Universets Undere
II. BIND

Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 460

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 486 Forrige Næste
458 UNIVERSETS UNDERE hænder det da, at den bliver rullet afsted, og at dens Sporer drysses ud paa dens Vej. — Man kender et Halvthundrede Arter, hvoraf dog kun en mindre Del fore- kommer hos os. De fleste ligner den her beskrevne Type, men en af dem — Bry- ants Jordstjerne — afviger, som Fotografiet viser, ved at det af Yderfligene ind- fattede Frugtlegeme hæver sig til Vejrs paa en Stilk og foroven løber ud i en spids Tud. Ved sin hele Form og sine yndefuldt buede Linier er denne Art af en sjelden dekorativ Virkning, og den hører i endnu højere Grad end de øvrige Jordstjerner til de »Kunstformer i Naturen«, som ikke mindst fortjener Kunstnernes Opmærk- somhed. KLUMPFISKEN SØFOLK, der sejler »paa Varmen«, faar jo mellem Aar og Dag adskillige Natur- mærkværdigheder at se, som vi andre sædvanlig kun kender fra Bøger og Mu- seer. Mellem Vendekredsene og i Middelhavet, ja undertiden allerede ud for Ir- lands Kyst kan det en solklar, blikstille Dag hænde, at Skibets Udkigspost et eller andet Sted ude i Vandskorpen ser noget drive om, der mest af alt ligner et afskaa- ret Fiskehoved — men rigtignok et Hoved af formidable Dimensioner, paa et Par Meters Længde og derover! Det er en Klump fisk, der soler sig, vugget blidt af Havets rolige Dønninger. Som Regel er der god Tid til at se Kolossen paa nærmere Hold; selv om Ski- bet glider tæt forbi, lader den hvilende Kæmpe sig nemlig ikke forstyrre i sin død- lignende Middagssøvn. Først hvis man bliver paatrængende og generer den med Harpuner, Geværer eller andre ubehagelige Overraskelser, forsvinder den i Dybet, hvor den hører hjemme. Mange Navne har den: »Det svømmende Hoved«, »Maanefisken«, »Havmaa- nen«, »Solfisken«, »Klumpfisken« — — og endnu flere. Dens barokke Form og maaske ogsaa det svage Lysskær, dens Legeme efter Sigende udstraaler, naar den om Natten ses paa Havet, maatte jo ganske naturligt anspore de forskellige Iagt- tageres Fantasi til at finde det mest malende Udtryk. Klumpfisken er ikke blot ualmindelig høj, men tillige saa uforholdsmæssig kort, at den faar et ganske abnormt Udseende — som en Kæmpe, der er skaaret over paa Midten. Og hertil svarer lige saa mærkelige indre Bygningsforhold. Dens Ryg- rad tæller kun 17 Hvirvler — et for en Fisk enestaaende ringe Antal —, og dens Rygmarv er da i Virkeligheden heller ikke andet end et ubetydeligt, kegleformigt Vedhæng paa Hjernen. Forøvrigt er ogsaa Hjernen grumme lidt udviklet og udgør kun V7000 af Legemets samlede Vægt, — hvilket maaske bedst forklarer Klumpfi- skens apatiske Ro, naar den holder Siesta i Havoverfladen. Halen, der hos de fle- ste Fisk danner en saa væsentlig og for Bevægelsen betydningsfuld Legemsdel, mangler fuldstændig; som Unge har Klumpfisken end ikke nogen Halefinne, og dens Legemsomrids er da saa godt som cirkelrundt; — senere vokser der en Ha- lefinne frem umiddelbart paa selve Kroppen, dannende en Bræmme bagtil mellem Ryg- og Gatfinnen, og Omridset bliver nu ovalt. Højst ejendommelig er Klump- fiskens Bevægelsesmaade. Dens Hoved og Krop danner en stiv, absolut ubevæge- lig Klump, og de Sidemuskler, som hos normalt byggede Fisk er saa kraftigt ud- viklede, mangler her. Usædvanlig kraftig er derimod Muskulaturen i de paafal- dende lange, om to Skrueblade mindende Ryg- og Gatfinner, og det er da ogsaa