Universets Undere
II. BIND

KOLIBRIER 171 KORT- OG LANGHALEDE KOLIBRIER. Legende, hvorefter de afdødes Sjæl tager foreløbig Bopæl i Blomsterne, indtil Guanumby — »Himlens Fugl« — suger den til sig og bærer den bort. I et sydamerikansk Syndflodssagn er det da heller ikke Duen, men Kolibrien, der bringer det overlevende Indianerpar den første Genhilsen fra Livet. RØD SNE O AUSSURE gjorde i Aaret 1760 den Iagttagelse, at Snemasser oppe paa de sa- O voyiske Alper havde en stærkt rød Farvetone. Han beskrev Fænomenet under Betegnelsen »Rød Sne«. Det var første Gang, at dette Begreb blev Genstand for videnskabelig Betragtning, men der hengik endnu adskillig Tid, inden man ved Mi- kroskopets Hjælp blev klar over dets Natur. Opmærksomheden var imidlertid hen- ledet paa det mærkelige Fænomen, og efterhaanden opdagede man rød Sne baade paa Schweizer- og Tyroler-Alperne, paa Norges Højfjelde, paa Sierra Nevada i Kalifornien og mange andre Steder. I intet Land viste Fænomenet sig dog saa stor- slaaet som i Grønland. Da John Ross i 1818 havde passeret Kap York, saa han alle Snemarker i Slugterne mellem Fjeldene saa stærkt karmoisinfarvede, at han gav Klippekysten Navnet Crimson Cliffs — »Karmoisinklipperne«. Efter John Ross’ Dage er rød Sne bleven iagttaget mange Gange i Jordens forskelligste Højfjelds- og polare Egne; men intet Sted har den i den Grad behersket Landskabet som paa Baffinsbays Kyst ved Crimson Cliffs. Betragter man en saadan rød Snemark paa nærmere Hold, finder man, at det kun er det øverste, ca. 5 Centimeter tykke Lag, der er farvet, og man vil ogsaa bemærke, at det røde er særligt fremtrædende paa de Steder, hvor Sneen er stær- 22*