Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

85 nerve medføre, at de paagældende Muskler ikke vil- kaarlig kan bevæges. Da Galenos ogsaa lejlighedsvis udførte kirurgiske Operationer paa Mennesker, har han derved kunnet faa Bekræftelse paa sine Iagt- tagelser: at Paavirkninger paa Sanseorganer ikke kan fremkalde Fornemmelser, og at Beslutninger ikke kan udløse Muskelbevægelser, saasnart Forbindelsen mel- lem Hjernen og Sanseorganerne eller Musklerne er afbrudt. Det er sikkert nok gennem saadanne Erfa- ringer, Galenos kommer til den Slutning: „at Hjernen er den fornuftige Sjæls Sæde“. Da hans Iagttagelser paa dette Punkt er uomtvistelige, kan man ikke ret vel komme til noget andet Resultat, end at der maa foregaa noget i Hjernen, hvis en Fornemmelse skal opstaa, eller en Beslutning udløse en Bevægelse. Ad forskellige Veje har man søgt at finde yder- ligere Beviser herfor. Hvis sjælelige Tilstande, Be- vidsthedsfænomen er betingede af Forandringer i en Hjerne, saa kan man naturligvis kun vente at finde Sjæleliv hos de levende Væsner, der har en Hjerne, og hvor et saadant Organ ikke findes, skulde Sjæle- liv heller ikke kunne forekomme. Det volder i Al- mindelighed ikke stor Vanskelighed at faa afgjort, om der hos en Dyreart findes et Organ, der trods den store Forskel i Bygningen kan siges at svare til den menneskelige Hjerne. Meget vanskeligere er det der- imod at faa afgjort, om sjælelige Tilstande forekom- mer hos dette Dyr, Man kan nemlig overhovedet ikke iagttage Sjæleliv direkte noget andet Sted end i sin egen Bevidsthed, Naar vi antager, at det findes ogsaa hos andre Væsner, beror det paa en Slutning. Saafremt et Væsen i visse Henseender er bygget lige- som Mennesket og under givne Omstændigheder op- fører sig paa samme Maade, som Mennesket under