Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

93 imod er det hævet over enhver Tvivl, at en Tilpas- ning foregaar hurtigere, sikrere og i større Udstræk- ning, jo mere Centralnervesystemet er udviklet. Hol- der vi os blot til Hvirveldyrene, hvor Forholdene dog er nogenlunde ensartede, saa finder vi, at Hjernen hos de højere Hvirveldyr (Fugle og Pattedyr) ikke blot er forholdsvis større men ogsaa af mere sam- mensat Bygning end hos de lavere (Fiske, Padder og Krybdyr). Og i Overensstemmelse med Hjernens Ud- vikling voxer ubestridelig Dyrenes Intelligens, hvorved netop forstaas deres Evne til Tilpasning for nye Situa- tioner. Dette Afhængighedsforhold træder vel nok tydeligst frem, naar man søger at udtrykke Hjerne- udviklingen ved bestemte Tal. Det er imidlertid ikke Hjernens Vægt, dens absolute Størrelse, der kan tages som Maal for Intelligensen, hvilket bedst ses hos et Dyr som Hunden, hvor de enkelte Individer kan afvige meget fra hinanden i Størrelse. En Hunds Hjerne udgør gennemsnitlig V250 af hele Dyrets Vægt, En stor Hund, der f. Ex. vejer 5 Gange saa meget som en lille, vil derfor ogsaa have paa det nærmeste en 5 Gange saa stor Hjerne; men store Hunde er ikke i Almindelighed meget intelligentere end smaa. Det samme ses hos Mennesket; det er ingenlunde de intelligenteste Mennesker, der har de største Hjerner, Den største maalte Hjernevægt, 2200 gr., blev funden hos en almindelig russisk Arbejder, der formodenlig hverken kunde læse eller skrive. Hans Landsmand, Digteren Turgenjew, havde ganske vist en Hjerne paa 2000 gr., men en saa fremragende Begavelse som Matematikeren Gauss' Hjerne vejede kun 1492 gr. Sammenligner man de forskellige Dyrearter ind- byrdes, viser det samme sig. Som det fremgaar af omstaaende Tabel, vejer den menneskelige Hjerne