori og Praksis

83 g. Andre Funderingsmaader. 163. Valget af Funderingsmaade for et Hus afhænger dels af Dybden til fast Bund, dels af Grundvandspejlets Beliggenhed, men desuden af den overliggende Jords Løshed og mange andre Forhold, saaledes at almengyldige Kegler ikke kan gives. Den følgende Vejledning maa (lerfor kun opfattes som et Fingerpeg i den rigtige Retning. Hvis den faste Bund ligger højere end Grundvandet, kan man bruge et gennemgaaende Betonfundament, forudsat dettes Højde regnet fra Kældergulvets Overside ikke overstiger 3—4>»; er Funderingsdybden større, vil Jærn- betonpæle være billigere. Hvis Hensynet til Trykket paa Grunden ikke kræver et gennemgaaende Betonfundament, men kun enkelte Piller (der da foroven forbindes med en Bue eller Jærnbeton- Drager), vil man ofte med Fordel kunne bruge denne Funderingsmaade, naar Funderingsdybden overstiger 2m, og selv ved en Dybde af 7 m kan den stille sig billigere end Jærnbetonpæle. Hvis den faste Bund ligger lavere end Grundvandet, kan man bruge et gennemgaaende Betonfunda- ment, forudsat dettes Højde regnet fra Kældergulvets Overside ikke overstiger 3 — 4 Og forudsat man ikke kommer mere end ca. I1/.,11’ ned i Grundvandet; staar Grundvandet højere vil Fun- dering paa Træpæle være billigere. Er der over 4'" til fast Bund, vil man fundere paa Pæle, og l'ræpæle er da billigst, forudsat man ikke af Grundvandets Stand tvinges til at støbe et meget højt Betonfundament ovenpaa dem. Hvis dette Fundaments Højde overstiger 2/. af Dybden ti) fast Bund, vil Jærnbetonpæle være billigere. Ogsaa ved høj Vandstand kan dog en Fundering paa enkelte Piller give en økonomisk Konstruktion ’), idet de enkelte Huller er lettere at afstive og at holde fri for Vand end en gennemgaaende Grav. 164. Som nævnt i § 152 kan der vindes Tid ved at fundere paa Betonpæle, der hærdner i Jorden. Disse Pæle er gerne uarmerede, men en Armering er i de fleste Tilfælde mulig. En Omtale af de forskellige Systemer og en Literaturliste findes i Leske: Der Betonpfahl, 1916. Undertiden komprimeres Byggegrunden ved Nedramning af sinaa Træpæle, der atter træk- kes op, hvorefter Hullerne fyldes med Beton. En nyere Fremgangsmaade er den saakaldte Compressol-Fundering, hvor Hullet frembringes ved gentagne Fald af en slank, kegleformet Jærnklods (Perforator}. Det saaledes dannede cylindriske Hul fyldes med Beton, der komprime- Z res med en anden Ramklods. Kr der Vandaarer i Bunden, kræver Metoden særlige Forholds- regler (B. u. E. 1911, S. 316). For ikke at faa Jord blandet ind i Betonen gik den russiske Ing Strausz over til at sænke et 25 em vidt Jærnrør ned i Grunden ved at bore Jorden bort inden- for det; naar den gode Byggegrund er naaet, stampes der Beton ned i Røret, samtidig med at (lette trækkes tilvejrs for atter at anvendes. Betonforbruget er 2l,2—4 Gange saa stort som Rø- rets Volumen, idet Betonen viger sideværts ud og sammenpresser Jordlagene, og da disses Mod- stand varierer, danner der sig Vulster paa Pælen, hvorved Bæreevnen forøges. Metoden egner sig til Forstærkning af gamle Fundamenter, da man er fri for Rambukken, saa Arbejdet kan ske i en Kælder af faa Meters Højde og uden Rystelser. Er der Vandaarer i Bunden, duer Metoden ikke, og heller ikke i stenet Fyld, da Boringen er for besværlig. Paa Bunden af det borede Hul kan man anbringe en Patron og antænde den, efter at Betonen er fvidt i. Ved Eksplosionen presses Jorden til Side og giver Plads for Betonen, saa Pælen faar en bred Fod at staa paa (Ina. 191.4, S. 512). Ved Fremstilling af de amerikanske Simplexpæle bliver det 40—60 cm vide og 2 cm tykke Staalrør rammet ned, idet det ender i en l«s Støbejærns Sko eller, ved blød Bund i en saakaldet Alieatorspids, et Par lukkede Kæber, der, naar Køret trækkes op, aabner sig o<* la- der Betonen passere. Ogsaa disse Pæles Tværsnit bliver større end Rørets; i blød Bund kantor- holdet mellem Diametrene være som 60 til 40, men i Almindelighed er Forholdet kun som 45 til 40, idet Jorden forud er komprimeret ved Ramningen. Undertiden kan de nystøbte Pæle lide ved Nabopælenes Ramning (Ing. 1910, S. 247; T.F.T. A.f.J. 1910, S. 35). Ved System Mast er Køret kun et Blikhylster, der er nittet til Skoen og som trækkes ned af denne, idet der midler tidig anbringes en Træpæl inde i Hylsteret og rammes paa Pælen. Hylsteret bliver siddende i ■Jorden og fyldes med Beton. Træpælenes Optrækning volder en Del Vanskelighed, undertiden følger Hylsteret med, og undertiden deformeres det tomme Hylster af Jord trykket (Ina 1911 S. 10; 1913, S. 464). k y- , C. Strakte Bygningsdele. 1. Uarmeret Betons Forhold overfor Træk. a. Betonens Trækstyrke. 165. Trækstyrken ligger mellem y8 og Vao of Trykstyrken, og er hyppigst 10—20at, altsaa kun ringe; da den tilmed helt kan svigte, enten som Følge af Svindspændinger eller ved mangelfuld Udførelse navnlig i Støbeskel, ser man som Regel bort fra den og indlægger saa meget Jærn, al det kan optage alle Træk- spændingerne. Ved god Udførelse vil imidlertid Betonen optage Størsteparten al Trækket, først naar dette bliver saa stort, at Betonen revner, faar Jævnet det hele at bære. Trækstyrken vokser med Betonens Cementindhold (§ 28), ’) Se en grafisk Fremstilling i IL Struif: Der Betonpfahl ? Sy stem Mastt, 1910, S. 16. 6*