Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

Forfatter: Alfr. Lehmann

År: 1919

Forlag: J. Frimodts Forlag

Sted: København

Sider: 164

UDK: 612

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 180 Forrige Næste
86 disse Forhold vilde gøre, saa antager vi, at de samme sjælelige Aarsager ligger til Grund for Handlingen. Derfor nærer vi først og fremmest ingen Tvivl om, at der hos andre Mennesker findes et Sjæleliv meget nær overensstemmende med vort eget. Rigtigheden af denne Antagelse bestyrkes i høj Grad derved, at vi kan meddele os til hinanden ved Hjælp af Spro- get, men en saadan Kontrol er udelukket selv hos de højest staaende Dyr. For Dyrenes Vedkommende har vi da intet andet at bygge paa end Overensstemmelsen i Nervesyste- mets Bygning og i Individernes Handlemaade under givne Forhold. Hvad Nervesystemets Bygning angaar, finder vi ganske vist hos alle Hvirveldyr en væsenlig Overensstemmelse med Menneskets, idet der er et Centralnervesystem, Hjerne og Rygmarv, hvorfra Nerverne udgaar til de forskellige Organer, men der er dog ogsaa Afvigelser, hvis Betydning er vanskelig at afgøre. Saaledes har Aber, Rovdyr, Hovdyr, Sæ- ler og Hvaler Hjerner, hvis Overflade er foldet lige- som Menneskets, medens alle andre Hvirveldyr har glatte Hjerner, Og kommer vi til de hvirvelløse Dyr, er hele Organismens og dermed Sanseorganernes og Nervesystemets Bygning saa afvigende fra Menneskets, at alle Slutninger bliver tvivlsomme. Som alt omtalt kan der hos mange af disse Dyr paavises et Organ, der i visse Henseender svarer til, virker paa samme Maade som Hjernen hos de højere Dyr, Men deraf følger naturligvis slet ikke, at det ogsaa i den Hen- seende stemmer med de højere Dyrs, at der til dets Virksomhed er knyttet sjælelige Tilstande. Vi maa i hvert Fald have særlige- Grunde til at antage dette. Det maa derfor være Dyrets Handlemaade, der bliver det afgørende. Imidlertid er ikke enhver hen-